Emne: Mental sundhed

Identitetstyveri handler ofte om andet end at snyde

En falsk profil på sociale medier kan være en nem måde at komme i kontakt med nogen, der vil give opmærksomhed. For offeret kan det være et kæmpe chok at finde ud af, at den man har skrevet med, talt med og betroet sig til er en helt anden.

Illustration: Getty Images

Digitalt identitetstyveri (populært kaldet faking) fylder jævnligt i medierne. Ukendte gerningspersoner stjæler andres billeder fra sociale medier og giver sig ud for at være en anden – nogle gange i årevis. Med den falske profil indleder de dybe relationer til personer, der ikke ved, de bliver narret. Personer, der tror, de taler med en anden, end de i virkeligheden gør.

Men hvorfor kan nogen finde på at narre andre gennem falske onlineprofiler? Hvad får de ud af det, og hvordan kan det påvirke offeret? Det kan du læse mere om i denne artikel.

Behov for omsorg og opmærksomhed

Når det gælder falske profiler, der har til hensigt at snyde andre for penge eller lignende, er motivet berigelse. Det adskiller sig ikke fra at snyde og stjæle i den fysiske verden. Scenen er bare skiftet ud, og det er lettere at snyde uden øjenkontakt og muligheden for at aflæse ansigtsudtryk.

Identitetstyveri ud fra et berigelsesmotiv er velbelyst inden for såvel forskningen som i medierne. Der kan dog også være andre motiver. For nogle handler det om at prøve grænser af. For andre at teste forskellige identiteter. Og for andre igen er det bare en leg.

Men der kan også ligge et andet og mere alvorligt motiv til grund. For nogle handler det nemlig om at få opfyldt et naturligt, menneskeligt behov for omsorg og opmærksomhed, de ikke har fået opfyldt i tilstrækkelig grad i deres liv. Gennem den falske profil kan man opleve imødekommenhed og opmærksomhed, der fylder et tomrum ud – og måske vedligeholder behovet for at fortsætte med at gemme sig bag en falsk profil.

Den digitale verden belønner vores hjerne; så hvorfor ændre adfærd?

Som mennesker har vi et grundlæggende behov for opmærksomhed, for at høre til og for at skabe og opretholde meningsfulde og intime tilknytninger. Et understimuleret omsorgs- og opmærksomhedsbehov kan i voksenlivet komme til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Både over for personen selv og andre. Hvis man ikke får omsorg og opmærksomhed nok, bliver man frustreret og vil ofte forsøge at få det andre steder.

Og hvis man ikke kan få det i den fysiske verden, kan den digitale pendant blive det naturlige næste skridt. En falsk identitet på sociale medier kan altså være en nem måde at komme i kontakt med nogen, der gerne vil vise den interesse, omsorg og opmærksomhed, man længes efter.

Hvis man hele sit liv oplever, at man ikke er god nok, kan den logiske slutning blive, at der er noget galt med en. At man ikke er andres menneskers tid og energi værdig. Den næste logiske slutning kan blive, at den eneste vej til at få oprigtig omsorg og opmærksomhed er ved at være en anden.

Det kan lyde vildt, at nogen bruger årevis på at give sig ud for at være en anden, end de er – alene for at få omsorg og opmærksomhed. Men måske er det ikke så vildt endda. Det er helt afgørende for, at vi kan trives og udvikle os. Og de fleste af os tager vores forældres og andres omsorg og opmærksomhed for givet.

Formentlig flere, end vi tror

Man kan fristes til at tro, at der kun er tale om nogle få tilfælde. Men det er næppe sandheden. Alene i rådgivningen på cyberhus.dk har vi mødt flere unge, der med vekslende identiteter får deres omsorgs- og tilhørsbehov stillet ved at tale med professionelle og frivillige rådgivere. Og på samme måde er der lignende historier derude, hvor svigtede og psykisk udfordrede personer har oprettet falske profiler på sociale medier for at blive til andre.

Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd blev 0,4 % af befolkningen udsat for identitetstyveri i klassisk forstand i 2020. Tallet angiver dem, der har valgt at anmelde, og der kan naturligvis eksistere et ukendt mørketal over alle dem, der af den ene eller anden årsag vælger ikke at anmelde.

