Emne: Autisme og Aspergers

Autisme øger risikoen for stress

Vi kan alle blive ramt af stress, men personer med autisme er mere sårbare end andre. Især hvis personen selv eller omverdenen ikke har forståelse for de behov, autismen kan medføre.

Illustration: Canva

Mennesker med autisme (også kaldet autismespektrumforstyrrelse) er ofte ekstra sårbare for at blive ramt af stress. Det skyldes blandt andet, at et menneske med autisme har brug for mere struktur, rutine og forudsigelighed, end en almindelig hverdag ofte er indrettet til. Når man har autisme, opbruger mange derfor hurtigere sine ressourcer end andre i forsøget på at passe ind og leve op til ens egne og omverdenens krav.

I denne artikel præsenteres årsagerne til, at personer med autisme er mere sårbare over for stress end andre mennesker. Tegn på stress og råd til, hvordan man kan forebygge stress vil også blive belyst.

Autisme

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at autismen er til stede fra fødslen og udvikles fra barndommen, men måske først bliver tydelig senere i livet, når daglige krav overstiger ens evner og kapacitet. Mennesker med autisme har i forskellige grader vanskeligheder med kommunikation og sociale evner, ligesom de tit har særlige interesser og et stort behov for rutiner. Autisme medfører helt grundlæggende en anderledes måde at opfatte, tænke, sanse og forstå sin oververden på end flertallets. Mennesker med autisme har ligesom alle andre individuelle styrker og udfordringer.

På verdensplan får cirka 2-2,8 % af alle mennesker en autismediagnose. Antallet har været stigende i de senere år, blandt andet pga. øget kendskab til diagnosen i den brede befolkning, bedre muligheder for at udrede, og fordi samfundet har ændret sig i retning af mere flydende rammer, mere selvstyring, færre rutineprægede samværsformer og arbejdsmåder samt større krav til fleksibilitet og omstillingsparathed. Disse faktorer kan være udfordrende for mennesker med autisme uanset alder, fordi de netop indeholder mindre af fra den struktur, rutine og forudsigelighed, de fleste med autisme trives i.

Autisme og stress

Der findes endnu ingen sikre tal for, hvor mange mennesker med autisme, der rammes af stress. Forskningen har vist, at mere end 50 % af alle voksne med autisme får en depression i løbet af livet, og depressionen er ofte udløst af en belastning forbundet med autismen. Det formodes derfor, at antallet af personer med autisme, der oplever stress, kan være tilsvarende høje eller endnu højere.

Både børn, unge og voksne med autisme kan udvikle stress, hvis de selv eller omgivelserne ikke har nok forståelse for autismen, eller hvis de ikke får nok støtte.

  • Nye ting eller forandringer – både i omgivelser, planer og situationer
  • Utilstrækkelig detaljeret planlægning og forberedelse
  • Sociale situationer med nye/mange mennesker
  • Uforudsigelighed i adfærd eller i situationer
  • For mange eller for få informationer
  • Krav om at træffe et valg hurtigt eller træffe et valg på et utilstrækkeligt informeret grundlag
  • Hyppige skift i aktiviteter eller manglende mulighed for at færdiggøre den aktuelle aktivitet
  • Sanseoverload

Nogle af de grundlæggende hjernemæssige funktioner kan fungere lidt anderledes hos personer med autisme end hos flertallet. Det kan for eksempel betyde, at man kan opleve mange misforståelser i kommunikationen og i aflæsning af andres kropssprog, selvom man måske har et godt talesprog. Det kan også betyde, at man kan have svært ved hurtigt at regne ud, hvad man skal gøre eller sige i en given social situation, eller at man har svært ved at forestille sig noget, man ikke selv har prøvet endnu. Det kan for eksempel være, hvordan nye steder ser ud, hvordan nye mennesker opfører sig, hvad en ferie går ud på, eller hvad det vil sige at gå til fodbold. Det kræver ofte mange overvejelser, indhentning af informationer og ekstra detaljeret planlægning, inden man kan deltage eller overhovedet træffe et valg om, hvorvidt man har lyst til at deltage.

Det betyder, at en helt almindelig hverdag kan kræve ekstra energi, hvis den ikke foregår i faste rutiner, velkendte rammer og en høj grad af forudsigelighed og genkendelighed. Derfor oplever mange med autisme sig hurtigere stresset i en almindelig hverdag end andre.

Symptomer på stress

I en almindelig dagligdag styrer hjernen vores krop via en balanceret frigivelse af hormoner. Når man skal præstere lidt ekstra og for eksempel holde tale eller gå til eksamen, udløses ekstra stresshormoner som adrenalin og kortisol, som gør os i stand til at præstere lidt ekstra i en kort periode. Hvis man gennem længere tid skal præstere mere, end ens krop og hjerne har ressourcer til, opstår der biologisk ubalance. Det medfører, at der udløses ekstra stresshormoner, og der tæres på kroppens reserver af fedt og sukker for at skabe nok energi til, at hjernen kan klare alle udfordringerne. Det kan medføre længerevarende stresssymptomer – uanset om man har autisme eller ej.

Nogle af de mest almindelige tegn på stress – uanset autisme eller ej – kan være:

  • Fysiske symptomer kan for eksempel være hjertebanken, svimmelhed, træthed, nedsat energi og lyst, smerter, fordøjelsesproblemer, søvnforstyrrelser, ændret appetit, opblussen af allergier og kroniske sygdomme samt øget følsomhed over for sanseindtryk.
  • Psykiske symptomer kan komme til udtryk som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, øget irritation, vrede, ængstelighed, bekymringstendens, modløshed og lavt selvværd.
  • Adfærdsmæssige symptomer kan vise sig ved passivitet eller manglende motivation og initiativ, social tilbagetrækning og isolation, spise mere usundt, sødt og salt for at få hurtig energi, svært ved at klare hverdagens almindelige planlægning og krav, skolevægring eller sygemelding fra job.

Jo flere af ovenstående symptomer man oplever, desto mere stresset føler man sig ofte.

Når man har autisme og stress samtidig, vil man udover de mest almindelige tegn ofte også opleve, at udfordringerne relateret til autismen kommer til at fylde mere. Hvis man for eksempel har svært ved at tage beslutninger, bliver det endnu sværere.

Det er heller ikke usædvanligt, at mennesker med autisme og stress får nedsmeltninger. En nedsmeltning er en voldsom stressreaktion, hvor man i en vis grad mister kontrollen over sig selv og sine handlinger her og nu. Reaktionen afspejler ofte, hvordan personen i øvrigt reagerer under pres. Nogle bliver udadreagerende og kaster med ting, slår, sparker, råber eller bider, mens andre flygter fra situationen eller  måske fryser helt i situationen. Reaktionen kan til tider virke helt ude af proportioner for omgivelserne, men den kan være meget overvældende for personen med autisme.

For alle, der er ramt af stress, gælder det, at hvis man bliver udsat for længerevarende stress, kan man i nogle tilfælde opleve, at både børn, unge eller voksne periodisk stagnerer i deres udvikling eller taber færdigheder. Børn kan eksempelvis få svært ved at komme i tøjet selv eller kan begynde at tisse i bukserne igen efter at være blevet renlige. Voksne kan få svært ved at få handlet ind, få lavet mad eller opretholde personlig hygiejne.

Uanset autisme har man også øget risiko for at udvikle andre problemer og lidelser, hvis man lever med stress for længe. Det kan være skolevægring, isolation i hjemmet, angst, depression, selvskade eller spiseforstyrrelse, ligesom der også er øget risiko for fysiske sygdomme, som for eksempel diabetes, hjertekar-lidelser og andre livsstilssygdomme. Derfor er det helt afgørende at sætte ind over for stress – også hos mennesker med autisme.

Forebyggelse og behandling

Den vigtigste indsats for mennesker med autisme, som rammes af stress, er at sikre en livsførelse, der stemmer overens med personens styrker og udfordringer. Man skal forstå, hvordan autismen kommer til udtryk, støtte det, der er svært, samt give plads til at udnytte styrkerne. Hvis man kun sætter ind over for stresssymptomerne (såsom kun at behandle angst eller depression) uden at afdække eller støtte autismen, risikerer man blot at symptombehandle, og symptomerne vil ofte vende tilbage over tid.

