Emne: Angst

Hvad er helbredsangst?

Coronakrisen gør mange af os bekymrede for sygdom. Det er helt normalt, så længe det er forbigående. Men det er vigtigt at reagere, hvis tankerne bliver for forstyrrende eller påtrængende. Heldigvis kan helbredsangst behandles.

Modelfoto: Canva

Kan man blive helbredt, når man har helbredsangst? Det korte svar er ja. Mennesker med helbredsangst frygter i sygelig grad at fejle en alvorlig sygdom, såsom covid-19, kræft, sklerose eller en ikke opdaget hjertelidelse. De er syge, men fejler ikke det, de frygter. Heldigvis har langt de fleste gavn af behandling for deres angst og sygdomsbekymringer.

Hvad er helbredsangst?

Helbredsangst er betegnelsen for den lidelse, der tidligere kaldtes for hypokonder-tilstand. Mennesker, som lider af angst for deres helbred, foretrækker som regel betegnelsen helbredsangst, fordi den opleves mindre stigmatiserende. Langt de fleste fagfolk bruger da også betegnelserne helbredsangst eller sygdomsangst i dag. I 2019 ændrede Sundhedsstyrelsen officielt navnet til helbredsangst i diagnose-systemet.

Helbredsangst er en lidelse, hvor man i overdreven grad er optaget af sit helbred og frygten for at blive ramt af alvorlig sygdom. Sygdomsbekymringerne er svære at kontrollere og på trods af gentagne somatiske undersøgelser og lægens forsikringer om, at alt er normalt, kan personen kun kortvarigt beroliges.

Tidligere blev lidelsen betragtet som en svær lidelse at behandle – det er den ikke, men det er en overset lidelse. De seneste årtier er der sket meget på området, så der nu findes flere gavnlige behandlingsmuligheder. Desværre går mange mennesker fortsat rundt med invaliderende angst og sygdomsbekymringer uden at få den hjælp, de har brug for. En af grundene kan være, at mennesker med helbredsangst er mere tilbøjelige til at søge lægehjælp end psykologisk hjælp.

Hvis jeg hørte nogen tale om kræft, fik jeg straks symptomer på, at jeg også havde den kræftsygdom. Jeg har helbredsangst og reagerer på de signaler, min krop sender mig. Ved lægen havde jeg ikke tillid til, at jeg kunne stole på resultatet, når hun havde undersøgt mig. I de situationer var jeg så overbevist om, at jeg var dødssyg, at jeg tænkte “hvem skal tage sig af mine drenge”?

Anonym

Hvem får helbredsangst?

Undersøgelser finder, at cirka 1-2 % af befolkningen er ramt af helbredsangst i en grad, som kræver behandling. De fleste studier finder, at lige mange mænd og kvinder får helbredsangst.

Angsten ser ud til at være uafhængig af sociale faktorer, såsom uddannelse og indkomst, og både unge og ældre kan lide af helbredsangst, selvom angsten ofte debuterer i den tidlige voksenalder. Nogle studier har fundet, at børn helt ned til fireårsalderen kan have sygdomsbekymringer, men diagnosen stilles først fra 18 år og op efter.

Kendetegn ved helbredsangst:

  • Tilbagevendende tanker om at have en alvorlig sygdom
  • Hvis man hører eller læser om sygdom, kan man hurtigt blive bange for, at man har eller får samme sygdom
  • Overdreven opmærksomhed på kroppen og dens signaler
  • Overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom
  • Frygt for at blive syg af noget, man for eksempel har rørt eller spist
  • Frygt for at tage ordineret medicin pga. bivirkninger
  • Svær påvirkning af hverdag og livskvalitet

Hvorfor får man helbredsangst?

Folk udvikler helbredsangst af forskellige årsager. Både biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan have en betydning, men for lidt forskning på området gør, at man ikke kan finde en entydig årsag.

