Emne: Sorg og traumer

Hvad er psykologisk rehabilitering?

Efter et alvorligt sygdomsforløb er der heldigvis ofte mulighed for rehabilitering. Men hvad vil det egentlig sige at rehabilitere, og hvilken rolle spiller psykologien i rehabiliteringen?

Illustration: CDC | Unsplash
Illustration: CDC | Unsplash

Sundhedsvæsnet i Danmark er blevet bedre til at redde liv. Men liv, som reddes, skal også leves. At overleve kritisk sygdom, som fx kræft eller en erhvervet hjerneskade medfører store livsforandringer. Efter dette vil man ofte have brug for rehabilitering.

Livet kan forandres på et splitsekund. Vi kan alle pludselig blive ramt af alvorlig sygdom eller uheld og opleve, at vores liv forandres. Det er ikke kun fysiske forandringer som følger af alvorlig sygdom, men også sociale og psykologiske. At livet forandres på kort tid skaber ofte en krise. Det kan være forbundet med en oplevelse af traume og tab.

Begrebet rehabilitering er under forandring. Idenne artikel beskrives begrebet rehabilitering, som nu har en dansk definition. Læs også hvordan rehabiliteringspsykologien kan være et centralt element i rehabilitering efter fx sygdom eller uheld.

Hvad er rehabilitering?

Ordet rehabilitering betyder at bringe noget tilbage på fode igen. Men begrebet rehabilitering er et komplekst tværfagligt begreb, som dækker over forskellige indsatser på tværs af social, sundhed, arbejds- og uddannelsesområdet. I Danmark er vi i 2022 blevet enige om en ny fælles definition af, hvad rehabilitering er.

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter.

Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Hvidbog om Rehabilitering, 2022

Rehabilitering er altså en proces, hvor personen støttes til at opnå de bedste muligheder for at leve det liv, man ønsker efter fx sygdom eller uheld.

Perspektiv og udgangspunkt for rehabilitering

Det er meget forskelligt om rehabilitering foregår fx på et sygehus, et døgntilbud, i eget hjem eller et kommunalt tilbud. Uanset hvor og hvordan tager rehabilitering udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor det hele menneske er i centrum for rehabiliteringen. Det betyder, at sygdom og sundhed altid forstås i både et biologisk, socialt og psykologisk perspektiv. Det kaldes den biopsykosociale model. Den biopsykosociale model blev introduceret i 1970’erne og er i dag den gældende model.

Psykologiens rolle i rehabilitering

Rehabilitering handler om andet og mere end at genvinde fysisk funktion. Det handler i lige så høj grad om at finde frem til det liv, man ønsker og at leve med det nye livs ændringer. Derfor er netop de sociale og psykologiske aspekter i rehabiliteringen vigtige.

Psykologien kan bidrage bredt set. De fleste, som har oplevet at være i rehabilitering efter for eksempel en erhvervet skade på hjernen, har formentlig mødt en neuropsykolog eller en sundhedspsykolog. Neuropsykologen bidrager med vigtig viden om hjernen og kognitive processer. Men inden for rehabiliteringspsykologien ser man også på det almenpsykologiske ved at være i en livskrise eller livsforandrende situation.

Mange oplever livskrise som følge af alvorlig sygdom. Livet forandres, og man kan pludselig ikke længere det samme, som før man blev syg eller kom til skade. Måske kan man ikke længere gå på arbejde, løbe med børnebørnene, passe haven eller være den samme over for sin familie og venner.

Læs også: Livskrise – Hvordan håndterer jeg livskriser?

At finde balance

Psykologisk rehabilitering er en proces, hvor man finder en balance med de nye livsomstændigheder. Det er helt naturligt og normalt, at man kan have brug for støtte, rum og tid til det. Ligesom man fysisk kan genoptræne og øge sine fysiske og kognitive funktioner, er det vigtigt også at anerkende og give plads til de reaktioner, som følger, når livet er forandret, uanset hvor svært det er.

Mange oplever perioder med svære følelser som vrede, tristhed, magtesløshed og sorg. Følelser som helt naturligt kan fylde meget i ens hverdag og tage meget energi, som man har brug for, til fx at deltage i genoptræning. Psykologien kan være med til at sætte fokus på og skabe anerkendelse for de svære følelser. Derudover kan samtaler med en psykolog fx være med til at skabe et rum for nogle af følelserne og give overskud og motivation til en hverdag fyldt med træning. Det handler om at balancere de fysiske og psykologiske behov.

Rehabiliteringens forskelligartethed

Hvis man har fået en skade på hjernen, skal man have fokus på de fysiske og kognitive forandringer. Men man skal også have fokus på den krise, man står i. Undervejs i genoptræningen bliver forandringerne tydeligere. Man får måske blik for, hvordan man selv, livet og andre er forandret. Her kan man opleve behov for støttende samtaler til at finde sig selv i de nye omstændigheder og genopbygge relationen til sine pårørende.

Psykologiske indsatser i forbindelse med rehabilitering kan både varetages af psykologer og andre fagprofessionelle med psykosociale kompetencer. Det kan fx være individuelle samtaler eller gruppeforløb med andre i samme situation. Indsatser for at støtte psykologisk rehabilitering bør tage udgangspunkt i personen i rehabilitering og i de pårørendes oplevelser. Det er naturligt, at behovene ændrer sig undervejs i rehabiliteringsforløbet.

Psykologiske behov i rehabilitering

Det er naturligt at psykologiske behov i rehabilitering er forskellige fra person til person, men også fra situation til situation. I mange tilfælde oplever man behov for støtte til at forholde sig til fx:

  • forandrede omgivelser og en ny hverdag
  • tab af funktionsniveau
  • forandret identitet
  • nye roller og relationer.

Tab er forbundet med ambivalente følelser

Men rehabilitering er også forbundet med mange andre former for tab, det kan være tab af fysisk funktionsevne, men også af identitet, roller og muligheder. Tab i forbindelse med sygdom og uheld er ofte forbundet med ambivalente følelser og nogle gange miskendt sorg. Men det er naturligt at sørge som følge af tab, og derfor er sorg ofte en del af rehabiliteringsprocessen.

Læs også: Sorg, det er helt normalt

Gennem den psykologiske rehabilitering kan man støttes til at genfinde mening med livet. Psykologer kan fx støtte til identitetsrekonstruktion, som er at skabe sammenhæng mellem den man var før, og den man er nu med de nye livsomstændigheder. Sådan at man ikke kun identificerer sig med, at man er en person ramt af sygdom, men får styrket alt det andet, man også er: en kærlig og omsorgsfuld far, ægtemand, ven eller lignende.

Støtte til et meningsfuldt liv

På samme måde som den psykologiske rehabilitering kan støtte personens identitet, oplever mange i rehabilitering behov for støtte til at definere nye roller og en ny måde at være i relationer på. For en aktiv kvinde, som før var engageret i diverse sportsaktiviteter, kan det handle om at finde nye måder at være aktiv og social. Det kan også være en ny fordeling af praktiske opgaver i hjemmet mellem to ægtefæller. Eller det kan være erkendelse og accept af, at venskaber og relationer ændres og støtte til at skabe nye relationer.

Uanset hvor man er i sin rehabiliteringsproces, er målet med den psykologiske indsats at fremme sundhed og velvære. Og således er psykologien en central del af det, der beskrives i definitionen af rehabilitering: at støtte rehabiliteringen til et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Mental sundhed Sorg og traumer