Emne: Stress

Børn bliver også stressede

Stress er kroppens og hjernens måde at fortælle, at der er noget galt, og også børn kan opleve at mærke stress. Stress kan smitte fra forældre til børn, men som forælder kan man også hjælpe med at sænke sit barns stressniveau.

Anton i 0. klasse råber, forlader klassen og gør ikke det, de voksne beder ham om.

Selvom Anton er en kvik dreng, nægter han at lave opgaver. Det har nu nået et omfang, hvor skolen ofte ringer Anton hjem på grund af konflikter. Senest har han sparket en lærer hårdt. Skolen er i tvivl, om de er det rette skoletilbud for Anton og vurderer, at han bør udredes.

Ifølge Stressforeningen oplever 10-12 % voksne danskere symptomer på alvorlig stress hver dag, og mange må i kortere eller længere stræk sygemelde sig for at genfinde balancen. Men ikke kun voksne bliver stressede. Også børn oplever stress.

En nyere undersøgelse fra Børns vilkår og Trygfonden viser, at hvert fjerde barn mellem 10 og 24 år oplever stress mindst en gang om ugen. Men det er ikke tydeligt, hvilken grad der er tale om.

Børn i alle aldre viser tegn på mere alvorlig stress, men der er en tendens til at forstå det som noget andet. For eksempel som udtryk for adfærds- og udviklingsforstyrrelser eller dårlig opdragelse. Derfor er det svært vurdere, hvor mange børn der er præget af alvorlige stressreaktioner.

Anton er et typisk eksempel på en stresset dreng. For hvordan viser stress sig hos børn, og hvorfor bliver børn overhovedet stressede? Det belyses i denne artikel.

Stress forstyrrer søvnen – og det er stressende

Hvad er stress?

Stress betegner den tilstand, vi kommer i, når vi er ude af balance. Vi kan skubbes ud af balance af en enkelt voldsom hændelse eller gradvist over tid.

Selvom det kan opleves ubehageligt, er det sundt, at vi reagerer. Det er et udtryk for, at vi virker, som vi skal. Biologisk er vi udstyret til netop at reagere, fordi det gør os bedre til at beskytte os selv og i sidste ende overleve. Derfor kaldes vores stresssystem også somme tider overlevelsessystemet.

Stress kender ingen alder. Om du er 0 eller 100 år, vil stress kunne aktiveres, hvis du oplever dig truet. Når vi mennesker mærker stress, er det vores kroppes og hjerners måde at fortælle, at der er noget galt. Den kalder på handling, som kan genoprette vores systems balance.

Sommetider er det ligetil, hvad der skal handles på. Hvis du for eksempel står på vejen, og der kommer en bil i fuld fart, mærker man en stressreaktion og flytter sig hurtigt. Eller du skal fremlægge et projekt i skolen og får ro bagefter.

Andre gange er stresstilstande noget, der bygger sig op over tid. Måske kan du ikke identificere, hvad det handler om. Samlet har det bare været så overvældende, at det udløser en stressreaktion.

Hvordan viser stress sig hos børn?

Når børn er i balance, er de inden for deres tolerancevindue. Der er ro på kroppen og nervesystemet. Børnene føler sig trygge og kan regulere sig selv.

Stressede børn er uden for deres tolerancevindue. Når tolerancevinduet overskrides, skifter børn fra en velreguleret tilstand til en mere ureguleret tilstand. Fra kroppens reguleringssystem til kroppens alarmsystem. Det viser sig både kropsligt og i handling.

Kroppen reagerer enten med hyperaktivitet eller hypoaktivitet, det vil sige et forhøjet eller sænket tempo.

Hyperaktivitet er kropsligt kendetegnet ved øget puls og hjerterytme, uro og anspændthed. Hormonelt sker en øget udskillelse af noradrenalin og adrenalin, og kortisolniveauet forhøjes. Det er kroppens kamphormoner. Adfærdsmæssigt er hyperaktivitet kendetegnet ved rastløshed, manglende koncentration, skiftende opmærksomhed og tendens til udadrettede reaktioner.

Spædbørn, der reagerer med hyperaktivitet, har ofte meget spændte kroppe, græder meget og har svært ved at sove. Ældre børn har en bredere variation af udtryksformer, men de spændte kroppe og søvnvanskelighederne er ofte de samme.

Hypoaktivitet er kropsligt kendetegnet ved lavere puls og hjerterytme og lav muskelspænding. Adfærdsmæssigt ses hypoaktivitet eksempelvis i form af en høj grad af passivitet, udfald der kan give anledning til mistanke om for eksempel epilepsi, tristhed og træthed, følelser af tomhed og opgivenhed. Det kan også ses ved en trang til at vende verden ryggen, såsom at man helst vil spille computer hele dagen eller stoppe med at gå i skole.