Som ved de fleste angstlidelser findes der studier, som peger på, at generne spiller en rolle i udviklingen af helbredsangst – forstået som en øget sårbarhed for, at visse begivenheder gennem livet kan påvirke ens syn på helbred og sygdom.

I forhold til det psykiske opvækstmiljø kan forældrenes sygdomsopfattelse og adfærd overføres til barnet og indlæres. Det er dog langt fra alle børn af forældre med helbredsangst, som selv vil udvikle helbredsangst.

Af miljømæssige påvirkninger kan erfaringer fra barndommen spille ind, såsom alvorlig sygdom hos en selv eller andre i familien. Stressende begivenheder som for eksempel vold, tab, overgreb eller alkoholmisbrug i familien kan være risikofaktorer for udviklingen af helbredsangst senere i livet. Der er dog ikke en direkte sammenhæng, da sådanne belastninger er generelle risikofaktorer for udviklingen af psykiske problemer senere i livet.

Coronakrisen kan være et eksempel på en stressende begivenhed. Det er et velkendt klinisk fænomen, at epidemier eller virussygdomme, som SARS, Ebola eller HIV tilbage i 80’erne kan udløse helbredsangst. Som følge af corona-pandemien oplever flere mennesker symptomer på helbredsangst, og mennesker, der i forvejen lider af helbredsangst, kan opleve en forværring.

Folk med psykiske lidelser er sårbare under coronakrisen

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen helbredsangst bør stilles af psykologer eller psykiatere med bredt kendskab til andre diagnoser, da det er almindeligt, at personer med helbredsangst kan have en eller flere psykiske lidelser sammen med helbredsangst, såsom OCD, panikangst eller depression.

Derfor er det vigtigt at klarlægge, om helbredsangsten startede først eller er den mest belastende psykiske lidelse nu for at sikre, at personen får den relevante behandling. Når man stiller en diagnose, vil man typisk spørge ind til livshistorien og udviklingen og sværhedsgraden af angstsymptomerne over tid.

Da helbredsangst typisk kredser om et eller flere symptomer, som vedkommende frygter er tegn på en alvorlig sygdom, såsom kræft, sklerose, hjertelidelse eller covid-19 er det vigtigt, at vedkommende er tilstrækkeligt undersøgt for sine symptomer.

Mennesker med helbredsangst er ofte meget påvirkelige og får hurtigt symptomer svarende til sygdomme, de hører eller læser om. Derfor bør skiftende symptombilleder heller ikke stå i vejen for, at der kan stilles en helbredsangst-diagnose, hvis personen opfylder kriterierne, selvom vedkommende måske stadig er under lægelig udredning.

Når man får stillet diagnosen helbredsangst, bekymrer nogen sig om, hvorvidt de fremover risikerer at få en dårligere behandling i sundhedsvæsenet. Man kan bekymre sig om, om lægen tager nye symptomer lige så alvorligt, hvis man samtidigt har en helbredsangst-diagnose. Det er en central misforståelse, som er vigtig at gøre op med.

Personer med helbredsangst har samme rettigheder og sygdomsrisiko som andre, og lægerne har samme lægefaglige ansvar som for patienter uden helbredsangst. Derudover viser ingen studier, at sygdom overses mere ved mennesker med helbredsangst. I bedste fald kan man få en bedre behandling, når lægen også har kendskab til helbredsangsten.

Sygdomsangst: når angsten for sygdom tager over 

Veje ud af helbredsangsten

1. Angsten vokser, når du forsøger at undgå eller kontrollere den

Når sygdomsbekymringerne og helbredsangsten brager løs, er det naturligt at gøre alt, hvad du kan for at blive beroliget. De fleste mennesker med helbredsangst har i perioder googlet symptomer overdrevent, søgt beroligelse hos lægen eller fået en partner eller god ven til at tjekke udslæt, symptomer eller knuder. Kontrol- og undgåelsesadfærd dulmer angsten kortvarigt, men vedligeholder og forstærker angsten på lang sigt.

