Emne: Angst

Hvad er generaliseret angst?

Alle bekymrer sig en gang imellem, især når man står i svære situationer i ens liv. Men hvis ens bekymringer er der næsten konstant og fylder så meget, at det påvirker ens livskvalitet eller evne til at fungere i hverdagen, kan det være, at man lider af generaliseret angst.

Modelfoto: Canva

Generaliseret angst er en hyppigt forekommende, men underbehandlet lidelse. Det er den mest almindelige angstlidelse og rammer ca. 4-5 % af befolkningen i løbet af livet. Ifølge international forskning søger kun to ud af fem behandling.

Ubehandlet generaliseret angst går imidlertid sjældent over af sig selv og er en risikofaktor for at udvikle andre lidelser, såsom depression, belastningsreaktion, alkohol- eller medicinafhængighed. Og de sociale, erhvervsmæssige og økonomiske belastninger kan sidestilles med dem, der ses ved svær depression.

Der er ofte andre lidelser samtidig, og man ser depression og andre angstlidelser hos tre ud af fem. Generaliseret angst ses dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd, og der er en øget risiko med alderen. Det kan bl.a. skyldes, at der med alderen kommer flere bekymringer om ensomhed, kronisk sygdom, økonomi, sanseevner eller funktionelle evner.

Genåbningsangst

Hvordan viser generaliseret angst sig?

Generaliseret angst er karakteriseret ved overdreven og vedvarende bekymring, der opleves som svær at kontrollere kombineret med en række angstsymptomer som hjertebanken, rysten, trykken i brystet, sveden, uro i maven og rastløshed.

Det er ofte almindelige hverdagsting, man bekymrer sig om, og for at få diagnosen skal man minimum bekymre sig om to forskellige emner i mere end seks måneder. Eksempler kan være, at familien eller en selv vil komme til skade, bekymringer om helbred eller økonomi.

Fokus for ens bekymringer er skiftende og ikke knyttet til særlige situationer, og lidelsen omtales derfor ofte som fritflydende angst. Bekymringerne er som regel heller ikke knyttet til konkrete, nyligt opståede hændelser, som for eksempel tab af arbejde eller sygdom, men kan blive forstærket af disse særlige hændelser.

Bekymringerne er ofte kombineret med en række psykologiske og somatiske klager, såsom rastløshed, spænding i kroppen, udmattelse, hovedpine, koncentrationsbesvær, irritabilitet og problemer med at sove.

Ved udredning er det vigtigt at sikre sig, at tilstanden ikke er bedre forklaret ved en anden, specifik angstlidelse. For eksempel angst for at være i centrum for andres opmærksomhed (socialangst), frygt for at man fejler en specifik sygdom (helbredsangst), frygt for at få et hjertetilfælde (panikangst) eller OCD (tvangstanker- og/eller handlinger). Det er også vigtigt at udelukke depression, som også giver øget angst og bekymring.

Eksklusion af andre angstlidelser er ikke altid nemt, især når personen har flere angstlidelser samtidig. Derfor er grundig udredning og såkaldt differentialdiagnostik vigtigt.

Det betyder, at man skelner mellem forskellige psykiske lidelser eller tilstande med overlappende symptomer for at stille den rette diagnose og dermed finde den rette behandling. Hvis man har flere angstlidelser samtidigt, er det er vigtigt at imødekomme det i terapien, da de ofte forstærker hinanden og kan kræve skræddersyet behandling.

Generaliseret angst har traditionelt været omtalt som en kronisk tilstand, der er svær at behandle og præget af mange tilbagefald. Tidligere forskning har vist fuld helbredelse hos kun 38-40 procent. Men de senere år er der heldigvis udviklet flere gode behandlingsmetoder, og man er blevet mere optimistisk med prognose. Med behandling opnår de fleste betydelig bedring, og mange bliver helt fri for lidelsen.

Hvad er helbredsangst?

Bekymringer versus tvangstanker

Bekymringerne hos mennesker med generaliseret angst opleves som en del af ens person, og det forstyrrer ikke ens selvbillede. Faktisk siger mange, der kommer i behandling, at de altid har været en lidt bekymret type. Og tænkt, at sådan var deres personlighed.

Forskning viser også højere forekomst af neuroticisme eller medfødt nervøst temperament, der peger på en vis arvelighed eller genetisk disposition. Men bekymring er i stor grad en tillært vane, man kan lære at reducere.

Det står i kontrast til bekymringer, der ses ved OCD eller obsessiv-kompulsive tilstande, hvor tvangstankerne opleves som påtrængende og fremmede. Tankerne har indhold, der ikke er foreneligt med det billede, man har af sig selv. Tankerne ved OCD føles ofte upassende, ulækre eller afskyelige.

I modsætning til OCD, hvor tankerne også er mere kortvarige og ofte med billeder, er bekymringerne ved generaliseret angst mere realistiske og frivillige. Ved OCD-tanker får man i højere grad lyst til at handle – ved at undgå, neutralisere eller udføre forskellige ritualer – mens det typisk ikke karakteriserer bekymringer ved generaliseret angst.

