Emne: Autisme og Aspergers

Autisme og OCD: Der er forskel på årsagen til handlemønstre

Både autisme og OCD er kendetegnet ved forskellige former for gentagende, ritualiserede handlinger. Selvom handlemønstrene i de to diagnoser på overfladen kan ligne hinanden, er der stor forskel på, hvad der ligger til grund for dem. Det er vigtigt at tage højde for i forbindelse med behandlingsforløb.

Illustration: Pablo Varela | Unsplash
Illustration: Pablo Varela | Unsplash

Autisme og OCD er i udgangspunktet to meget forskellige lidelser. Autisme er en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, og OCD er en form for angstlidelse.

Det er oftest ikke svært at skelne mellem autisme og OCD, når de optræder hver for sig. Ved OCD er der ikke de gennemgribende sociale og kommunikative vanskeligheder, som er de væsentligste kernesymptomer ved autisme. Men der er en væsentligt højere risiko for at udvikle OCD, når man har autisme.

Det vurderes, at cirka 15-20 % af mennesker med autisme udvikler OCD sammenlignet med 2-3% af alle mennesker.

Begge lidelser er kendetegnet ved forskellige grader og former for gentagende, ritualiseret adfærd. Dette overlap kan nogle gange gøre det svært at vurdere, om symptomerne er tegn på autisme, OCD eller begge dele.

For at støtten og behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt, er det vigtigt med viden om OCD og autisme, og hvordan de to diagnoser indbyrdes påvirker på hinanden. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Repetitive og stereotype adfærdsmønstre

Repetitiv betyder gentagende og stereotyp betyder ensformig. Repetitive og stereotype adfærdsmønstre vil altså sige, at man gør tingene på den samme måde hele tiden. Mennesker med autisme har ofte mange vaner og ritualer og kan lide at gøre tingene på samme måde mange gange. De har ofte brug for faste rutiner i hverdagen. Når tingene foregår på samme måde, som de plejer, ved man også for det meste, hvad der helt præcist skal ske. Denne forudsigelighed er med til at skabe en tryghed.

Repetitiv adfærd kan også være stereotype og gentagende motoriske bevægelser, såsom at baske med hænderne, rokke frem og tilbage med kroppen eller at knække knoerne/fingrene. Det kan også være sproglige stereotypier, såsom at man har tendens til at gentage bestemte lyde eller bestemte sætninger igen og igen.

Mange med autisme har desuden nogle særlige interesser, som de går meget op i og bruger meget tid på. Den særlige interesse dyrkes med stor intensitet og kan nogle gange skifte. Andre gange er det samme særinteresse(r) hele livet. Særinteresserne kan for eksempel vise sig gennem en usædvanlig stor viden om eller interesse for flyruter, Disney-universet, tog eller solsystemet.

Tvangshandlinger

Tvangshandlinger er handlinger eller ritualer, som typisk udføres for at forhindre noget forfærdeligt i at ske eller for at nedbringe angst og ubehag. Tvangshandlingerne kan både være fysiske og mentale handlinger. Fysiske tvangshandlinger er synlige handlinger, f.eks. håndvask og tjekkeritualer, hvor mentale tvangshandlinger foregår inde i hovedet, f.eks. tælleritualer og remser. Handlingerne er styret af viljen, dvs. at de ikke er ufrivillige ligesom f.eks. tics, men den OCD-ramte føler sig ofte tvunget til at udføre dem, selvom de ikke er lystfyldte. Forsøg på at undlade at udføre tvangshandlingerne udløser ubehag og en stærk trang til at udføre dem. Eksempler på tvangshandlinger:

  • Hygiejneritualer
    F.eks. overdreven rengøring af materielle ting, overdreven og ritualiseret bad og håndvask, overdreven brug af toiletpapir og håndsprit.
  • Tjekkesymptomer
    F.eks. tjek af komfur og låse, tjek af kroppen for tegn på sygdom, tjek af kropslige reaktioner i forbindelse med aggressive og seksuelle tvangstanker, tjek om man har glemt noget eller lavet fejl.
  • Gentagelsesritualer
    Gentagelse af dagligdagshandlinger som f.eks. at åbne og lukke døren, tænde og slukke stikkontakter, gå over dørtrin osv., enten til det ‘føles rigtigt’ eller et bestemt antal gange.
  • Mentale tvangshandlinger
    F.eks. tælleritualer, gentagelse af remser eller bønner i hovedet, gennemgang af tidligere tanker og handlinger for at sikre at man ikke har gjort eller tænkt noget forkert.
  • Orden og symmetri
    F.eks. at rette på pyntegenstande, legetøj, billeder, papirer osv., opstille bøger, krydderiglas osv. efter en bestemt orden, rette på strømper igen og igen så de sidder helt ens, overdreven perfektionisme i forhold til håndskrift.
  • Bekræftelsessøgning
    Igen og igen at spørge pårørende eller andre f.eks. om noget er farligt, søge forsikring hos lægen om, at man ikke fejler noget.
  • Samlemani (hoardingadfærd)
    Overdreven indsamling af ting i tilfælde af man skulle få brug for dem en dag. Fx gemme overdrevent mange ting med sentimental værdi, og besvær ved at smide eksempelvis affald og andet ubrugeligt ud.
  • Berøreritualer
    F.eks. berøring af alle tre sider af dørpaneler, når man går gennem en dør, røre trappegelænderet på en bestemt måde, gnide på hjørnerne på en pude.

 

OCD og autisme – ligheder, forskelle og overlap

Tvangshandlinger eller repetitive handlinger

Nogle af ritualerne nævnt under tvangshandlinger ovenfor kunne lige så godt være repetitiv adfærd ved autisme. Det gælder for eksempel ordens- og gentagelsesritualer. Når man skal afgøre, hvorvidt en adfærd er udtryk for OCD eller autisme, kan man altså ikke udelukkende kigge på selve adfærden. Derimod er man nødt til at være opmærksom på, hvad der så at sige ligger bag ved adfærden.

Handlinger ved OCD

Den vigtigste forskel mellem tvangshandlinger ved OCD og repetitive og stereotype adfærdsmønstre og interesser ved autisme er formålet eller motivationen bag adfærden. En person med OCD oplever påtrængende tvangstanker og/eller ubehag, hvorved de føler en overvældende trang til at udføre tvangshandlinger for at reducere de ubehagelige tanker og følelser. Nogle gange er der ved OCD ikke en konkret tvangstanke bag adfærden, men mere et ubehag, og tvangshandlingen er da et forsøg på at nedbringe ubehag og/eller et forsøg på at opnå en ‘det føles rigtigt’-følelse, men adfærden er ikke i sig selv lystfyldt. Den OCD-ramte føler, at han/hun er nødt til at udføre tvangshandlinger for at forhindre noget slemt i at ske eller for at reducere angst og ubehag. Adfærden i sig selv er ikke lystbetonet og føles som en nødvendighed snarere end et valg.

Handlinger ved autisme

Ved autisme er der derimod mere direkte lystfølelse forbundet med selve adfærden. Adfærden er således ikke et forsøg på at reducere tvangstanker eller opnå en bestemt følelse. En person med autisme nyder typisk sine rutiner og ritualer og finder ro, når de gøres. Det kan give en oplevelse af tryghed og forudsigelighed i en ellers uoverskuelig verden. Repetitive og stereotype adfærdsmønstre er mere tilbøjelige til at være automatiske og ubevidste handlinger. Det kan dog nogle gange være svært at undersøge, om en person med autisme har tvangstanker og ubehag knyttet til deres adfærd, hvis der er nedsat intellektuel funktion eller sproglige vanskeligheder.

Hvornår er handlingsmønstrene opstået?

Tidspunktet for symptomernes opståen er en anden typisk forskel på tvangshandlinger og repetitive og stereotype adfærdsmønstre og interesser.

Ved autisme

Autisme er medfødt og den repetitive adfærd viser sig ofte tidligt. Adfærden har tendens til at reduceres over tid i takt med at personen med autisme bliver ældre. Nogle gange kan der dog også opstå ny repetitiv adfærd i forbindelse med stigninger i angst- og stress niveau, for eksempel i forbindelse med store skift som flytninger, skoleskift og andre store belastninger. Men når stress- og angstniveauer er reduceret igen, vil denne adfærd typisk også reduceres igen.

Ved OCD

OCD derimod opstår sjældent før 6-8-årsalderen, ofte senere. Og tvangshandlingerne har ikke på samme måde tendens til at reduceres, med mindre den OCD-ramte kommer i relevant behandling. Så når en person med autisme udvikler ny repetitiv adfærd kan det være et tegn på at der er tale om OCD.

Hvornår er en handling repetitiv, og hvornår er der tale om en tvangshandling?

Repetitive og stereotype adfærdsmønstre (autisme)

  • Lystbetonet
  • Skaber ro og tryghed
  • Øger livskvaliteten
  • Starter ofte tidligt
  • Giver overskud
  • Skaber struktur i en kaotisk verden
  • Ikke angst for at der sker noget, hvis ritualerne afbrydes

Tvangshandlinger (OCD)

  • Ulystbetonet
  • Gøres for at nedbringe angst og tvangstanker
  • Nedsætter livskvaliteten
  • Starter ofte i sen barndom og ungdomsårene
  • Tager energi
  • Forsøg på at forhindre dårlige ting i at ske
  • Angst for at der sker noget, hvis ritualerne afbrydes

Der kan være handlinger, der befinder sig i en gråzone, fordi de hverken fremstår som fuldstændigt repetitive eller tvungne.

Når personer med autisme også har OCD, vil de ligesom andre opleve deres tvangshandlinger som ubehagelige og uønskede. Det kan dog, som tidligere nævnt, være svært at udrede for OCD, hvis der er nedsat intellektuel funktion eller sproglige vanskeligheder.

Selvom det nogle gange kan være vanskeligt, så er det vigtigt at skelne mellem symptomer på det ene og det andet, da det er vidt forskelligt, hvordan man skal håndtere symptomerne.

Under- og overdiagnosticering

Der kan være en risiko for at overdiagnosticere OCD hos en person med autisme. Den ritualistiske og repetitive adfærd, som er en del af autismen, kan fejlagtigt vurderes som tvangshandlinger, ikke mindst hvis adfærden er omfattende. OCD-tvangshandlinger kan omvendt også nemt fejlvurderes som værende en del af de autismespecifikke ritualer. Det fører til, at OCD ikke diagnosticeres, og at den OCD-ramte med autisme derfor ikke får den rette behandling.

Der er også risiko for at overdiagnosticere autisme, når en person er hårdt ramt af OCD. OCD-ramte kan være så invaliderede af deres tvangssymptomer, at det påvirker deres sociale liv og overskud til at være sammen med andre. Men årsagen til den sociale tilbagetrækning er en anden. Og det er vigtigt at skelne fra de gennemgribende sociale vanskeligheder, der er kendetegnet ved autisme. Derfor er det vigtigt med en grundig udredning af sygehistorien og personens sociale funktionsniveau, før OCD-symptomerne debuterede.

Betydning for behandling og støtte

Behandling og støtte til personer med autisme

Autisme er ikke en lidelse, der kan helbredes. Men der er lang række forskellige støtteforanstaltninger, indsatser og behandlingsmuligheder, der kan medvirke til at skabe de bedste udviklings- og livsbetingelser og øge personer med autismes funktionsniveau.

I forhold til de repetitive og stereotype adfærdsmønstre finder personer med autisme ofte ro i at udføre ritualerne. Så medmindre handlingerne vurderes at gå væsentligt ud over personens funktionsniveau eller sociale liv, f.eks. ved at forhindre personen i at deltage i vigtige sociale aktiviteter eller daglige gøremål, er det oftest mest hensigtsmæssigt at lade personen udføre adfærden uden at gribe ind. Hvis ritualerne vurderes til at gå ud over personens funktionsniveau, sociale liv eller andre, kan man arbejde pædagogisk med at aflede opmærksomheden fra den rituelle adfærd til andre aktiviteter, som personen finder lystfyldte, og belønne mere hensigtsmæssig adfærd.

Behandling og støtte til personer med OCD

Ved OCD skal man ligesom ved ritualerne ved autisme ikke forhindre den OCD-ramte i at udføre tvangshandlingerne. Men det er derimod hensigtsmæssigt at støtte den OCD-ramte i lige så stille selv at trappe ud af tvangshandlingerne. Ofte er der behov for, at den OCD-ramte kommer i et specialiseret behandlingsforløb rettet mod OCD. Her arbejder man målrettet med at afvikle tvangshandlingerne.

Den mest effektive type behandling til OCD er specialiseret kognitiv adfærdsterapi. I kognitiv adfærdsterapi arbejder man helt konkret med at bryde de tanke- og handlemønstre, der vedligeholder tvangssymptomerne ud fra den nyeste viden om OCD-lidelsens vedligeholdende faktorer. De to vigtigste metoder i OCD-behandling er eksponering og responshindring.

  • Eksponering vil sige, at man gradvist og systematisk udsætter sig for ting og situationer, der udløser tvangstanker og ubehag.
  • Responshindring vil sige, at man gradvist og systematisk undlader at udføre tvangshandlinger.

Ved eksponering og responshindring lærer den OCD-ramte gradvist i praksis, at tvangstankerne er urealistiske. Og de lærer, at ubehaget vil dale af sig selv uden brug af tvangshandlinger.

Læs også: OCD – en form for tankefobi

Behandling når man både har OCD og autisme

Når en person med autisme udvikler tvangshandlinger, er det i første omgang vigtigt at udrede, om der er særlige belastninger i personens liv, der kan være med til at udløse eller forstærke trangen til tvangshandlinger. Det er vigtigt at skrue op for autismespecifik støtte og være ekstra opmærksom på at skabe forudsigelighed og tryghed. Hvis der er tale om OCD, er dette sjældent tilstrækkeligt. Men det er en forudsætning for, at personen med både autisme og OCD kan arbejde med sine OCD-symptomer.

Ved behandling af en person med autisme og OCD skal behandlingen omhyggeligt tilpasses den enkeltes sproglige, kommunikative og forståelsesmæssige vanskeligheder. Det er vigtigt at tage hensyn til den meget konkrete måde at opfatte tingene på, som er kendetegnet for de fleste med autisme. Der er ofte behov for mere struktur i sessionerne, længere varighed af behandlingen og øget brug af visuelle hjælpemidler.  Det er de adfærdsterapeutiske metoder, der er de allervigtigste i behandlingen, derfor er det ofte også muligt at behandle OCD-ramte med et meget lavt kognitivt forståelsesniveau.

Grundig udredning af, om handlemønstrene er en del af autisme eller OCD’en, er en vigtig forudsætning for et effektivt behandlingsforløb, samt at behandlingen tilpasses den enkeltes vanskeligheder. Heldigvis ved vi i dag, at de fleste OCD-ramte kan få reduceret eller helt slippe af med tvangssymptomerne med den rette specialiserede behandling. Dette gælder også for personer med både OCD og autisme.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Autisme og Aspergers OCD