Læg mærke til hvad du gør for at kontrollere eller undgå angsten. Det kan for eksempel være at tage pulsen, undersøge modermærker, tjekke afføring, google symptomer, overdrevent fokus på sundhed og motion, undgå at besøge en syg bekendt, ringe akut til vagtlægen. Alt sammen strategier, der har til formål at undgå angsten, opnå vished og forebygge alvorlige konsekvenser ved en mulig overset sygdom.

Men spørg dig selv om det virker på lang sigt – er angsten forsvundet? Lær dine strategier at kende og begynd gradvist at udsætte eller begrænse brugen af dem.

2. Slip sygdomstanker og rumination

Fælles for alle med helbredsangst er, at sygdomstankerne er tilbagevendende, vedholdende og påtrængende. Tanker af denne karakter kaldes for rumination. Rumination er et psykologisk ord, som der ikke findes noget godt dansk ord for. Når du ruminerer over noget, betyder det ikke bare, at du tænker eller grubler, men at sindet, ligesom køerne, tygger drøv på tankerne. Igen og igen. “Har jeg kræft? Er jeg alvorligt syg?”

Du kan ofte genkende rumination ved, at du ikke føler dig helt nærværende og tilstede i de ting, du gør. Måske vil folk ikke kunne se det på dig, men indvendigt kører der et tankespor af angst og bekymringer. Hvis du har sådan et tankespor kørende i hovedet, tager det ekstra meget energi at koncentrere dig om samtaler og hverdagsaktiviteter.

Første skridt er at lægge mærke til, hvornår du ruminerer om sygdom. Næste skridt er at konstatere, at sygdomstankerne bare er tanker og ikke virkelighed. I stedet for at tænke “jeg har kræft”, kan du øve dig i at tænke “nu får jeg igen tankerne om, at jeg har kræft”. Til sidst kan du øve dig i at slippe fokus på tankerne ved at flytte din opmærksomhed over på dit liv og de aktiviteter, du er i gang med her-og-nu.

3. Kroppen larmer – bliv bekendt med dine symptomer

Mennesker med helbredsangst tolker ofte symptomer fra kroppen som tegn på alvorlig sygdom og overvurderer sygdomsrisikoen. Hvad de færreste ved er, at kroppen generelt larmer, og det er mere undtagelsen end reglen, at det skyldes en alvorlig sygdom.

På to uger oplever gennemsnitligt 77 % af den danske befolkning milde symptomer, og 40 % oplever generende fysiske symptomer, såsom brystsmerter, udmattelse, svimmelhed, hovedpine og ryg- og mavesmerter. Angst påvirker i høj grad oplevelsen af symptomer. Har du øget opmærksomhed på et symptom eller kropsområde, vil det ofte intensivere og vedligeholde symptomet.

Derfor skal du lære din krop og dens signaler at kende på en ny måde. Når du opdager, at kroppen larmer uden, at det er farligt, bliver det nemmere at udholde symptomerne, og du vil bemærke, at de fleste ikke-akutte symptomer forandrer sig eller forsvinder af sig selv efter 1-3 uger.

4. Accepter uvished og brug sundhedsvæsenet med omtanke

Uvished er for de fleste mennesker med helbredsangst noget af det sværeste at acceptere. Øv dig i at udholde uvisheden lidt længere tid fra gang til gang, hvis der er tale om et velkendt symptom. Udsæt lægebesøg og se symptomerne an nogle dage, hvis de ikke er åbenlyst akutte.

Generelt er man ikke i tvivl ved akutte symptomer. Hvis symptomerne varierer i intensitet eller flytter sig fra sted til sted i kroppen, er det generelt ikke tegn på alvorlig sygdom.

Søg læge hvis du får et nyt symptom, som generelt forværres, når du ser det an. Herudover er det fornuftigt at følge lægens anvisninger for regelmæssige sundhedstjek, vaccineprogrammer og aldersrelaterede screeninger. Men der findes desværre ingen sikre, almengyldige regler for, hvornår du skal søge lægehjælp. Selv hvis du altid søger læge, kan du ikke være 100 % sikker på, at en sygdom ikke overses en dag.