Følgende råd kan bruges af personer med autisme og pårørende/støttepersoner. Jo yngre personen med autisme er, eller jo lavere en persons funktionsniveau er, desto sværere er det selv at have hovedansvaret for indsatserne. Rådene kan bruges både forebyggende og behandlende:

Søg viden om den individuelle autisme: Det vigtigste er at få indblik i, hvad autisme er, hvordan den kommer til udtryk, og hvad der stresser i hverdagen. Søg selv viden om autisme eller undersøg autismen via samtaler med en fagperson med specialviden om autisme.

Skab struktur, rutine og forudsigelighed: Det er helt afgørende at skabe struktur i hverdagen, men det kan samtidig være en stor opgave at klare selv. Jo yngre eller jo mere stresset personen er, desto vanskeligere er det at skabe struktur, rutine og forudsigelighed på egen hånd. Børn er afhængige af hjælp fra forældre, lærere og pædagoger, mens unge og voksne måske kan klare en del selv suppleret med hjælp fra pårørende eller fagpersoner. Det en god ide at gøre strukturen visuel med skemaer, billeder, kalender, alarmer på telefonen, huskesedler osv. På den måde behøver personen med autisme ikke at have alle informationer i hovedet på én gang.

Nedenstående ti spørgsmål (de 10 H’er) er med til at sikre, at personen med autisme har nok informationer forud for en situation. Det skaber struktur, rutine og forudsigelighed:

  1. Hvad skal jeg lave?– indhold
  2. Hvorfor skal jeg lave det?– meningsdannelse
  3. Hvornår skal jeg lave det?– tidspunkt
  4. Hvor skal jeg lave det?– hvor og hvorhenne, placering
  5. Hvem skal jeg lave det med?– person
  6. Hvordan skal jeg lave det?metode
  7. Hvor længe skal jeg lave det?tidsperspektiv
  8. Hvad skal jeg lave bagefter?indhold
  9. Hvad kan være tegn på, at jeg bør bede om hjælp?
  10. Hvem kan hjælpe mig, hvis jeg har brug for hjælp?

Lav strategier: Det kan være godt at lave planer og strategier til specifikke stressfyldte situationer. For eksempel hvordan barnet kan agere i en social konflikt, hvordan den unge kan klare eksamen, eller hvordan den voksne kan forberede sit møde. Det kan med fordel skrives ned, så alle forklarer strategierne på samme måde, og de er nemmere at huske.

Skemalæg pauser: Jo mere stresset man er, desto mere har man brug for at lade op og restituere. Uanset om man er barn, ung eller voksen med autisme, kan det for mange være svært at mærke efter, hvornår der er behov for en pause. Og jo mere stresset man bliver, desto sværere bliver det ofte at ”mærke efter” selv. Pauser kan derfor både bestå af faste pauser i løbet af dagen eller muligheden for at trække sig efter behov. Det kræver også energi at skulle finde på, hvad pausen kan bestå af, og det kan derfor være en god idé på forhånd at have bestemt, hvad man kan lave. Nogle har glæde af at lave sin egen liste med forslag, andre kan kun forholde sig til én eller ganske få ting at vælge imellem. Da mange personer med autisme ofte har særlige interesser, de er optagede af, kan disse med fordel dyrkes i pausen.

Overvej deltagelse: Hvis der er stor risiko for, at en situation ikke bliver en succes eller fører til stress, bør man overveje, om personen kan deltage noget af tiden eller måske slet ikke skal deltage.

Sygemelding: Sygemelding fra skole, studie eller arbejdsplads kan i enkelte tilfælde være en nødløsning i en periode. Man bør dog være opmærksom på, at det ofte er rammerne i dagligdagen, der forårsager stress, og at det derfor er vigtigt at ændre på de vilkår, der stresser. Ellers vil stressen forværres, så snart man forsøger at vende tilbage fra sygemeldingen. Under en sygemelding bør man også være opmærksom på at skabe faste rammer i hverdagen for at undgå at forværre stressen under sygemeldingen. For meget uforudsigelighed risikerer at vedligeholde eller øge stress.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Autisme og Aspergers Stress