Emne: Skizofreni

Hvad er skizotypi?

Måden man tænker, føler og handler på bliver påvirket, når man har skizotypi. Det er en psykisk lidelse, der ofte giver udfordringer med at være i sociale relationer.

spiseforstyrrelse
Illustration: Getty Images

Skizotypi eller skizotypisk sindslidelse er en psykisk lidelse, der påvirker ens måde at tænke, føle og handle på, og som ofte giver udfordringer i forhold til at være i sociale relationer.

Lidelsen er beslægtet med skizofreni, men har en mildere form og er uden vedvarende psykotiske symptomer såsom hallucinationer og vrangforestillinger. Skizotypi er dermed ikke det samme som skizofreni, og det kan være vigtigt både for pårørende og mennesker ramt af skizotypi at forstå forskellen og lighederne mellem de to diagnoser.

Omtrent 1-2 % af befolkningen vurderes at få diagnosen i løbet af livet. Nogle undersøgelser viser helt op til 4 %, hvilke formentlig kan forklares med de to forskellige diagnosesystemers måder at definere lidelsen på. Der er dermed langt flere, der får stillet diagnosen skizotypi end skizofreni.

Det er ikke altid tydeligt, hvornår lidelsen begynder, da den ofte har en snigende udvikling. Men oftest ses den første kontakt til psykiatrien eller behov for behandling i starten af 20’erne, formentlig i forbindelse med overgangen til voksenlivet og tiltagende krav til selvstændighed. Der er en lille overrepræsentation blandt mænd i forhold til kvinder.

Det kan ofte være svært for pårørende at forstå og håndtere, at deres nærtstående gradvist trækker sig fra sociale aktiviteter og samvær og får svært ved at opretholde en normal hverdag. Det kan give anledning til både frustration og bekymring, der yderligere kan stresse personen med skizotypi.

Derfor kan viden om lidelsen være gavnlig for de pårørende. Psykiske lidelser påvirker ofte hele familien, især i starten, når man ikke forstår, hvad det handler om, og hvordan man skal håndtere det.

En psykisk lidelse rammer hele familien

Symptomer på skizotypi

Den mest prototypiske fremstilling i litteraturen er en person med lidt sær fremtoning, excentrisk tankegang og snævert interessefelt. En person, der er lidt mistænksom og tvangspræget, og som har behov for at have en følelsesmæssig distance til andre mennesker. Men det er bestemt ikke alle, der fremstår på denne måde ved førstehåndsindtryk, og symptomerne kan være mere diskrete.

For oversigtens skyld kan det være brugbart at opdele symptomerne i forstyrrelse af 1) tænkning, 2) følelsesliv og 3) adfærd, selv om symptomerne overlapper hinanden. Det er også vigtigt at sige, at to personer med diagnosen ikke er ens. Nogle kan have udfordringer indenfor ét af områderne, mens andre kan have udfordringer på alle områderne.

Eksemplerne i denne artikel er ikke udtømmende, men et forsøg på at give et billede på, hvad det kan handle om. Ofte er lidelsen i sin mildere form lidt kamufleret og kan blive misforstået som blandt andet depression, socialfobi, OCD, generaliseret angst, Aspergers eller ADHD. Det kræver derfor kendskab til og træning i at udrede og lave korrekt diagnosticering af skizotypi.

1. Forstyrrelse af tænkningen

Ved skizotypi kan ens tænkning være præget af overdreven bekymring eller mistænksomhed, for eksempel om at folk er sure på en, tænker dårligt om en eller er ude på at gøre en ondt. Det kan gøre, at man fejltolker almindelige sociale situationer, og det kan skabe uhensigtsmæssig vrede, angst og forvirring.

Man kan også blive i tvivl, om man bliver overvåget, om nogen holder øje med en på gaden, om man er centrum for omkringliggende begivenheder, eller om nogen taler dårligt om en bag ens ryg. Man kalder det selvhenførende oplevelser, når man har en oplevelse af, at der er en umiddelbar forbindelse mellem en selv og ydre hændelser eller mennesker.

Man kan også have tanker med seksuelt eller voldeligt indhold, der kører i ring. Eller have tanker om, at der er noget galt med ens krop eller udseende, uden at der er det. Man kan også være optaget af lidt mere sære idéer end sine omgivelser. Mange beskriver en optagethed af eksistentielle overvejelser og endeløse tanker om ting, andre tager for givet.