Det er anderledes svært at sætte konkrete tal på, hvor mange der begår identitetstyveri i den nye forstand, idet personerne bag ofte henvender sig anonymt og kan have flere forskellige falske identiteter på én gang. Identiteterne er ofte så indstuderede, at det er svært at gennemskue, at der er tale om snyd.

“Jeg var jo ikke interessant for nogen mennesker. Jeg ville også prøve at få en følelse af at være den, jeg ville være og samtidig have kontrol over det. Jeg har aldrig fået lov til at være mig. Jeg har brug for at føle noget igennem noget andet. Jeg kan få nogle relationer, som jeg selv kan kontrollere, uden at der er nogen, der skal stå i vejen for det, eller uden at der er nogen, der skal ødelægge det.”

”Anna”, gerningspersonen i DR-dokumentaren 100 Falske Forelsker

Dem, der bliver snydt

Identitetstyve er ofte så engagerede i deres personaer, at de formår at spille rollen til perfektion. Derfor aner den anden part sjældent uråd. Det kan være et kæmpe chok at finde ud af, at den man har skrevet med, talt med og betroet sig til er en anden. Det kan være grænseoverskridende, og man kan føle sig både dum og naiv. Mange føler sig også magtesløse.

Modsat giver denne type relationer identitetstyven en magt, vedkommende måske ikke har oplevet at have i andre aspekter af sit liv. En længe søgt og ønsket kontrol med egen tilværelse og relationer.

De fleste ofre oplever, at de er blevet holdt for nar. Jo mere intim og tæt relationen har været, jo større vil oplevelsen af svigt ofte være. Det kan føles som et enormt tillidsbrud, der kan være svært at komme sig over. For hvis man ikke kan stole på sin egen dømmekraft, hvordan skal man så kunne stole på andre? Det er forståeligt og naturligt at opleve den slags følelser.

Mange ofre stiller spørgsmålene “hvorfor?” og “hvorfor mig?” Det gælder både for dem, der har fået stjålet deres billeder og dem, der har indgået en relation med en gerningsperson. Her er det væsentligt at holde fast i, at der er en årsag til adfærden, og at den ikke har noget med offeret at gøre.

Forfulgt af forældres alkoholproblemer

Ofre hele vejen rundt

I sager om digitalt identitetstyveri, hvor der hverken er penge, afpresning eller trusler involveret, er det efterhånden tydeligt, at alle involverede parter er ofre.

Personen, der har fået stjålet sin identitet, er et offer for en handling, der kan være forbundet med afmagt, frustration og frygt, fordi man kan føle sig overvåget og stalket.

Personen, der bliver narret af den falske identitet, har opbygget en tæt, tryg og tillidsfuld relation til en person, der viser sig ikke at eksistere. Det kan være grænseoverskridende, skamfuldt og flovt, at man ikke gennemskuede bedrageriet.

Og så er der identitetstyven (gerningspersonen), som er en krænker, men også kan være et offer. Vedkommende kan have været offer for massive og gentagne svigt gennem sin opvækst, der har ført til det krænkende handlemønster. Det hverken retfærdiggør eller forsvarer at krænke andre, men kan bidrage til at forstå, hvorfor det er sket. Det kan i nogle tilfælde gøre det nemmere for den, der blev narret at forlige sig med det.

Hvordan kan man undgå identitetstyveri?

I sager om digitalt identitetstyveri tager gerningspersonen sjældent kontakt til offeret. For det har ofte ikke noget med den person at gøre. Personen kan være valgt, fordi vedkommende har mange billeder og andet materiale liggende frit tilgængeligt.

Et stort katalog at vælge fra med løbende nyt materiale gør det nemmere for gerningspersonen at stykke en troværdig personlighed sammen. Derfor er det en god idé løbende at tjekke sine privatlivsindstillinger på sociale medier og sikre, at kun personer, man kender, og som man har givet lov, kan se ens materiale.

Tag styring over din telefon – 5 gode råd til at håndtere sociale medier

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Mental sundhed