Emne: OCD

OCD med voldelige eller seksuelle tvangstanker

Lidelsen OCD har en tendens til at fylde mere og mere, hvis man går længe uden behandling. Det kræver mod at åbne op om tvangstanker, men der er gode muligheder for behandling.

Modelfoto: Canva

Der kan gå år, før mennesker med OCD beskriver deres mest skamfulde og pinagtige tvangstanker om for eksempel vold eller seksualitet. De undgår ofte relationer eller aktiviteter af frygt for at komme til at handle på tankerne.

Dermed får de ikke hjælp og går med den fejlagtige oplevelse, at de er forkerte og dårlige mennesker eller farlige for deres omgivelser.

Hvad er OCD?

Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) rammer ca. 2-3 % af befolkningen og er karakteriseret ved tilbagevendende og påtrængende tvangstanker og/eller tvangshandlinger og ritualer.

Tvangstanker kan opdeles i forskellige temaer:

  • Renlighed, orden og symmetri
  • Forurening og smitte
  • Religion og moral
  • Seksualitet
  • Vold/destruktion
  • Hamstring/samlemani
  • Sygdom/udseende
  • Overtro eller frygt for at glemme eller lave alvorlige fejl

Tvangstankerne kan også bestå af billeder, hvor man livagtigt ser ting for sig, der kan gå galt. Eller tilskyndelser, hvor det føles som en trang til at gøre noget ubehageligt, forbudt eller socialt uacceptabelt.

Tvangstanker om vold, destruktion eller seksuelle emner er ofte meget pinefulde, og mange har ofte gået med tankerne i mange år, før de tør fortælle om dem. Tvangstanker om vold og seksualitet er forbundet med stor skam- og skyldfølelse.

Øger coronakrisen risiko for OCD?

Hvad er seksuelle tvangstanker?

Seksuelle tvangstanker er påtrængende, tilbagevendende tanker og forestillinger om seksuelle emner. Tankerne er ufrivillige eller ubehagelige for personen. De føles uden for ens kontrol, og man kan ikke skubbe dem væk. Tankerne medfører, at man undgår situationer, der udløser tankerne, og ofte en række tvangshandlinger, der skal neutralisere tankerne.

Eksempler på seksuelle tvangstanker kan være frygt for at være homoseksuel, hvis man er heteroseksuel, eller omvendt. Det kan være frygt for at være pædofil eller utro. Man kan også have påtrængende tanker eller billeder om at have sex med familiemedlemmer, mindreårige eller begå seksuelle overgreb.

Tankerne er fremmede for personen, forbundet med amoral og skam og stemmer ikke overens med personens værdier. I modsætning til seksuelle fantasier er tankerne ikke forbundet med lyst. Personen kan tværtimod være bange for, at tankerne er forbundet med seksuel lyst og kan bruge meget energi på at tjekke efter og forsøge at få det afkræftet og modbevist, hvilket paradoksalt får tankerne til at fylde endnu mere.

Hvad er OCD?

Hvad er voldelige tvangstanker?

Voldelige tvangstanker kan beskrives som påtrængende, tilbagevendende og ubehagelige tanker og forestillinger relateret til voldelige, destruktive eller aggressive emner. Tankerne er ufrivillige og ubehagelige for personen og forbundet med stor frygt for at handle på dem. Men på samme måde som ved seksuelle tvangstanker har mennesker med OCD faktisk mindre sandsynlighed for at handle på tankerne end mennesker uden OCD.

Eksempler på voldelige tvangstanker kan være frygt for impulsivt at komme til at skade andre eller sig selv. For eksempel at komme til at skubbe folk ud fra perronen, forgifte andres mad, såre andres følelser eller impulsivt at køre bilen over i modsatte vejbane. Det kan også handle om frygt for at skade ens børn eller nærmeste, såsom at skade ens kæreste, mens han eller hun sover eller at komme til at smide ens barn på gulvet.

Det kan også være en frygt for at gøre mindre overtrædelser som at stjæle i butikken, råbe sjofelheder på offentlige steder eller skade andre ved at give et dårligt råd. Eller en frygt for, at der er noget grundlæggende galt med ens personlighed, som for eksempel at man har en voldelig eller psykopatisk side.

Tvangstankerne kan også dukke op som billeder af for eksempel død, ulykker eller ødelagte kroppe, uden at der er direkte frygt for egen handling. Det kan være meget ubehageligt og uden for personens kontrol at få billederne til at forsvinde. Det adskiller sig fra hallucinationer ved, at personen er klar over, at det ikke er virkelighed og fra flashbacks ved, at det ikke er noget personen har oplevet før.

Behandling

Ved de fleste former for OCD er dynamikken bagved den samme, og behandlingen bygger som regel på forskellige former for kognitiv adfærdsterapi. Her er første skridt ofte psykoedukation, altså undervisning om, hvad OCD er og ikke er. Her vil man også normalisere de påtrængende tanker.