Man kan blive i tvivl om, hvad der er virkelighed og fantasi, men uden at det går over i deciderede psykotiske oplevelser. Mennesker med skizotypi kan dog have kortvarige psykotiske oplevelser og opleve glimtvise hallucinationer såsom at se skygger eller prikker eller ligefrem ting, figurer eller mennesker, der ikke er der i virkeligheden.

2. Forstyrrelse af følelseslivet

Når det gælder følelseslivet, oplever mange med skizotypi fravær af de store følelsesmæssige udsving og beskriver ofte, at deres følelsesliv er noget affladet. Mange beskriver, at de hverken er glade eller triste, at de føler sig tomme, eller at de har svært ved at opleve lyst og forventningsglæde.

Nogle beskriver, at de ikke kan mærke den samme forbundethed til menneskerne omkring sig, som andre intuitivt oplever. Andre beskriver, at de kan opleve lidt upassende følelser, for eksempel følelser, der ikke helt passer til den situation, de befinder sig i, eller at de kan finde glæde ved ting, andre synes er mærlige eller ikke går op i.

3. Forstyrrelse af adfærden

Når det gælder adfærd, kan en person med skizotypi fremstå lidt sær og ejendommelig i andres øjne. Det skyldes ofte en tendens til at isolere sig og vanskeligheder med at deltage i forventede sociale sammenhænge. Der ses ofte en intens optagethed af nogle få og måske i andres øjne lidt sære interesser, der tager uforholdsmæssig meget af personens tid og energi.

Mange med skizotypi foretrækker at være alene store dele af tiden og har ofte kun få tætte venner og et sparsomt netværk. Det gør, at man mister eller ikke får trænet sine sociale færdigheder samtidig med, at man måske har svært ved at afkode og navigere socialt. Ikke sjældent beskrives vanskeligheder med eller manglende interesse for small-talk. Nogle kan derfor komme til at opføre sig på måder, der fremstår som upassende eller påfaldende.

Den excentriske eller sære adfærd kan også komme til udtryk gennem måden, man taler på. Ens talemåde kan fremstå diffus, omstændelig og stereotyp, eller man kan tale i billeder og bruge mange metaforer. Det kan derfor være lidt svært for omgivelserne at fange essensen i det, man forsøger at sige. Endelig kan den excentriske og ejendommelige adfærd også komme til udtryk, fordi personen er optaget af sin indre verden og fantasier og grubler længe over det.

Forstyrrelser i den grundlæggende oplevelse af sig selv

Mange klinikere og forskere mener, at det, der forener udfordringer hos mennesker med skizotypi og skizofreni kan være en forstyrret selvbevidsthed, hvor ens grundlæggende oplevelse af sig selv – det sted, hvor den naturlige oplevelse af ejerskab over tanker, følelser og oplevelser sidder – er forstyrret.

Det kan komme til udtryk ved, at man oplever det som om, man mangler en indre kerne, at man føler sig fremmed i forhold til sig selv eller omverdenen, eller at andres naturlige og umiddelbare måde blot at være til stede og interagere på virker uforståelig.

Det kan også give anledning til hyperreflektion, overtænkning eller grublerier over hverdagsting, som andre tager for givet. Eksempler kan være tanker om, hvorvidt andre egentligt deler samme virkelighed som en selv, hvorfor et skilt er skrevet med netop den farve, eller hvorfor folk egentligt præsenterer sig med navn og titel.

Mange beskriver det som om den umiddelbare naturlighed mangler. De bliver nødt til at tænke sig frem til og intellektuelt regne de ting ud, som andre synes at tage for givet. Det tager meget energi, og mange oplever derfor, at de er på overarbejde, når de er i sociale relationer. Udfordringerne forbundet med forstyrret selvbevidsthed kan komme i perioder og forstærkes af stress, belastning og kriser.

Mange med skizotypi beskriver, at de gennem store dele af deres liv har haft følelsen af at være lidt anderledes end deres venner. Det kan være meget anstrengende, især når man ikke helt ved, hvad det handler om. Mange oplever lettelse ved at få lov til at tale med nogen, der forstår og kan hjælpe med at finde et sprog for disse oplevelser. Derigennem opstår større selvforståelse og selvomsorg samt mulighed for at lære at håndtere symptomerne på en bedre måde.

Hvad er skizofreni?

Hvordan stilles diagnosen skizotypi?