Stress påvirker de basale reguleringer. Mange stressede børn oplever vanskeligheder ved at regulere søvn og mad. De har svært ved at falde i søvn, sover uroligt, for meget eller for lidt og spiser mere eller mindre, end de plejer.

Stress påvirker også immunforsvaret. Det betyder, at jo mere stressede børn er, desto mere vil de være modtagelige for sygdomme og vira.

For stressede børn gælder det desuden, at sanserne skærpes. Særligt hørelsen spiller en vigtig rolle. Man kan tale til dem, uden at det trænger ind, mens de samtidig opfanger alle lyde rundt om sig. Børnene er på vagt og afkoder alle lydsignaler, der potentielt kan indikere fare. I en truende situation er det en god ide. Men konsekvensen er, at de ikke er til stede i det, de faktisk er i gang med, såsom en undervisningssituation.

Hos nogle børn er de kropslige udtryk stærkest. De får ondt i hovedet, maven eller har urolige ben, der spjætter. De bider negle, piller hår ud af sig selv og knækker fingre. Hos andre er de følelsesmæssige udtryk stærkest. Det kan være ængstelige udtryk, eksplosioner af vrede eller afmagt og opgivenhed.

Der skal ofte ikke meget til, før følelserne tager magten. Barnets lunte kan være kort, eller barnet kan være meget sensitivt. Selv de mindste anledninger kan afstedkomme store reaktioner. Nogle børn græder hurtigt, andre overfuser folk eller smækker med døren. Andre trækker sig. Angsten, afmagten og vreden dominerer, når børn har stress. Det er de følelser, der styrer vores alarmberedskab.

Det kan Antons forældre genkende. Derhjemme oplever de en vred, trist og opgivende søn, der har ondt i maven og hovedet. Han kan ikke sove om aftenen og forsøger at undgå at komme i skole om morgenen. Han udtrykker på forskellig vis, at han ikke kan lide sig selv. Hans forældre er ulykkelige og rådvilde. Og tiltagende stressede.

Stress under graviditet og fødsel kan påvirke barnet

Hvorfor bliver børn stressede?

Inden Anton startede i skole, gik han i børnehave. Forældrene blev aldrig trygge ved stedet og var i tvivl om, hvordan Anton egentlig havde det. Han fortalte drypvist om fysiske fastholdelser og skideballer. Men det var svært at vurdere niveauet, og han virkede glad nok. Selvom de flere gange talte om at flytte ham, blev det ikke til noget.

Netop som Anton stoppede i børnehaven, viste en ekstern undersøgelse, at der var store problemer i personalets omgang med børnene. Institutionen fik tildelt en rød smiley. Samtidig med hans skolestart fik han en lillesøster, og familien forandrede sig.

Mange forhold kan aktivere børns stressreaktioner. Opstart i institution, overgang til skole og lærerskift er eksempler på stressende situationer, der sker i mange børneliv, som er normalt at reagere på.

For langt de fleste børn lægger reaktionerne sig igen, når de får nye erfaringer, møder omsorg og bliver trygge i det nye. Men hvorfor belastes nogle børn i en grad, hvor stress bliver en alvorlig og længerevarende tilstand?

Forskellige børneliv giver forskellige stresstærskler

Hvis børn fra starten af livet har det godt, er sunde og raske, har harmoniske, tillidsfulde forældre og tilbringer deres tidlige år i gode institutioner og skoler med trygge, stabile relationer til kompetente voksne, vil de udvikle et bredt tolerancevindue.

Børnenes erfaringer vil lære dem, at verden er et trygt sted, som de kan møde tillidsfuldt, og at de selv har det, der skal til for at honorere verdens krav. Der skal meget til for at vælte dem.

Jo flere udfordringer børn møder gennem deres opvækst, og jo flere blandede erfaringer de får, desto snævrere vil deres tolerancevindue være. Det kan være børn, hvis forældre ikke har formået at give tilstrækkelig omsorg. Børn, hvis forældre i en kortere eller længere periode har været præget af sygdom, skilsmisse eller andre forhold, der naturligt præger et forældreskab. Børn, som er havnet i institutioner og skoler med skiftende relationer og utryghed. Børn, der har været ramt af sygdom eller for tidlig fødsel. Eller børn, som har udtrykt deres behov på måder, der var vanskelige at forstå for voksne.

Børn med snævrere tolerancevinduer har en lavere stresstærskel. De har lært af erfaring, at meget er forbundet med utryghed og fare og vil derfor reagere hurtigere. Også på noget, der kan forekomme som små, ubetydelige anledninger: For eksempel når der kommer en vikar, eller der er forandringer i skoleskemaet.

