Emne: Stress

Inddrag pårørende i behandlingen af stress

Når en person i familien får stress, bliver de pårørende også påvirket. I forbindelse med behandlingen af stress kan der være flere fordele ved at inddrage familien i stressforløbet.

Illustration: Remi Walle | Unsplash
Illustration: Remi Walle | Unsplash

Når man oplever, at ens partner bliver ramt af stress, kan man som pårørende stå tilbage med mange spørgsmål. Hvor lang tid varer det, før partneren bliver sig selv igen? Kommer min partner sig nogensinde igen? At være pårørende til en stressramt sætter også den pårørende i en stressende og belastende position. Hvad kan man gøre? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Partnere er i ordets forstand netop part i det hele, som familiegruppen udgør. De bliver lige så berørte i deres dagligdag af at have en partner, der har stress, som hvis de selv havde det.

Stress påvirker alle i familien rent psykologisk. Derfor er det vigtigt, at alle får oplysning og viden om, hvordan de skal forstå reaktionerne, der følger med, og hvad de kan forvente at skulle igennem.

Når ens nærmeste rammes af stress medfører det stor bekymring hos de pårørende. Hvis der er børn i familien, så er det vigtigt at berolige børnene og fortælle at mor eller far nok skal blive raske fra igen.

Læs også: Når man er sygemeldt med stress

Et fælles kontroltab

Når man oplever, at en person i familien eller i parforholdet får stress, kan det påvirke flere parter.

Når man som pårørende til en stressramt skal beskrive, hvordan de hjemlige forhold er under et stressforløb, er der ofte nogle bestemte ord, der går igen. Man kan som partner føle, at noget går for stærkt, noget er for meget, noget er grænseoverskridende, noget er ubehageligt. Det er der brug for at skærpe bevidstheden om, fordi det er vigtigt for os alle, hvilke ord der bruges til at omtale en bestemt tilstand og den deraf følgende stemning i hjemmet.

Derudover vil den stressramte også selv opleve, at der udspiller sig et stort kontroltab, når man for første gang oplever at komme ind i en stresstilstand. For den stressramte kan kontroltabet være så overvældende, at de taler ud fra denne oplevelse mere end om noget andet. Den stressramte oplever ud over kontroltabet ofte også at føle sig truet på sin identitet, fordi arbejdet for mange er med til at definere, hvem vi er som mennesker.

Skab en god ramme for samtalen om stress

Der er mange partnere, som oplever, at deres stressramte partner skammer sig og er ked af at være kommet i denne situation. Man kan derfor opleve, at ens stressramte partner ikke ønsker at tale så meget om det og bare vil passe sig selv og sin tilstand. Dette er ugunstigt i de fleste tilfælde eller i bedste fald et misforstået hensyn. Det er gavnligt og virksomt for de fleste, at der er dialog og forventningsafstemning af, hvordan det går, så alle i familien har forståelse for den primært berørte person. Det kan give tryghed for de pårørende.

Vi har ikke nødvendigvis i vores daglige sprog en gradbøjning af stresstilstande, sådan som man eksempelvis ser det med hjernerystelser, hvor man kan tale om let, middel eller svær tilstand. Og det kan give uro for både den ramte og pårørende ikke helt at vide, hvor alvorligt den stressramte er ramt, og hvad prognosen, for at komme sig ser ud.

Ved stress som tilstand savner man ofte en beskrivelse af alvorsgraden, af den mentale belastning og de sociale følgevirkninger. Og ofte savner både den stressramte og den pårørende viden om, at stress er en midlertidig funktionsnedsættelse med både store kognitive, fysiske og sociale udsving, som det kan kræve tid at komme sig over.

Tag udgangspunkt i en skala

Det er dog vigtigt at have en fornemmelse af, hvor på stress-skalaen, den ramte befinder sig. Det kan skabe bedre rammer for at tale om, hvor meget indsats der er brug for, og tale om, hvad de pårørende kan gøre for at hjælpe, eller hvor meget frirum den stressramte har brug for til at komme sig i. Man kan som familie tage udgangspunkt i en skala fra 0-10 eller en procent skala. Her kan den stressramte beskrive, hvor på skalaen hun/han befinder sig lige her og nu, hvordan det var, da tilstanden var værst og inden tilstanden  opstod.

Det kan også være nyttigt at tale om stresstilstanden og om, at den stressramte bliver rask igen. Man kan fx sammenligne det med at have et brækket ben eller en alvorlig allergisk reaktion på noget, hvor helbredelsen også tager tid. Det kan give håb både for den stressramte og de pårørende. Når man rammes af stress, er det ofte psykologiske ubehag i lidelsen, som gør, at man ønsker sig hurtigst muligt rask igen. Men her er det vigtigt at tænke på, at det ikke er sådan, at man bare kan tage en beslutning om at komme sig, og så er det overstået med det. Hjernen som organ har brug for at komme sig, lidt ligesom et brækket ben også har brug for tid til at hele.

Man kan dog ikke sammenligne stress med et brækket ben, når det kommer til, hvordan selve hjernen og vores kognitive funktioner påvirkes. Her kan helingen være længere undervejs end med et brækket ben, og vores adfærdsmæssige og følelsesmæssige udtryk kan være helt anderledes. Med stress påvirkes vores kognitive funktionelle system, så både vores hukommelse, vores evne til at planlægge og det at have overblik er ude af balance.

Læs også: Stress forstyrrer søvnen

 

Hvad har man brug for som partner?

Som partner har man ofte meget fokus på den stressramte og hvad man kan gøre for den ramte. Men det er også vigtigt at have fokus på sig selv, for det at være partner er en belastning. Derfor kan det være en god idé at stille sig selv følgende spørgsmål som pårørende:

”Hvad har jeg brug for, hvis jeg skal kunne blive ved med at være bagstopper for omsorg og support i familien?”

I dette spørgsmål kommer den pårørende netop til at føle sig set og forstået og får øje på, hvor mange forandringer der reelt pågår i hjemmet.

Der kan være behov for mange forskellige former for hjælp og aflastning. Det kan være fra rengøringshjælp og vareudbringning, til at den 4-årige kommer hjem og leger hos nogen en dag om ugen. Og hvem sørger for køb af fødselsdagsgaver, går på Aula og tager den daglige snak med teenageren om at gå i seng i ordentlig tid?

Der er kort sagt mange daglige ting at passe. Og det er af stor betydning, at hele familien har en oplevelse af, at der er styr på det, så det ikke bliver grænseløst og uforudsigeligt at leve i.

Som partner kan man derfor også opleve stress symptomer, når ens partner bliver stressramt. I dette tilfælde stress over den ekstra byrde, man får for at holde sammen på familien og få dagligdagen til at glide. Som partner er det vigtigt være opmærksom på, at man tager pauser og beskæftiger sig med noget, der frigør energi, så man kan bevare overskuddet til at være den, der får det hele til at glide i den periode, hvor ens partner ikke har overskuddet.

Som pårørende til en stressramt mødes man ikke nødvendigvis med hjælp, da det naturligt nok er den stressramte, der først og fremmest får hjælp. Hjælpen til den stressramte kan gå ad mange veje, men ofte via egen læge. Som pårørende har man dog meget få steder at henvende sig. Ved andre sygdomme kan pårørende ofte få rådgivning i sundhedssektorens kommunale regi. Det gælder ved  psykiske lidelser som autisme og ved fysiske sygdomme, fx hvis ens partner rammes af en hjernerystelse, blodprop eller hjerneblødning.

Men hvor går man som partner til en stressramt hen for at få hjælp? Ligesom den stressramte kan have brug for en professionel samtalepartner, kan den pårørende det også.

Inddrag familien i behandlingen

Hvis man går til psykologbehandling i forbindelse med et stressforløb, kan det derfor være en god idé at tage de pårørende i familien med til nogle af samtalerne. På den måde kan de pårørende få mulighed for at få rådgivning i forhold til, hvordan stressen har ramt netop deres familie og den stressramte. Det kan styrke familien til at stå den svære periode igennem.

Under samtalerne kan man som familie blive samlet for konstruktivt at forholde sig til de ændrede betingelser, der er i hjemmet under stressforløbet.

Hvis de pårørende får mulighed for at stille spørgsmål om varighed, om det realistiske i den stressramtes daglige indsats og om perspektivet for helbredelse kan der tages mange bekymringer væk. Derved kan man også undgå unødige konflikter og misforståelser.

Derudover giver det mulighed for, at de pårørende får beskrevet, hvordan de selv er påvirket af den stressramtes situation. Det giver fx  forståelse for, hvorfor de oplever at være på overarbejde eller har bekymringer sig om stresstilstandens varighed.

De pårørende kan også få generelle beskrivelser og psykoedukative guidelines for hvordan stressforløb kan se ud. Dette kan give meningsfuld indsigt og stort håb. Og her kommer det vigtigste: Mange personer med stressbelastning får det godt igen.

 

Læs også: Gode råd: Hvis din partner har stress

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Pårørende Stress