Emne: Borderline Hvordan behandler man borderline personlighedsforstyrrelse? Borderline personlighedsforstyrrelse kan psykoterapeutisk behandles på flere forskellige måder. Metoderne har blandt andet fokus på at give personer med diagnosen en bedre forståelse af følelser hos både sig selv og andre. Derudover kan man som pårørende også gøre en del for at hjælpe personer med borderline. Illustration: Ihor Malytskyi | Unsplash Mickey Toftkjær KongerslevAutoriseret psykolog, ph.d., specialist i psykoterapi og psykopatologiSebastian SimonsenAutoriseret psykolog, ph.d., klinisk psykologBo Sayyad BachAutoriseret psykolog, ph.d., specialist i psykopatologi, klinisk psykologSune Bo HansenAutoriseret psykolog, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi og klinisk børnepsykologi, specialpsykolog i børne- og ungepsykiatri En indre tomhed, negative tankemønstre om sig selv og ekstreme humørsvingninger. Den slags følelser og tanker kan være typiske for personer med borderline eller det, der på fagsprog kaldes emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline type. Borderline personlighedsforstyrrelse er en diagnose, som betyder, at man kan have det vanskeligt med sig selv og med andre mennesker. Det kan for eksempel vise sig ved, at man har svært ved at styre sine følelser eller oplever intense og ustabile relationer til andre. I dag findes der flere forskellige metoder, der kan bruges til behandlingen. Ifølge både nationale og internationale retningslinjer er den primære behandlingsform specialiseret psykoterapeutisk behandling. I denne artikel kan du finde svar på, hvordan psykoterapi kan anvendes til at hjælpe personer med borderline. Og du kan læse om, hvad man som pårørende kan gøre for at hjælpe personer med diagnosen. De tilgange til behandling, som beskrives her, er også relevante for andre typer personlighedsforstyrrelser. Behandling af borderline personlighedsforstyrrelse Personer med personlighedsforstyrrelser kan behandles i flere forskellige sektorer: hos egen læge, hos privatpraktiserende psykologer, i ambulatorier og klinikker i psykiatrien og i socialpsykiatrien. Der er begrænset videnskabeligt belæg for effekten af medicinsk behandling af personer med borderline personlighedsforstyrrelse. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger opfordres der til, at man er forsigtig med at bruge psykofarmaka til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. I nogle tilfælde kan medicin dog være gavnligt. For eksempel til at behandle andre og samtidige lidelser såsom depression. I løbet af de seneste årtier er der udviklet flere forskellige psykoterapeutiske behandlingsformer til personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Milde tilfælde af borderline personlighedsforstyrrelse bliver ofte behandlet hos privatpraktiserende psykologer. Det sker typisk i form af individuel psykoterapi. Moderat til svære tilfælde af borderline henvises til psykiatrien via egen læge eller privatpraktiserende psykiater. Her vil personen sædvanligvis modtage intensiv ambulant behandling, der ofte kombinerer individuel terapi og gruppeterapi. De mest anvendte specialiserede behandlingsformer for borderline personlighedsforstyrrelse er Dialektisk adfærdsterapi (DAT), Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) og Skematerapi (ST). Fællestræk i behandlingen Forskningen viser, at de forskellige former for psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelse er lige effektive. Behandlingsformerne har en række fællestræk. Fokus på følelser De fleste behandlingsformer har fokus på følelser. Det gælder både forståelsen af følelser hos sig selv og hos andre, men også reguleringen af egne følelser. Ved at fokusere på, hvordan man bliver bedre til at forstå og regulere følelser, kan man også blive bedre til at give udtryk for sine egne behov. På den måde kan man sørge for, at risikoen for misforståelser og relationelle konflikter med de nærmeste bliver mindre. Fokus på forståelse af sig selv og andre De forskellige behandlingsformer arbejder alle med, at personen lærer at få en mere nuanceret forståelse af sig selv og af andre. Derudover arbejder man med at justere tidligere indlærte og ofte negativt forvrængede forventninger og oplevelsesmønstre. Mange personer med borderline personlighedsforstyrrelse kan have oplevet forskellige former for svigt og traumer gennem livet. Det fører til, at man