Emne: Corona

Næste bølge i coronakrisen: de psykiske reaktioner

Mange undersøgelser tyder på, at pandemien påvirker vores mentale helbred i væsentlig grad. Men hvornår udvikler de naturlige reaktioner sig til psykisk lidelse? Og hvad kan vi gøre for at forebygge det?

Modelfoto: Canva

Vi skal regne med en betydelig påvirkning af corona-pandemien på vores mentale helbred. Det viser de første undersøgelser af konsekvenserne af corona-pandemien og undersøgelser af de psykiske konsekvenser af tidligere epidemier, som for eksempel SARS i 2002-03 og MERS i 2012.

Det siger måske også sig selv, at der helt naturligt vil opstå psykiske reaktioner, når vi får vendt op og ned på vores hverdag som under pandemien.

Psykiske reaktioner på corona-pandemien

De mest almindelige reaktioner på vores psykiske helbred er nedsat livskvalitet, bekymring, dårligere søvnkvalitet, udmattelse og tristhed. Mange vil også opleve nedsat koncentration, lav motivation og ensomhed.

Men for nogle mennesker udvikler disse reaktioner sig til deciderede psykiske lidelser som angst, depression, posttraumatisk stress og selvmordstanker. For eksempel viser en af de første danske undersøgelser på området The depressive state of Denmark during the COVID-19 pandemic, at danskerne scorer væsentligt højere på angst og depression under corona-pandemien sammenlignet med en undersøgelse før pandemien.

Og på Aarhus Universitetshospital har man foretaget en såkaldt temperaturmåling af vores mentale trivsel under pandemien i et panel af danskere. Det viser, at vores psykiske velvære er betydeligt nedsat i forhold til tidligere målinger.

To danske forskere fra Københavns Universitet har også lavet et sammendrag af 43 studier om corona-pandemiens konsekvenser for vores mentale helbred, som viser væsentlig påvirkning af det mentale helbred i næsten samtlige studier fra forskellige dele af verden.

Vi forventer derfor, at corona-pandemien kan have langvarige konsekvenser for vores psykiske helbred med flere tilstande, som for eksempel angst, depression, kompliceret sorg og posttraumatisk stress, der kræver behandling. Ligesom der spås om et øget antal mennesker med alkohol- og stofmisbrug samt øgede selvmordsrater.

Nogle forskere taler endda om, at der efter corona-pandemien vil komme en bølge af psykiske lidelser. Forskerne konkluderer, at der er behov for at udtænke strategier for vores mentale helbred og planlægge en systematisk indsats.

Orker du heller ikke mere? Kom godt igennem coronatrætheden

Hvorfor går pandemien så voldsomt ud over vores psykiske helbred?

Det er helt normalt at reagere på ændringer, bekymringer, restriktioner og tab, og der er mange grunde til, at vi bliver psykisk påvirket af pandemien. Vi er bange for at blive smittede, eller at nogle af vores nærmeste bliver smittede og dør.

Vi føler skam og skyld, hvis alle anbefalinger ikke kan følges hele tiden, eller hvis vi bliver smittede og uforvarende kommer til at smitte andre. Måske udskammer andre os eller stigmatiserer dem, der har været syge. Det kan opleves som stressende.

Hvis man har været syg med covid-19, har man måske været ekstra bekymret eller angst for sygdommens konsekvenser, og nogle døjer med følgevirkninger, så som manglende smagssans eller kognitive påvirkninger. Det kræver kræfter at omstille sig og bekymring for, hvor lang tid det står på.

Generelt er vi også bekymrede for, at vi ikke kan få hjælp, hvis sundhedssystemet ikke kan hænge sammen, når for mange bliver indlagte eller kræver hjælp. Hvis vi oplever corona-relaterede dødsfald blandt vores nærmeste eller har mistet til andre sygdomme, kan vi have haft manglende kontakt til den døende og helt anderledes ritualer omkring tab og sorg. Det kan bane vej for mere komplicerede sorgreaktioner.

Sorg i coronaens tid

Vi reagerer naturligvis også på restriktionerne, da de kan opleves som uforudsigelige, og de stjæler frihed og personlig autonomi. Vi føler os magtesløse over for at ændre på tingenes tilstand og usikre over for alle ændringerne i hverdagen. Vi er bekymrede for at miste vores job eller stressede over økonomiske problemer som følge af pandemien.

