Emne: Corona

Kender du til coronaskam?

Vi kan opleve coronaskam, hvis vi bliver smittet, eller mens vi prøver at finde vores ben at stå på i dagligdagen midt under en pandemi. Vi skal lære at håndtere denne følelse

børns behov i forbindelse med skilsmisse
Illustration: Getty Images

For ikke længe siden var jeg på kursus, da én pludselig udbrød ”jeg har lige fået en sms om, at en kollega, jeg var sammen med hele dagen i forgårs, er konstateret positiv, og at jeg straks skal gå i karantæne.” Hun rejste sig og pakkede sin taske, ”aj, det må I altså undskylde!”, sagde hun med bævende stemme.

I corona-tid er vi bange for at blive smittet og påpasselige med at holde afstand og ikke smitte andre. I gamle dage – som altså ikke er særlig længe siden – gik vi gladeligt på arbejde, mens vi hostede og pudsede næse efter lige at have slået feberen ned med to Panodil. For arbejdet skal jo passes, og de andre skal nødig tænke, at jeg er sådan en, som hele tiden melder mig syg.

Mange af vores normer og regler er vendt på hovedet, efter at covid-19 har gjort sit indtog. Nu skal vi i nogle situationer gøre det modsatte og bruge kræfter på at overveje, hvad der er rigtigt at gøre. Det kan godt være svært, vi bliver forvirrede, usikre og føler os måske forkerte.

Coronaskam er et nyt ord, som har sneget sig ind i vores sprog, og som handler om, at vi føler os forkerte og måske skyldige. Vi forestiller os, at andre ser ned på os.

Skammen kan dukke op, hvis man selv bliver smittet eller står i en situation og konfronteres med dilemmaet om, hvad der er ok og ikke ok under en pandemi.

Orker du heller ikke mere? Kom godt igennem coronatrætheden

Vi passer på – men bliver alligevel smittet

I foråret 2020 præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke den grønne og røde kurve for os igen og igen. Vi fik hurtigt lært lektien om at holde afstand, hoste i ærmet, spritte af og senere at bruge mundbind.

Hvis vi er omhyggelige og påpasselige, kan vi undgå smitte, og undlader man at gå på arbejde, når man har mistænkelige symptomer, kan man undgå at smitte andre.

Gør vi ”det rigtige”, bliver det hele snart godt igen, kan vi derfor tænke – det hele hviler på vores adfærd. Desværre har det vist sig, at vi ikke kan få kontrol over smittespredningen så nemt. Uden man ved, hvordan det skete, kan der pludselig stå ”påvist” på corona-testen.

Når vi til trods for vores bestræbelser alligevel bliver smittet, kommer vi nemt til at tænke, at vi må have fejlet – var vi ikke tilstrækkeligt påpasselige? Holdt vi ikke nok afstand? Hvorfor mødtes vi også med den person? Måske kommer vi til at føle os skyldige, forkerte og dumme – og kan synes, det er frygteligt pinligt.

Er man ansat i sundhedssektoren og bliver smittet, mens man anvender professionelle værnemidler, kan den faglige stolthed og kollegiale respekt lide et knæk.

Coronakrisen påvirker os forskelligt alt efter personlighedstype

Ændret selvopfattelse

Kernen i coronaskam er, at den puster til ens selvopfattelse. Og giver følelsen af, at man er forkert og et dårligt, uansvarligt menneske.

Der er en række grundfølelser, som vi kan rammes af. Afmagt er en af de allerværste, da vi her ikke har kontrol eller kan påvirke noget, som er vigtigt for os. Dernæst er skam en følelse, som læner sig op ad, at vi er sociale og kulturelle væsner, som er afhængige af fællesskabet. Vi søger derfor andres accept og anerkendelse, og har vi handlet på en måde, hvor vi frygter at miste den, kan skammen melde sin ankomst.