Alle mennesker får mærkelige, ubehagelige, voldelige og amoralske tanker en gang i mellem. Tankerne er hverken farlige eller siger noget om, at man er et dårligt menneske. Faktisk forsvinder de igen, hvis man lader dem være. Når man stopper med at kæmpe imod tankerne, regulerer bevidstheden ofte sig selv, og tankerne slipper sit greb. I behandlingen hjælper man personen til ikke at føle sig defineret af tankerne.

Forskning viser, at forsøg på at undertrykke bestemte tanker paradoksalt nok forstærker dem. I OCD-behandling vil man ofte benytte sig af eksponering, dvs. systematisk udsættelse for det, man oplever som ubehageligt for at træne evnen til at rumme de ubehagelige tanker, følelser og kropslige reaktioner. Der er god evidens for, at det virker.

I behandlingen bliver man udsat for netop de ting, man er bange for, og som man undgår. Det kaldes som sagt eksponering. Ofte vil personer have det, man kalder neutraliserende adfærd – det er de ting, man gør for at forsøge at fjerne tvangstankerne eller undgå, at det frygtede sker. Det kan være mentale ritualer, hvor man siger eller forsøger at tænke bestemte ting. Eller det kan være at banke tre gange i bordet, når man får tvangstanken.

Det får ofte karakter af magisk tænkning, hvilket personen godt er klar over. De kan ofte grine lidt af det, når man taler om det, men tør alligevel ikke lade være. Eksponering giver angst, væmmelse og ubehag i starten, men ubehaget reduceres efterhånden, som man bliver i situationen.

OCD – en form for tankefobi

Det er svært at planlægge, strukturere og bryde eksponeringen ned i overskuelige trin alene, og de fleste har brug for en terapeut til at hjælpe sig. For mange kan det være en god ide at starte med lidt nemmere opgaver og derefter øge udfordringerne gradvist. I behandlingen lærer man også forskellige værktøjer til at håndtere og forstå ubehaget undervejs.

For Anette handlede eksponeringen om at stoppe med at undgå alt, der havde med børn at gøre. Hun begyndte at se sin niece igen, der blev arbejdet med at gå forbi den lokale børnehave, og til sidst gik hun i svømmehallen og på stranden igen. Der blev arbejdet med, at selv om hun fik tanken ”hvad nu hvis…” sammen med kropsligt ubehag og angst, betød det ikke, at hun var mere tilbøjelig til at handle på tanken. Tværtimod.

Det vigtige var at gentage oplevelser med at have tanken og det kropslige ubehag uden at stikke af fra situationen. Hun stoppede også med den neutraliserende adfærd, som var at tænke rene tanker og sige en strofe fra en salme. På den måde blev tankerne gjort ufarlige, og katastrofetankerne blev modbevist. Tankerne kom mere og mere i baggrunden og fyldte til sidst ingenting.

For Andreas handlede eksponeringen også om at blive konfronteret med de ting, han frygtede uden at udføre neutraliserende adfærd. Han begyndte at have alle køkkenknivene liggende fremme igen, efter at han var blevet eksponeret for det i behandlingen. Derefter fik han som opgave at læse avisartikler og se nyheder i tv uden at undgå voldeligt indhold. Senere blev øvelsen at se serier og film om seriemordere og true-crime.

Det er ikke ualmindeligt, at arbejdet med OCD kan tage lidt tid. Og at der i perioder kan komme tilbagefald, hvor personen bliver i tvivl, om det blot er OCD, eller der virkelig er fare på færde. Mange kan opleve kortere eller længere tilbageskridt i perioder med stress eller øget belastning. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man glider ind i gamle tankemønstre igen, der medfører angst og undgåelse.

Hvilken behandling skal man vælge?

Der er mange forskellige terapeutiske retninger, der kan gøre det svært at gennemskue, hvilken man skal vælge. For blot at nævne nogle retninger, som ifølge forskningen har god effekt: Kognitiv terapi (CBT), eksponering og responshindring (ERP), acceptance and commitment therapy (ACT) eller metakognitiv terapi (MCT).

Det er godt med forskellige tilgange og metoder, da det er sjældent, at “one size fits all”. Mennesker med OCD er alle forskellige. De har forskellig baggrund, personlighed og præferencer. Desuden handler en stor del af behandlingseffekten også om, at der er en god kemi og relation mellem behandler og klient. Faktisk viser psykoterapeutisk forskning, at metoden betyder mindre, end vi tror, og at terapeutrelationen har væsentlig betydning.

Men når metoder sammenlignes, viser det dog, at især behandling med fokus på eksponering har særlig god effekt. Ifølge Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer er psykoterapi eller samtalebehandling førstevalget i behandling af OCD, men derudover kan medicinsk behandling understøtte det ved moderat til svær OCD.

Det vigtigste er, at man ikke går med OCD for længe uden behandling, da lidelsen har en tendens til at fylde mere og mere. Det kan kræve mod at åbne op om tvangstanker, især når der er tale om tanker med seksuelt, aggressivt eller voldeligt indhold, der ofte er forbundet med skam og skyld. Der er gode muligheder for behandling, hvor de fleste opnår bedring, øget livskvalitet eller fuld helbredelse.

Casene i artiklen er fiktive, men baseret på virkelige historier.

OCD: Du er ikke mærkelig

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst OCD