Diagnosen skizotypi stilles af fagfolk med særlig erfaring inden for området. Som regel en speciallæge i psykiatri, psykolog eller specialpsykolog. Skizotypi bliver tit beskrevet som en overset diagnose, og de strukturerede samtaleredskaber, som man bruger til at opfange skizofreni, vil typisk ikke opfange skizotypi, da diagnosen har et mere varieret billede og mindre udtalte symptomer.

Mennesker med skizotypi er også sårbare over for stress og kriser og for at få andre psykiske lidelser, såsom depression, angstlidelser og tilstande, hvor man oplever fysiske symptomer eller smerter, uden at man kan diagnosticere en veldefineret somatisk lidelse.

Ofte er det disse symptomer, der gør, at man opsøger behandling og ønsker hjælp. Det kan derfor være vigtigt at få fat på og behandle den underliggende årsag, så man bedre kan undgå de periodevise dyk i stemning og funktionsniveau.

Det er ikke usædvanligt for mennesker med skizotypi samtidigt at opfylde kriterier for en eller flere personlighedsforstyrrelser, især de paranoide, ængstelig undvigende eller skizoide personlighedsforstyrrelser er repræsenteret.

Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose, så den rette behandling kan iværksættes. Behandlingen kan udover behandling af for eksempel de depressive eller ængstelige symptomer være målrettet de vanskeligheder, der følger med at forstå sig selv og omverden på en lidt anden måde end flertallet.

Mange med skizotypi klarer sig godt uden kontakt til behandlingssystemet. Andre opsøger kun behandling i svære perioder, for eksempel ved store ændringer, der kan give stress, angst eller depression, og hvor de reagerer med øgede symptomer.

Forskning: Mennesker med skizofreni kan have svært ved at afkode andre mennesker

Behandling   

De fleste anbefalinger peger på, at en god behandling er en kombination af støttende samtaler, hjælp til struktur i hverdagen, meningsfuld beskæftigelse, psykoterapi og medicinsk behandling ved behov. I Danmark bliver skizotypi i hovedtræk behandlet med samme tilgang som skizofreni, og er man mellem 18-35 år kan ens egen læge henvise en til et toårigt forløb i OPUS, der behandler skizofreni og skizotypi.

Evidensbaseret behandling, dvs. det forskningen har fundet indikation for virker bedst, er en behandling, der kombinerer terapeutiske samtaler, inddragelse af netværk og familie, støtte til social aktivitet og meningsfuld beskæftigelse samt medicinsk behandling ved behov (ofte i små doser).

Det er også vigtigt at reducere kendte risikofaktorer for udviklingen af psykose, herunder stof- og alkoholmisbrug, isolation og stressende omgivelser. Der mangler dog generelt forskning og kontrollerede studier af både medicinsk og psykoterapeutisk behandling på området.

Selvom skizotypi betragtes som en selvstændig lidelse, kan symptomerne være et forstadium til skizofreni, hvor man i starten ofte ser de samme personlighedsforandringer. Skizotypi kan også ses som en sårbarhed for senere at udvikle en psykotisk lidelse, men det skal nok nærmere vurderes som én sårbarhedsfaktor blandt mange.

Det er derfor vigtigt at sige, at de fleste med skizotypi ikke oplever en forværring af lidelsen. Men det kan alligevel være vigtigt at passe på sit psykiske helbred og opsøge rette hjælp og støtte.

Generelt kan man sige, at de fleste med skizotypi formår at leve et godt liv, især hvis de får støtte til at håndtere stress og belastning og får hjælp til at håndtere vanskeligheder, så de nemmere kan holde fast i uddannelse, arbejde og vigtige relationer. Som pårørende er det ofte godt at få så meget viden om og forståelse for skizotypi som muligt.

Det kan være svært at navigere i balancen mellem for lidt eller for meget kontakt. På den ene side er det vigtigt at invitere til samvær og motivere til meningsfuld aktivitet og beskæftigelse. På den anden side er det vigtigt ikke at presse vedkommende så meget, at han eller hun bliver overvældet og får behov for at trække sig yderligere.

Som pårørende kan man være en uvurderlig hjælp med at skabe forudsigelighed, struktur og tilbyde social kontakt i perioder, hvor det er svært. Mange pårørende fungerer som vikarierende håb i perioder, hvor man oplever depressive eller ængstelige dyk, men det er også vigtigt, at man som pårørende passer på sig selv i de svære perioder.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Skizofreni