Restriktioner og afstand påvirker vores mentale helbred. Vi føler os mere ensomme, udsatte og glædesløse. Og hvis man må isoleres i en periode, kan man virkelig føle sig udsat og overladt til sig selv. Den begrænsede kontakt udadtil, hjemmeskole og hjemmearbejdspladser stiller øgede krav til børn og voksne i familier, hvor konfliktniveauet kan være øget, og irritabilitet, vrede og stress kan præge den nye hverdag.

Kender du til coronaskam?

Fra naturlige reaktioner til psykisk lidelse

Tidligere undersøgelser af epidemier peger på, at de psykiske reaktioner for nogle mennesker kan være langvarige, og der er risiko for, at de ikke umiddelbart går over. Eksempelvis er det naturligt at reagere med bekymring over for at få covid-19, og det kan være hensigtsmæssigt at være forsigtig, fordi det hindrer smitteudbredelse.

Men ængstelighed er en mekanisme, som har en tendens til at udvikle sig til angst, da ængsteligheden let kan blive plagsom, irrationel og dominerende. For nogle kan det udvikle sig til langvarig angst med undgåelse og irrationel frygt for bestemte situationer.

Det samme kan ske med den naturlige tristhed, vi oplever under pandemien, og de restriktioner og ændringer det betyder for vores samfund. Tristheden kan for nogle imidlertid let udvikle sig og vokse, når der er mangel på glædesfyldte aktiviteter og mange tab og mangel på social kontakt. De negative følelser kan udvikle sig til en længerevarende depressiv tilstand.

På lignende vis kan angsten for sygdom påvirke os til en overdreven opmærksomhed på kroppen og dens signaler, der for nogle kan udvikle sig til plagsom helbreds/sygdomsangst, som man kan kæmpe med i lang tid.

Eller vores naturlige søgen efter information om corona og forsøg på at få kontrol over situationen kan iværksætte et overdrevent forbrug af medier, hvor der også findes megen misinformation og mange skrækhistorier, som kan øge stressniveauet eller endda give adgang til konspirationsteorier, mistillid til myndigheder og katastrofetanker. Der er således risiko for udvikling af stress eller endda i ekstreme tilfælde posttraumatisk stress.

Udviklingen af langvarige og negative konsekvenser af pandemien vil især kunne ses hos mennesker, der i forvejen er sårbare eller som tilhører en af de ovennævnte risikogrupper. De langvarige psykiske konsekvenser skal bl.a. forstås som et samspil mellem, hvor meget stress man oplever under pandemien – og de individuelle eller biologiske og genetiske sårbarheder, man bærer med sig, som for eksempel en tidligere psykisk lidelse.

Det er dog vigtigt at påpege, at rigtig mange mennesker generelt er robuste, og deres reaktioner på pandemien vil være forbigående og aftage i takt med, at livet normaliseres igen.

Sådan kan man forebygge

Det er altså helt naturligt at blive påvirket og reagere på den nuværende situation, og det handler ikke om at undgå reaktionerne. Det er derimod vigtigt at være opmærksom på voldsomme reaktioner, forebygge mistrivsel og langvarige konsekvenser af reaktionerne.

Allerede nu melder sundhedsprofessionelle og Dansk Psykolog Forening om øget efterspørgsel efter psykologer og andre tilbud om hjælp til mental trivsel i Danmark. Både Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Sundhedsstyrelsen er aktive med rådgivning om mental trivsel.

Vi bør alle være ekstra opmærksomme på at passe godt på os selv og vores familie. Ligesom der appelleres til, at sundhedsmyndigheder og arbejdspladser sætter fokus på forebyggende tiltag i arbejdstiden og bruger tid på at støtte medarbejderne med at trives og være fleksible.

Dansk Psykolog Forening og en lang række forskere kalder dog også på, at reaktionerne er almindelige og forudsigelige. Og at det er vigtigt, at den enkelte ikke føler sig marginaliseret eller forkert.

De gode råd – følg disse links

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Corona Mental sundhed