Emne: Depression

Hvorfor får nogen depressioner og andre ikke?

Det er velkendt, at depressive perioder ofte kommer efter en belastende periode, og man ved også, at hvis man én gang har haft depression, så er det mere sandsynligt, at man får det igen. Samtidig er det evident, at samme belastende begivenheder for nogen fører til depression og for andre ikke.

Illustration: Micheile dot com | Unsplash
Illustration: Micheile dot com | Unsplash
  • Hvorfor rammes lige jeg af depression?
  • Har det noget at gøre med min livshistorie?
  • Hvad udløser en depression hos mig?
  • Kan jeg blive mere robust ift. depression?

Det er spørgsmål, som mange depressionsramte stiller sig selv. I denne artikel får du bud på svar og eksempler på nogle af de vanskelige følelser, som kan føre til depression.

Belastende begivenheder kan lede til depression, men det er kun nogle der bliver ramt af depression. Det tyder på, at forskellen handler om, hvordan det enkelte menneske, psykologisk set, tackler de belastninger, som de møder.

I ovennævnte eksempel er både Rasmus og Tobias frustrerede og vrede over fyringen. Rasmus vender frustrationen udad og får den omsat til relevant nyorientering. I modsætning til dette vender Tobias frustrationen indad i form af selvbebrejdende og opgivende tanker, som så igen gør ham handlingslammet og bliver en hindring for at komme videre, hvilket er en depressiv reaktion.

Læs også: Hvad er depression

Frustrationer og vrede der vendes indad

Vi møder alle frustrationer på vores vej gennem livet, og om man vender frustrationen udad eller indad er ikke et bevidst valg, som man træffer. Det er et ubevidst vanemæssigt reaktionsmønster. Når vreden på andre bliver til depressive tanker og adfærd, kan det se ud på mange forskellige måder. Eksempler på reaktioner kan være:

  • Når Lisbeth har konflikter med sin mand, har hun meget svært ved at holde fast i sit synspunkt, men overvældes i stedet af gråd. Det sker bare.
  • Anna har købt en vare med fejl og klager i forretningen over det. Hun mødes med afvisning og går hjem og bebrejder sig selv, at hun overhovedet tog det op.
  • Johns ven kommer altid for sent til deres aftaler. John bliver som udgangspunkt irriteret på ham, men i stedet kværner der tanker om, at vennen ikke synes, han er noget værd.
  • Karins mand har været utro, hun hader ham for det, men ender i selvhad og depression.

De psykologiske depressionskriterier er jo netop kendetegnet ved tvivl på sig selv, skyldfølelse, selvbebrejdelser og i ekstreme tilfælde selvmord.

Børn har en svær psykologisk opgave

Tidligt i psykologiens historie har man været opmærksom på, at depression kan være vrede, der vendes indad. Altså, at en ydre begivenhed, der vækker stærke negative følelser, ender i, at følelserne ikke rettes hen mod det, som vreden handler om, men vendes mod én selv. Dette er den psykodynamiske forståelse af depression.

Psykodynamik er et begreb, der beskriver samspillet mellem de forskellige psykiske kræfter, der danner personligheden.

Når vi som børn bliver mødt og får vores behov opfyldt, så vækker det positive følelser som glæde og forbundethed. Når vi frustreres eller mister noget, så får vi negative følelser som vrede og sorg. Samtidig er vi som små totalt afhængige af vores forældre. Det betyder, at når barnet oplever frustration, så står det med en svær psykologisk opgave, nemlig at være vred på én, som det samtidig elsker og er afhængigt af.

Barnet vil opleve, at vreden er farlig, fordi den truer den livsnødvendige relation. Oplevelsen af, at éns egen vrede er farlig, kan i nogle tilfælde forstærkes af forældrenes reaktioner på barnets protest, hvis de fx giver barnet skylden for at skade andre.

Karina og Pers beretninger

I eksemplet stod den lille Karina altså i den umulige psykologiske situation, hvor hun havde en naturlig vrede på en far og samtidig angst for at kunne være skyldig i farens død. Den psykologiske ”løsning” for Karina var, at hun ubevidst lukkede ned for vreden, vendte vreden indad og følte sig skyldig og forkert. Der er altså etableret et psykisk reaktionsmønster i hende, hvor hun ikke mærker sin vrede. Når hun så, som voksen, møder noget som vækker hendes naturlige vrede, får hun i stedet automatisk selvkritiske og selvbebrejdende tanker.

Per, i eksemplet, er vokset op med en mor, som han har meget ambivalente følelser overfor. Som alle børn holder han af sin mor og er afhængig af hende som omsorgsperson. Samtidig har moren valgt en mand, som er hård ved drengen, og det elsker han bestemt ikke. Han er frustreret og vred, hver gang stedfaren behandler ham dårligt.

Drengen skal altså rumme to meget forskellige følelser (had og kærlighed) over for en meget vigtig person (moren).

I terapien gøres der plads til en mere nuanceret forståelse for hans følelser ift. moren. Han får forståelse af, at han både holder meget af hende og er vred og skuffet over hendes svigt. Den indsigt gør ham godt, han stopper med at være så hård ved sig selv og dermed letter de depressive symptomer. Med et nyt syn på historien; Ja, moren gjorde sit bedste og nej, det var ikke særlig godt for ham, så bliver han mere robust, både når han er sammen med moren og med andre.

Terapien kan ændre psykologiske mønstre

Terapiens opgave er at få ændret på de psykologiske mønstre, der skaber og vedligeholder depressionen. Opgaven har to elementer, som supplerer hinanden:

  1. At få en fælles forståelse for de indre psykologiske dynamikker.
  2. At gøre plads til de oprindelige (smertefulde, skamfulde eller angstskabende) følelser. Så de ikke behøves blive vendt indad som den uendelige kværnen af negative, selvbebrejdende og bekymrede tanker, som holder depressionen i gang.

Indsigt og forståelse giver robusthed

I psykoterapien fokuserer man på at afdække personlige automatiske mønstre og den historie, der ligger bag mønstrene. Det giver en indsigt og forståelse for sig selv, som er både meningsfuld og nyttig. Det giver håb, når man kan se, at depression ikke er noget, man tilfældigt rammes af. Men at der er en forståelig baggrund for de depressive reaktionsmønstre, og at de kan ændres og udvikles. Derved opbygges en større robusthed og en mulighed for at forebygge fremtidige depressioner.

Hvis du vil arbejde med din depression på egen hånd, kan disse spørgsmål være gode at starte med:

  • Hvad triggede min sidste depressive bølge?
  • Er der noget eller nogen udenfor mig selv, som jeg er frustreret over?
  • Hvilke følelser har jeg overfor personen?

Læs også: Hvad siger forskningen om depression?

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Depression