Bekymringer versus depressive grublerier

Bekymringer ved generaliseret angst kan også ligne grublerier, som man ofte ser ved depression. Fælles for begge tankemønstre er, at det er negativ tænkning, der kører i ring. Både bekymring og depressive grublerier er ofte et forsøg på at løse ens problemer. Man forsøger at forstå, hvorfor man har det, som man har det eller blive bedre i stand til at forberede sig.

Forskellen er dog, at grublerier mest handler om fortiden, mens bekymring mest handler om fremtiden. Og ængstelige bekymringer ved generaliseret angst er ofte centreret om fare, mens depressive grublerier ofte handler om temaer som tab, svigt, skyld, personlige fejl og mangler eller fiasko og nederlag.

Hvor kan man få hjælp?

De fleste mennesker, der plages af generaliseret angst, fungerer godt i hverdagen på trods af deres bekymringer. Mange opsøger derfor først behandling, når de står i stressende livssituationer, der øger deres angstsymptomer, og de oplever, at det for alvor går ud over deres daglige liv. Og ikke magter det, de tidligere har kunnet.

Mange bliver behandlet for generaliseret angst ved en privatpraktiserende psykolog, eventuelt med en henvisning fra deres egen læge. De moderate til svære angstlidelser bliver ofte behandling i psykiatrien, indtil man har det bedre og enten afsluttes eller overgår til en privatpraktiserende psykolog.

Når der er tale om en svær grad af generaliseret angst, er der ofte flere følgelidelser, herunder depression, andre angstlidelser, personlighedsforstyrrelser såsom ængstelig personlighedsstruktur eller kropslige symptomer uden nogen påviselig fysisk årsag.

Angstanfald – hvad gør jeg?

Behandling

Der er generel enighed om, at psykologisk behandling af generaliseret angst har bedre effekt end behandling med psykofarmaka/medicin.

Men nogle mennesker har også gavn af medicinsk behandling, hvor antidepressiv medicin oftest er førstevalget. Medicinsk behandling kan især være vigtigt, hvis man samtidigt har depressive symptomer eller perioder med stor uro, rastløshed eller søvnproblemer. Der mangler desværre forskning, der kan fortælle om effekten af kombinerede behandlinger med medicin og terapi.

De senere år er der udviklet flere psykoterapeutiske eller samtalebaserede behandlingsmetoder, der har vist god effekt over for generaliseret angst. Såkaldte meta-analyser, der sammenfatter eksisterende videnskabelige studier, peger på, at kognitiv adfærdsterapi virker godt både på kort og længere sigt. Det er genspejlet i nationale og internationale kliniske retningslinjer for behandling af generaliseret angst.

Især nyere udvikling af kognitiv adfærdsterapi – ofte omtalt som tredje bølge – som for eksempel metakognitiv terapi og acceptance and commitment therapy (ACT) synes lovende. Metakognitiv terapi, der har fået stor opmærksomhed de seneste år, opstod faktisk som en måde at videreudvikle behandlingen for generaliseret angst.

Ofte tager psykoterapeutisk behandling af angstlidelser afsæt i, at angst først og fremmest er en naturlig følelse – en alarmreaktion – der er udviklet gennem evolution til at opfatte fare og beskytte os. Behandlingen handler om at øge kendskabet til, hvilke faktorer der vedligeholder og forstærker angsten til et niveau, der gør den plagsom og behandlingskrævende.

De fleste moderne behandlingsmodeller for generaliseret angst understreger betydningen af bekymring som en strategi for at undgå indre ubehagelige oplevelser. Man har en antagelse om, at bekymring er en effektiv problemløsningsmetode – et forsøg på at forberede sig, forudse udfordringer eller være en slags ”buffer” mod forskellige katastrofescenarier. Mange har den opfattelse, at hvis man har bekymret sig om en ubehagelig situation, bliver man mindre påvirket, hvis det faktisk sker.

Men gennem behandling erfarer man, at bekymringstendensen tværtimod står i vejen for en mere aktiv problemløsning. Bekymring forstærker angsten og ender med at blive det, der faktisk udgør problemet i stedet for det, der løser problemet. Man kan ikke stoppe de indledende trigger-tanker – “hvad nu hvis”-tankerne – men man kan bremse bekymringsspiralen bagefter. Det lærer man teknikker til.

En fælles tilgang ved de nyere behandlingsformer er at skabe en distance til ens bekymringstanker. Ikke at se dem som absolut sandhed og få en anden relation til tankerne. En relation, der i høj grad handler om at lade tankerne være, dvs. undgå at forsøge at skubbe dem væk, hvilket paradoksalt forstærker dem, eller modsat at blive opslugt af dem, give dem tid, plads og energi i form af lange bekymringsspiraler.

Hvordan håndterer jeg eksamensangst?

 

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst