Emne: Forside

Hvad er hypnose?

Hypnose har ofte været betragtet som noget mystisk eller magisk. Men der ligger nogle helt almene principper bag, og det kan bruges til at hjælpe mennesker med forskellige psykiske problemer. Der er dog forskel på, hvor modtagelige vi er for hypnose.

Alt om psykologi
Illustration: Shutterstock

”Nu er du en kylling, der vandrer rundt og finder korn og klukker sammen med de andre kyllinger omkring dig… ”

Mange af os har en forestilling om, hvad hypnose er for noget. Og mange af de forestillinger bygger på ting, vi har set og oplevet på tv eller til hypnoseshows. Oplevelser, hvor tilfældige mennesker kommer op på scenen, mister kontrollen og bliver gjort til underholdning og ofte til grin.

Men hypnose er så meget mere end sceneshows og kontroltab. I veluddannede behandleres hænder kan hypnose bruges til at hjælpe mennesker med forskellige psykiske problemer i det, som kaldes klinisk hypnose. Som er noget helt andet end hypnose-shows.

Den kliniske hypnose bruges til at påvirke vores hjerne, så vi for eksempel kan ændre dårlige vaner eller få lindring til fysiske smerter eller psykiske vanskeligheder, som angst og depression. Hypnose bruges i mentaltræning til at forbedre præstationer i sport eller til eksamen. Og nogle steder i verden bruger man hypnose som bedøvelse ved operationer.

Når angst bliver et hverdagsfænomen

Hvad er hypnose for noget?

Man kan sige kort, at hypnose er en tilstand af koncentreret opmærksomhed, hvor vi er i en form for trance. Både børn og voksne går spontant i trance flere gange dagligt helt af sig selv.

Du er for eksempel i trance, når du falder i staver ved morgenkaffen. Eller når du kommer frem til arbejdet uden at kunne huske, hvordan du egentlig kom derhen. Din opmærksomhed er dybt opslugt og fokuseret, du er vågen, men ikke helt tilstede på samme måde, som du ville være, hvis du skulle tale med et andet menneske.

Hypnose har været brugt i flere tusinde år til religiøse oplevelser og behandling af forskellige psykiske og fysiske tilstande. Det har ofte været betragtet som noget mystisk eller magisk, men der ligger nogle helt almene principper bag, som ikke er mystiske.

Ved hypnose får behandleren klienten i en trancetilstand ved at bruge forskellige hypnoseteknikker, for eksempel via sproget at fortælle klienten, at han vil blive mere døsig og mere afslappet. At være i trance vil sige, at dele af vores bevidsthed bliver sat ud af kraft.

I trancen bliver vi mere modtagelige over for påvirkninger. Det bruger man i hypnosen ved at fortælle klienten, hvordan han vil få det – det vi kalder for ’suggestioner’.

Suggestioner er den virksomme del af hypnosebehandlingen. Suggestioner er påvirkninger af klientens sind med sætninger om, at man vil få det anderledes efter hypnosen, for eksempel blive gladere, få større mod, eller at hjernen kan arbejde, som den engang har gjort. De kobles ofte med visualiseringer, hvor klienten skal forestille sig situationer, hvor problemet er løst.

I den kliniske hypnose arbejder psykologen ud fra en grundig samtale om den problemstilling, klienten kommer med. Ud fra samtalen formulerer man, hvad klienten håber at få ud af hypnosen. De ønsker bringes med ind i selve hypnosen, så klienten er med til at designe indholdet i hypnosen.

Hvis man lider af social angst, kan indholdet i hypnosen handle om, at man vil være mere rolig og afslappet sammen med andre. At man tør opføre sig mere spontant og være ligeglad med, hvad andre tænker.

Det kan man påvirke ved, at hypnotisøren får klienten til at forestille sig, at han er afslappet og rolig sammen med andre. Ved at gentage budskaberne flere gange kan klienten opbygge større mod og lyst til at være sammen med andre.

Hypnoterapi

Hypnoterapi vil sige, at man laver terapi i hypnose. I hypnoterapien bruger man ofte teknikker, som man også kan bruge i almindelig samtaleterapi. For eksempel at tænke alternative tanker eller at visualisere omsorg for sig selv, men effekten vil ofte være stærkere, fordi hjernen arbejder lidt anderledes i hypnose.

Man kan arbejde med overbevisninger, vi har om os selv, som for eksempel dårligt selvværd eller gå tilbage i tiden og bearbejde traumatiske oplevelser, der har sat sig i vores ubevidste hukommelse og måske skabt en uhensigtsmæssig adfærd eller givet os angst eller depression.

Det kan være mobning i folkeskolen, som måske forårsagede trøstespisning og/eller en overbevisning om, at vi ikke er noget værd. Problematikker, vi har taget med ind i voksenalderen enten som vægtproblemer eller manglende tro på os selv eller manglende tro på, at andre kan lide os.

Her kan man i hypnosen gå tilbage i tiden og arbejde med de overbevisninger, vi fik skabt og begynde at ændre dem, for eksempel ved at tage os af det barn vi var engang, trøste barnet og fortælle, at ”du er god nok, som du er”.

Det kan også være en sorgproblematik, hvor man ikke fik sagt farvel til en nær pårørende. I hypnosen kan man arbejde med at spole tilbage i tid og få sagt de ting, man måske ikke fik sagt, før det var for sent. Selvom man på den måde omskriver virkeligheden og jo godt ved, at det ikke er rigtigt, vil nervesystemet kunne falde mere til ro, og sorgen vil kunne finde et andet leje.

Det er forskelligt, hvordan psykologer arbejder med klienter i hypnose. Nogle gange vil hypnosen foregå ved, at man taler sammen, mens klienten er i trance – andre gange vil psykologen guide uden en egentlig samtale.

Kendetegn ved forskellige terapiretninger

Selvhypnose

Selvhypnose vil sige, at man selv fremkalder og arbejder med hypnose, evt. med hjælp fra en hypnoseindspilning. Her arbejder man typisk med en teknik til at berolige sig selv, og dernæst forestiller man sig, at man løser sit problem.

I selvhypnose kan man arbejde med en lang række problemstillinger på egen hånd og træne en mere positiv tankegang, finde større ro og mindske stress og angst. På det danske marked er psykologen Bobby Zachariae kendt for at levere netop indspilninger til en lang række problematikker, men også på youtube og i diverse apps kan man finde indspilninger.

Ikke alle er lige modtagelige

Der er forskel på, hvor modtagelige vi mennesker er for hypnose. 10-15 % af alle voksne er meget hypnotiserbare, dvs. har nemt ved at gå i trance. De er særligt gode til at forestille sig ting i hypnosen og tage budskaber til sig. Forskning har vist, at mennesker, som er lettere at hypnotisere får markant bedre resultater af hypnosebehandling end de, som er mindre hypnotiserbare.

Der kan også være problemer forbundet med at være højt hypnotiserbar og dermed også meget påvirkelig i hverdagen, fordi man nemt tager negative forestillinger til sig. Det kan for eksempel betyde, at man kan være tilbøjelig til hurtigere at udvikle angst end andre. Man kan desuden opleve, at man i hypnosen finder minder frem fra hukommelsen, som virker helt ægte, men som reelt ikke er det – det kalder man falske erindringer.

60–80 % af os er almindeligt hypnotiserbare. Det vil sige, at vi i varierende grad bliver påvirket af hypnosen. Typisk kan man opleve, at man under hypnose på én og samme tid kan føle sig meget vågen og ved fuld bevidsthed, men samtidig opleve, at kroppen føles tung og afslappet og nærmest ikke kan bevæge sig. Her viser kroppen, at man er i hypnose.

Endelig er der 10-15 %, som er lavt hypnotiserbare. De har svært ved at slippe den kritiske tænkning og lade sig drive med i den guidning, hypnotisøren laver.

Man kan i nogen grad blive mere hypnotiserbar ved træning med for eksempel selvhypnose. Så vil man opleve, at man hurtigere kan give slip og gå i en trancetilstand. Børn er generelt lettere at hypnotisere end voksne.

Opbygning af hypnose

En typisk hypnosesession er bygget op over de samme principper:

  • Induktionen: Her får man skabt en trancetilstand hos klienten med forskellige hypnoseteknikker, for eksempel tælle ned af en trappe.
  • Den terapeutiske indsats: Afhængig af problemstillingen kan man her arbejde på forskellige måder: Enten at behandleren udelukkende taler til klienten og giver idéer til underbevidstheden om, hvordan det vil være efter hypnosen. For eksempel: ”Du vil fremover opleve, at du kan være rolig og afslappet hver eneste gang, du skal til eksamen”. Mange læser manuskripter højt rettet mod det tema, klienten kommer med og laver måske en indspilning til hjemmebrug. En anden mere dynamisk måde at arbejde i hypnosen er, at hypnotisøren taler med klienten og måske fører personen tilbage til der, hvor problemet opstod. Her bruger man forskellige teknikker til at løse problemet og fortæller efterfølgende underbevidstheden, at problemet nu er løst. Nu vil klienten mærke, at problemet vil forandre sig, blive bedre og i nogle tilfælde gå helt væk. Det kunne være ved hypnose for sukkertrang, at klienten vil kunne gå forbi hylderne i supermarkedet med søde sager uden at blive fristet.
  • Opvågningen: Her bringes klienten tilbage til vågen tilstand igen, for eksempel ved at blive talt op af en trappe og få at vide, at man vågner mere og mere – bliver mere og mere frisk.

Efter hypnosen kan man være træt, men man kan modsat også opleve sig mere energifyldt. Det afhænger af, hvad der er arbejdet med og i nogen grad også af det, man hører i slutningen af hypnosen, som for eksempel: ”Du vil opleve, at du bliver mere og mere frisk og vågen”.

Kan man huske, hvad der er sket i hypnosen?

Som hovedregel kan man godt huske det, man har arbejdet med i hypnosen. Måske ikke i detaljer, men i overordnede træk.

Har man været i dyb trance, vil der ofte opstå en form for glemsel af det, som er sket. Det kaldes amnesi og er helt normalt.

Hvis man gerne vil kunne huske indholdet, kan hypnotisøren sige: ”Du vil kunne huske alt bagefter” og på den måde hjælpe med at holde fast i indholdet.

Mister man kontrollen?

Mange frygter, at de mister kontrollen over sig selv i hypnose. Sceneshows har været med til at udbrede denne forestilling, men man kan ikke hypnotisere et menneske, som ikke ønsker at blive hypnotiseret. De, som siger ja til at deltage i et sceneshow, har et ønske om at samarbejde, og samtidig er de meget hypnotiserbare. Derfor kan man få dem til at gøre skøre ting.

Men man kan generelt ikke få folk til at gøre ting i hypnose, som de ikke selv er med på. Oplever man ting i hypnosen, man ikke bryder sig om, kan man som hovedregel af sig selv komme ud af hypnosen igen.

Det er helt afgørende for resultaterne med hypnose i behandlingsarbejdet, at man føler sig tryg og har tillid til hypnoterapeuten.

Forskning i hypnose

Der er lavet meget få systematiske forskningsstudier af hypnose med mange deltagere. Meget forskning er baseret på små grupper eller måske bare enkelte cases.

Forskningen peger på, at hypnose virker særlig effektivt på mennesker, som er lette at hypnotisere. Et tysk studie med højt hypnotiserbare deltagere, der led af tandlægeskræk, viste god effekt af hypnose på hjernens aktivitet. Deltagerne blev lagt i en hjernescanner før og efter hypnosen, og her kunne man dokumentere markant mindre aktivitet i den del i hjernen, som har stor betydning for udvikling af angst.

Risiko ved hypnose

Hypnose kan ligesom al anden behandling fejle, hvis det ikke udføres med omhu og med tilstrækkelig viden. Hvis der for eksempel arbejdes med traumatiske oplevelser i hypnose, kan oplevelserne blive meget livagtige, og der kan være risiko for at blive retraumatiseret, hvis ikke behandleren kender sit værktøj godt og har et grundigt kendskab til den menneskelige psyke og traumer.

Derfor er det vigtigt at orientere sig om hypnoterapeutens baggrund, særligt hvis man vil arbejde med sin fortid. Hvis man blot ønsker hjælp til et rygestop, kan det være mindre afgørende, hvilken baggrund behandleren har.

Ligesom ved alle andre behandlingsformer virker hypnose forskelligt på mennesker. Nogle vil få meget ud af behandlingsformen, andre mindre eller ingen effekt. Det kan være svært at forudsige, hvilken effekt man vil opleve – men hvis en person har let ved at gå i trance og blive ført i hypnose, er der langt større sandsynlighed for en god effekt.

Det er også meget forskelligt, hvor mange behandlinger der skal til, før man oplever en effekt – afhængig af problematikken.

Virker terapi hjemme foran skærmen?

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Forside Mental sundhed