De svære dilemmaer

I corona-tiden støder vi ind i en lang række dilemmaer – hvad er rigtigt at gøre? Vi er i tvivl og kan mærke i maven, at der er noget, vi ikke har det godt med.

Bør bedsteforældre ses med børnebørn, når de også går i børnehave? Må ens børn få en legeaftale? Er det ok at tage i sommerhus med tætte venner, så længe man holder sig inden for det anbefalede antal?

Bør man selv melde fra, er der nogen af de andre, der vil aflyse, og hvad tænker de i det hele taget? Synes de, at man er overforsigtig? Nogen melder prompte afbud, mens andre synes, det er fint, når blot vi er forsigtige. Vælger de andre fortsat at mødes, står man tilbage og føler sig ikke bare udenfor, men også anderledes og måske forkert. Mødes man og bliver smittet, kan både skyld og skam nage.

Mange arbejder hjemmefra, og det kan være en stor udfordring med små børn. Selv om der bliver sagt, at man bør holde børn hjemme fra daginstitutionerne, hvis man kan, har de jo åbent. Man vil gerne gøre det rigtige, og man vil gerne passe sit arbejde.

Mens man er ved at spænde børnene fast i cykeltraileren, kommer naboen og siger ”har du da ikke mulighed for at holde dine børn hjemme?” Så er det, at man kan føle sig som verdens dårligste forældre. Det kan puste til både skyld og skam.

Børnefortællinger i coronaens tidsalder

Vi reagerer forskelligt

Vi står midt i en pandemi, som ingen nulevende har erfaringer med at navigere i. Usikkerheden og ængsteligheden kan vise sig på flere måder. Nogle er robuste og står ved sig selv og sine valg. Andre er tvivlrådige, har svært ved at beslutte sig og skeler meget til, hvad andre gør og mener.

Og så er der dem, som kommer fra det selvbestaltede corona-politi, som, inden man stiger op i bussen, får sagt, at man skal se at få det mundbind på eller skubber til en med indkøbsvognen og peger på gulvets afstandsmærker. Alle reaktioner er normale i en krisesituation. Her er det ekstra vigtigt at være rummelig – også over for dem, der reagerer anderledes end os selv.

Hvad stiller vi op?

Coronaskam kan vi alle blive ramt af, så hvad stiller vi op med den? På kurset, som jeg indledningsvist nævnte, var der flere, som straks sagde til den pågældende, at hun ikke skulle have det dårligt med at være der, eller med at hun skulle i karantæne, for hun havde jo ikke gjort noget forkert. Det gav hende en ro – det er altid dejligt med andres opbakning, støtte og forståelse. Hun var for øvrigt ikke smittet.

Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre

Hvordan kan vi ellers håndtere skammen?

  1. Bliver du smittet – og synes, at du har gjort, hvad du kunne for at forhindre det: Husk at selv om du følger alle rådene, er det ikke en skudsikker garanti for at undgå smitte. Mange er blevet smittet uden at vide, hvordan det er sket.
  2. Mind dig selv om, at det er ok at være i tvivl og føle skam. Du står ikke alene med de følelser – og det er nu en gang de følelser, som aktiveres i nye og ukendte omstændigheder, hvorunder du altså samtidig er nødt til at træffe beslutninger. Du oplever noget, som er helt normalt.
  3. Har du en tendens til at overtænke? Gå en tur, hold fast i dine beslutninger, fortæl dig selv, at du aldrig bliver 100 % overbevist om, hvad der er rigtigt at gøre og beslut dig så for at efterlade tankerne udenfor, når du igen går ind til dig selv.
  4. Livet skal leves og består af dilemmaer. Stå ved dit valg – for eksempel om at sende børnene i børnehave for at kunne arbejde koncentreret og stressfrit hjemmefra. Nyd roen derhjemme og hav fokus på det, som lader dig op, og som i den givne situation er muligt.
  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Corona Mental sundhed