Livet er forbundet med en vis portion uvished, som alle mennesker må acceptere. Når man forsøger at opnå 100 % vished, bruger man alt sin tid og energi på sygdomsbekymringerne og glemmer ofte at leve livet her og nu.

5. Prioriter meningsfulde ting

Mange med helbredsangst oplever, at deres liv er blevet begrænset af angsten. Drømme og håb for fremtiden er ofte udskudt til den dag, du har opnået vished om ikke at fejle en alvorlig sygdom. Flyt dit fokus fra angsten over på de aktiviteter, mennesker og ting, som giver dit liv mening og værdi. Angsten mindskes paradoksalt, når du begynder at leve dit liv, som du ønsker det.

Har du glemt, hvad der gør dig glad, skal du finde ud af det. Har du været for pligtopfyldende og fokuseret på at gøre andre glade, kan du øve dig i at sige fra og prioritere ting, som gør dig godt. For nogen gælder det, at de lever i tråd med deres værdier, men oplever ikke at kunne nyde og værdsætte deres liv pga. angsten. Træningen handler her om mentalt at komme mere ud af tankerne og ind i dit liv.

6. Undgå helbredsangst i coronakrisen

Coronakrisen påvirker os alle. De fleste har formentlig oplevet at være overopmærksom på symptomer fra kroppen, at bekymre sig om at blive smittet eller komme til at smitte andre. Så hvad kan man gøre for, at mutationer, tal for indlæggelser, håndsprit og mundbind ikke overtager ens hverdag?

Det er vigtigt at lave struktur i den måske forandrede hverdag. Lav et ugeskema og find nye aktiviteter og måder at gøre de ting, du holder af. Begræns indtaget af corona-nyheder til for eksempel ét tidspunkt på dagen, så det ikke overtager tanker og humør.

Følg retningslinjerne, men overdriv ikke. Hvis man har tendens til helbredsangst og sygdomsbekymring, kan man nemt komme til at overdrive i forsøget på at opnå tryghed – men det er samtidig med til at forstærke angsten.

Hvis bekymringerne allerede fylder for meget, kan man øve sig i at skifte fokus. Man kan forsøge at skifte fokus ved at lave noget, man holder af eller øve sig i at have tillid til fremtiden. Ingen kender fremtiden, så man kan ligeså godt have tillid til den, som man kan bekymre sig om den. Når vi bekymrer os, tror sindet fejlagtigt, at det er ved at løse problemet, mens det i stedet er med til at skabe en række andre problemer, såsom angst og nedtrykthed.

Angst: Sådan opdager og hjælper du unge med angst

Behandling

Tidligere blev helbredsangst betragtet som en kronisk lidelse. Heldigvis har forskningen de seneste årtier vist gavnlig effekt af både psykoterapi og medicin. De fleste med helbredsangst foretrækker psykoterapi, da mange frygter bivirkninger ved medicin.

Psykoterapi er fællesbetegnelsen for en række psykologiske behandlingsmetoder, som har til formål at afhjælpe et specifikt psykisk problem. Som oftest består psykoterapien af systematiske samtaler med en fagperson enten individuelt eller i en gruppe. Internetbaseret terapi har også vist sig at være gavnligt for nogle mennesker. Her er de psykologiske behandlingsmetoder uændrede, men terapien leveres i stedet over internettet gennem et online selvhjælps-program.

Hvordan kommer jeg videre?

Hvis du kan genkende dig selv eller en pårørende i beskrivelserne ovenfor og gerne vil have hjælp til at håndtere helbredsangsten, kan du tage kontakt til din egen læge, som kan henvise dig til diagnostisk udredning og behandling ved en specialist eller specialafdeling.

Næste bølge i coronakrisen: de psykiske reaktioner

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Corona