Emne: Corona

Genåbningsangst

Det er slet ikke så nemt at vende tilbage til det normale liv efter en lang periode med smittefare og corona-restriktioner. Genåbning og tilbagevenden kan trigge en særlig form for angst og stress.

Modelfoto: Canva

“Da jeg sad der i bussen – sammen med en del andre – var jeg lige ved at græde. Ikke pga. lettelse over at skulle tilbage på arbejde og møde kollegerne, men fordi det hele føltes så overvældende og forkert,” sagde en klient for nylig.

Bare det at komme tidligt ud af sengen, få sat håret og grebet lidt længere ned i tøjbunken – ned under jogging-tøjet – det er uvant. Nu har vi vænnet os til at sidde med den bærbare ved spisebordet i det bløde tøj.

Vi har tilsvarende fået lært at holde afstand, bruge mundbind, og vi er blevet så vant til at spritte af, at vi knapt nok tænker over det længere. Det er ikke sikkert, at vi trives med situationen, men vi har i dagligdagen vænnet os til det.

Det er altså lidt paradoksalt. Nu har vi gået og glædet os til, at restriktionerne blev lempet, og vi igen kunne komme tilbage til vores normale liv. Jeg har allerede talt med flere, som oplever en overvældelse og er overraskede over, at de føler sig usikre og tøvende.

Det er den form for stress og angst, som vi her i artiklen skal prøve at forstå. Afslutningsvis gives nogle råd til, hvordan man selv kan håndtere den nye situation.

Selv om vi alle har fokus på genåbning, er det ikke fordi, at coronakrisen er afsluttet. Smitterisikoen er stadig til stede. Men mange steder er den lav, og vaccineprogrammet er i fuld gang, og snart bliver det også vores tur. Så det begynder at lysne. 

Næste bølge i coronakrisen: de psykiske reaktioner

Pandemien har sat sine spor i os

Over det sidste års tid er vi alle blevet påvirket af pandemien og nedlukningen. Undervejs har vi forholdt os til smitterisiko, restriktioner og en række forholdsregler, som vi har taget til os. Ud over corona-kilo og dårlig kondition har mange også oplevet en række psykiske reaktioner.

Nogen har oplevet stor usikkerhed, frygt og måske sorg, fordi sygdom og død har været helt tæt på. Andre har været presset af nedlukningens konsekvenser og af at skulle rumme både arbejdsplads og hjemmeskole i en lille lejlighed, hvor man har været tæt på hinanden på godt og ondt.

Hvis stemningen i forvejen var anspændt, er den måske ikke blevet bedre. Og så er der endelig dem, som har det rigtigt fint i deres eget selskab, og som har nydt det lavere tempo og ingen sociale krav – og måske endda er blevet deres tidligere stress kvit.

Nu står vi midt i en genåbning

Pandemien har sat sine spor, så nu hvor samfundet åbner mere op, har vi hver vores udgangspunkt for at træde ind i en mere normal verden igen. Og alle er ikke bare glade og lettede, men kan opleve en række forskellige bekymringer.

Nogle er ganske reelle, mens andre kan forekomme mere irrationelle. I sidstnævnte tilfælde kan en af forklaringerne findes i vores evolutionære fortid: At vi mennesker som arten Homo Sapiens i årtusinder har overlevet ved netop at tilpasse os og være omstillingsparate.

Lige som man kan tilpasse sig livet i en fængselscelle, kan man også tilpasse sig livet i et smittefarligt, nedlukket samfund. Det er faktisk blevet vores ”nye normale liv”. Derfor skal vi bruge kræfter på igen at stille om til dét, som tidligere var normalt, da det adskiller sig fra den dagligdag, som vi nu længe har befundet os i.

Det er netop, hvad en ny amerikansk undersøgelse viser, hvor næsten 50 % af amerikanerne er bekymrede over at skulle vende tilbage til et genåbnet samfund og genoptage interpersonelle interaktioner.

En af pointerne i undersøgelsen blev bekræftet af en af de ældre i min familie forleden: Hun skulle sandelig ikke på tur nogen som helst steder hen med al den smitte derude! Hun blev ellers vaccineret mod covid-19 for snart længe siden.

Det er netop, hvad undersøgelsen viser: At de vaccinerede er lige så tilbøjelige til at udtrykke ængstelse over at vende tilbage til et ”normaliseret” samfund og indgå i sociale interaktioner som de ikke-vaccinerede. Reaktionerne minder således om en kollektiv socialangst. 

Undersøgelsen peger også på, at vi med genåbningen har det svært med, at vi konstant skal lave risikovurderinger. Er det for eksempel sikkert at gå på café eller museum. Det skaber en række dilemmaer og en konstant belastende situation, hvor vi skal vurdere risikoen ved forskellige begivenheder.

Kender du til coronaskam?

Vi er ramt forskelligt

En del af dem, som har det svært ved genåbningen, har også haft det svært undervejs. Fordi de har haft covid-19 tæt på i form af svære sygdomsforløb eller dødsfald i de nære relationer, eller fordi de har haft det svært i forvejen.

Det kan skyldes en psykisk lidelse eller belastningstilstande forårsaget af, at nedlukningen har haft voldsomme personlige eller økonomiske konsekvenser.

En anden gruppe er dem, der fortsat oplever en (helt naturlig) smittefrygt og dem, der bare ikke altid har det lige nemt i sociale sammenhænge – som måske undertiden kan være lidt tilbageholdende og usikre. Så derfor kan de her under genåbningen opleve, at deres stress-niveau bestemt ikke får det bedre.

De har måske ligefrem oplevet øget trivsel med nedlukningen. For dem kan der være en skam forbundet med, at man ikke nødvendigvis ser frem til, at alt vender tilbage til normalen.

Og så er der den store majoritet, der hverken har fået det bedre eller værre med nedlukningen. Og hvor den kommende genåbning kan give anledning til at fundere over, hvad der har været savnet, og hvad der ikke har.

Den fortsatte smittefrygt

Da barer og restauranter åbnede, stod nogen straks på spring for at reservere borde. Det er måske den samme kollega, som vil byde dig velkommen tilbage på arbejde med meget mere end en albuehilsen. Jeg har allerede hørt flere fortælle, hvordan de i mødet med andre instinktivt træder et skridt tilbage og næsten ikke tør trække vejret.

Få dage efter museernes genåbning dukkede jeg op på Trapholt, hvor jeg havde set frem til at se en udstilling i særklasse. Stod jeg i en lang kø? Nej, der var overraskende nok faktisk flere ansatte end besøgende. Mange mennesker er tilbageholdende og tøvende med at springe ud i et mere åbent samfund: Tør vi? Er det ok?

Hvordan skal vi bevæge os rundt i skolens kantine? Hvor meget skal vi synge i kirken? Hvad stiller vi op i storrumskontoret? Flere er i vildrede og usikre, og blandt dem, der skal træffe beslutninger, er der grobund for utallige konflikter.

Vi vurderer hver især forskelligt, og dét som er naturligt for den ene, er det ikke for den anden, og da det handler om risici og potentielle faremomenter, kan reaktioner og konflikter nemt optrappes.

Coronakrisen påvirker os forskelligt alt efter personlighedstype

Spring ud i det – stille og roligt

Vi skal vænne os til at være ude i samfundet igen. Det kan være udfordrende at genindtræde i en ”ny normal verden” – især hvis vi tror, at vi skal kunne det hele med det samme.

En, som mærkede dette forbehold i sig selv – og ængstelse, sagde til mig forleden: ”Det er faktisk rigtigt overvældende at skulle ud af nattøjet efter et halvt år og have rigtigt tøj på og igen være i en klasse sammen med mange andre”.

Det er helt normalt at være tøvende og usikker på, hvordan den nye situation skal håndteres. Vi kan nemt komme til at føle os forkert, anderledes og måske så skamfulde, at vi endda har svært ved at sige det højt. Vi er i en fase, hvor vi kan opleve en lidt anderledes form for angst, stress og socialfobi.

Så her er nogle råd:

  1. Vær overbærende over for andre, respekter deres grænser, lad være med at presse dem.
  2. Det er ok, at du føler dig overvældet. Lad ikke følelsen af at være forkert og skamfuld fylde for meget.
  3. Giv dig tid, tag ét skridt af gangen og pres ikke dig selv – sørg dog for, at din undgåelses-angst ikke i længden får overtaget.
  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Corona