Anton startede i skole med alt det, han havde lært. Som alle andre børn. Han havde lært, at voksne ikke altid er til at regne med, at de finder på ting, som er ubehagelige, og at det er godt at være på vagt. Derfor reagerede han i skolen på både egne og andres vegne, når han oplevede, at der var fare på færde. Derfor sparkede han sin lærer. Han ville komme sin kammerat til undsætning, fordi han vidste, hvor ubehageligt det er at blive holdt fast. Jo flere gange han blev ringet hjem og bad om at blive hjemme, desto mere stressede blev hans forældre. Og det samme blev Anton.

Stress smitter

Når forældre er stressede, kan man måle et højere kortisolniveau hos deres børn. Tilsvarende i institutioner og skoler – hvis personalet er belastet, vil børnene opleve en højere grad af stress, og hvis mange børn i en børnegruppe er præget af stress, vil de andre børn i gruppen påvirkes af det. Alle familier vil til tider være ramt af forhold, der bringer hverdagen ud af balance, og derfor vil alle børn til tider opleve en stressende tilstand. Men nogle familier er særligt hårdt ramt, og børnenes reaktion kan gøre det værre.

Jo flere personer, der oplever stressbetingede reaktioner samtidigt, desto sværere er det at nedregulere og skabe ro. Det gælder både i hjemmet og institutioner og skoler. Jo flere stressfaktorer, der optræder samtidig, desto større er sandsynligheden for at belastningsgraden overstiger børnenes muligheder for at komme tilbage i balance.

Børn, der er præget af alvorlig stress, forveksles ofte med børn, der er noget galt med. Det giver god mening, fordi måden, stress kommer til udtryk, i høj grad kan ligne velkendte diagnoser, som for eksempel ADHD.

Men sammenfaldet er også uheldigt. For vi flytter fokus ind i barnet for at finde frem til, hvad der mon er galt med barnet. Det har det med at stresse barnet yderligere. For eksempel når vi møder børns kortluntede, konfliktsøgende adfærd med irettesættelser og skæld ud. Ved at sende børn uden for døren, placere dem ved særlige enkeltmandsborde og skrive hjem, sætter man gang i en vurdering, der kan stresse barnet yderligere.

Tager vi i stedet det afsæt, at et barn, der reagerer, reagerer sundt på noget uhensigtsmæssigt, inviterer det os voksne til at interessere os for barnets liv og historie: Hvad er der sket i barnets liv? Hvad har barnet været udsat for? Hvilke betingelser har barnet aktuelt? Hjemme og i børnehaven eller skolen? Hvilke erfaringer har barnet med voksne? Hvem er barnet tryg ved? Hvem støtter barnet i at håndtere det svære? En sådan afdækning gør det muligt for os at hjælpe et barn til nogle bedre betingelser for børneliv.

Anton endte med at skifte til en skole, der fra start blev bekendt med de erfaringer, han kom med. Med den viden, høj faglighed og stor kærlighed til børn lykkedes det Antons nye klasselærer at skabe en bærende relation til ham, der betyder, at han i dag har et normalt skoleliv. Han har fået nye gode kammerater og et stærkt reduceret stressniveau. Frem for at være en trussel for sin klasse, er han nu en skattet kammerat.

Mit barn har stress – hvad skal jeg gøre?

Hvis dit barn virker stresset, kan du starte med at glæde dig over, at han fungerer lige præcis, som han skal. Det er sundt og godt at reagere på betingelser, der bringer en ud af balance. Ligesom Anton gjorde.

Selvom børnelivet på mange måder er en stressende affære, skylder vi som udgangspunkt vores børn at have tillid til, at de kan begå sig i det. Kommer de til kort, skylder vi dem at hjælpe med at finde nye veje. Hvis vi beskytter børn mod verden eller møder dem med forventninger om, at de skal kompenseres, fordi de ikke har det, der skal til, gør vi dem en bjørnetjeneste.

Hvis dit barn er mere end almindeligt belastet af stress, hvis reaktionerne er voldsomme, har konsekvenser for barnets liv eller varer ved over lang tid, kan der være brug for mere hjælp og støtte. Når et barn for eksempel reagerer voldsomt på sit skoleliv ved at slå eller få ondt i maven og kaste op, bør vi først og fremmest tage stilling til, om det er en sund reaktion på nogle uhensigtsmæssige betingelser.

Eksempelvis en utryg klassekultur, seks lærerskift på ét år, en tendens til at blive misforstået eller uretfærdigt behandlet. Betingelser kan altid forandres, og ofte vil det have en afgørende effekt på et barns stressniveau. Og vi bør tage stilling til, om der er noget, barnet prøver at fortælle os om voldsomme hændelser, for eksempel vold, overgreb eller alvorlig sygdom.

(Anton er ikke hans rigtige navn, men er skribenten bekendt)

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie Stress