ofte er tilbøjelig til på forhånd at forvente svigt eller opleve sig kritiseret. Det gælder også i situationer, hvor det ikke er oplagt for en udenforstående. Hvis man ofte går ind i situationer med en forventning om, at andre er imod én, risikerer man at bidrage til at iscenesætte dette, uden at det behøver at være tilfældet. I terapiforløbet arbejder man derfor på at ændre de negative forventninger for at undgå, at fortidens erfaringer gentager sig i nutiden. Stimulering af handleevne og ansvar Personer med borderline personlighedsforstyrrelse kan af forskellige grunde have svært ved at tage styring og ansvar for eget liv. Det hænger muligvis sammen med problemer med identitetsoplevelsen. Det kan være svært at vide, hvad man har lyst til og vil med sit liv, hvis man ikke ved, hvem man selv er. I terapien arbejdes der på, at personen opnår øget selvindsigt og en bedre fornemmelse af, hvem man er – også i relation til andre. Struktur Endelig er der også fokus på at have en klar struktur under behandlingen. Det indebærer blandt andet, at terapiforløbene involverer et tværfagligt team af behandlere, der har et tæt samarbejde og er godt uddannede. Det kan du gøre som pårørende I psykoterapeutiske forløb for personer med borderline personlighedsforstyrrelse vil pårørende også ofte blive involveret i behandlingen, hvis personen giver lov til det. Pårørende kan i det hele taget være til stor hjælp for personer med borderline personlighedsforstyrrelse. Her er det først og fremmest vigtigt, at de pårørende sætter sig ind i, hvad en personlighedsforstyrrelse er. Læs også: Hvornår er man personlighedsforstyrret? Pårørende kan støtte under behandlingsforløb ved at tilbyde social støtte og hjælp ved kriser. I den forbindelse er det især vigtigt, at de pårørende forstår, at der som ved andre personlighedsforstyrrelser er tale om en alvorlig lidelse, så man ikke forventer for meget eller presser personen over evne. Det er desuden vigtigt, at man ikke tager konflikter op, når personen med borderline personlighedsforstyrrelse er oprevet. Og heller ikke når man selv er oprevet. I stedet bør man vente med at tale om det, til følelserne er klinget af. Der er mange myter om borderline personlighedsforstyrrelse, som kan være en barriere for, at mennesker med diagnosen får den rette hjælp til at fungere bedre i livet. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at mennesker med personlighedsforstyrrelse generelt set ikke er forskellige fra andre mennesker. Det er personer, der på baggrund af et komplekst samspil mellem mange faktorer har indlært væremåder, der i en vis grad kan ændres. Her kan de pårørende være en stor hjælp. Støtten til den, der er ramt af borderline personlighedsforstyrrelse, handler først og fremmest om at hjælpe dem med at forpligte sig på det nødvendige terapeutiske arbejde. Læs også: 6 myter om borderline? Var artiklen nyttig for dig? Ja Nej Borderline Pårørende Læs også Emne: Pårørende Pårørende til en person med bipolar lidelse Som pårørende til en person med bipolar lidelse kan det være svært at forstå og forholde sig til de ændringer, der sker med ens nærmeste i de forskellige faser af sygdommen. Angst, usikkerhed, sorg, irritabilitet og afmagt er almindelige reaktioner. Emne: Pårørende Gode råd: Hvis din partner har stress Når en partner går ned med stress, påvirker det hele familien. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst kan støtte. Emne: Borderline Hvornår er man personlighedsforstyrret? Til januar 2022 træder det nye diagnosesystem ICD-11 i kraft, der bl.a. ændrer diagnosen for personlighedsforstyrrelser. Lidelsen bliver både navngivet og vurderet på en ny måde.
Emne: Pårørende Pårørende til en person med bipolar lidelse Som pårørende til en person med bipolar lidelse kan det være svært at forstå og forholde sig til de ændringer, der sker med ens nærmeste i de forskellige faser af sygdommen. Angst, usikkerhed, sorg, irritabilitet og afmagt er almindelige reaktioner.
Emne: Pårørende Gode råd: Hvis din partner har stress Når en partner går ned med stress, påvirker det hele familien. Og det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst kan støtte.
Emne: Borderline Hvornår er man personlighedsforstyrret? Til januar 2022 træder det nye diagnosesystem ICD-11 i kraft, der bl.a. ændrer diagnosen for personlighedsforstyrrelser. Lidelsen bliver både navngivet og vurderet på en ny måde.