Emne: Corona

Sådan påvirker kriser os

Coronakrisen har ramt os på forskellige måder og er ikke ovre endnu. Hvordan kommer vi godt videre, når vi ikke kender vores nye hverdag?

alt om psykologi
Illustration: Getty Images

Der er sket meget, siden vi hørte ordet ”corona” første gang, og vores hverdag forandrede sig. Med den gradvise genåbning ser vi nu frem mod en ny hverdag, men vel at mærke en hverdag, vi ikke kender formen på endnu.

For coronakrisen og dens konsekvenser er ikke overstået. Mange er fortsat bange for at blive smittet, mens andre er bekymrede for de økonomiske konsekvenser, der kommer i kølvandet på nedlukningen af Danmark. Hvordan kommer vi videre på en god måde – både sammen og hver for sig?

Hvordan påvirker kriser os?

Vi ved, at kriser kan påvirke os som mennesker på forskellige måder. Og at kriser i sig selv er forskellige. Nogle rammer bredt, andre individuelt. Nogle rammer én gang og er så overstået, mens andre varer lang tid. Nogle af de faktorer, der kan gøre en krise særligt skræmmende er, når den kan karakteriseres som:

  • Ny: Vi har ikke oplevet det før
  • Uforudset: Vi havde ikke set den komme
  • Farlig: Vi ved, at det kan skade os eller vores nærmeste – måske slå os ihjel
  • Spektakulær: Situationen er udover det sædvanlige og det, vi havde forestillet os
  • Usynlig: Vi kan ikke se, hvor faren er, eller hvem vi skal bekæmpe.

Når vi betragter corona-truslen ud fra de faktorer, giver det god mening, at den skaber utryghed og frygt. Vi kan mere eller mindre sætte kryds ved alle faktorerne.

Sorg i coronaens tid

Den akutte fase

Når en krise opstår, oplever vi først den akutte fase. I denne fase reagerer vi ofte ved at handle instinktivt og gøre det, der skal til. Så når vores statsminister beder os om at lukke Danmark ned, følger vi trop, gør som der bliver sagt og holder vejret.

Den akutte fase, hvor alvoren går op for os, kan føles ubehagelig, men vi har på dette tidspunkt stadig energi og kræfter. Nogle vil i den akutte fase opleve, at de nærmest har flere kræfter, end de plejer. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at det kræver energi og kræfter at være i denne tilstand. Helt instinktivt er kroppen og vores hjerner fokuserede på at overleve og få overblik over situationen.

Det kan vi som mennesker holde til i en periode, men på et tidspunkt – typisk når vi er forbi den akutte fase – begynder vi at reagere. Mens den akutte fase kan opleves som mest voldsom, er det reaktionerne i perioden efter, vi skal være mest opmærksomme på i forhold til vores fortsatte trivsel.

Der er tale om normale reaktioner, som for langt de flestes vedkommende reduceres og går i sig selv over tid. Men indtil det sker, kan det føles utrygt. Pludselig handler det ikke kun om en ydre krise, men også om et indre ubehag og en oplevelse af mangel på kontrol.

Når vi skal tilbage på arbejdspladsen

I den akutte fase af coronakrisen blev mange medarbejdere bedt om at blive hjemme. Nu hvor flere arbejdspladser åbner op, giver det mening at have særlig fokus på, hvordan vi kan hjælpe os selv og hinanden med at fungere sammen igen.

Et af de bedste råd i perioden efter den akutte fase er at få viden om og forståelse af de typiske reaktioner, der kan opstå. Både i forhold til os selv og vores kollegaer. Ligesom vi selv typisk vil reagere, vil vores kollegaer også gøre det. Men ikke nødvendigvis på en måde, vi kan genkende fra os selv. Hvis vi ikke er opmærksomme på det, er der øget risiko for, at der opstår konflikter.

Usikkerhed og frygt er ofte med til at gøre vores tanker og handlinger irrationelle, og hvis vi ikke kan se eller genkende det, kan der hurtigt opstå diskussioner om emner, der reelt ikke er særligt vigtige.

Som for eksempel en intens diskussion om, hvem der tømmer opvaskemaskinen i personalekøkkenet. Når vi har det godt og trives, er det noget, der måske irriterer os, men ikke noget, der skaber konflikt.

Når du vender tilbage til arbejdet

Fra handlingslammelse til kontrol

Hvis vi ikke får kanaliseret energien ud på en konstruktiv måde, hober det sig op. Vi kan ikke blive ved med at fryse eller flygte, og risikoen for, at kampen bliver irrationel, vokser. Der kan gå lang tid, før situationen normaliseres helt.

Derfor handler det i første omgang ikke om at lede efter en sikker og stabil situation, som mange måske vil føle trang til, men snarere om at lede efter tillid til sin egen og omgivelsernes evne til at navigere hensigtsmæssigt igennem en usikker tid.

I forhold til arbejdspladsen betyder det, at både den enkelte medarbejder og teamet ikke skal bruge al energi på at få utrygheden overstået, men på at hjælpe hinanden med at finde gode måder at være i situationen på, som den er her og nu.

Tre gode råd til at arbejde konstruktivt og rationelt med at navigere i usikkerhed – for dig som medarbejder og teamet:

1. Tag oplevelsen af kontrol tilbage:

Kontrollen over hele situationen kan vi ikke opnå – hverken nu eller senere – men vi kan øve os i at have fokus på de ting, vi har indflydelse på. For eksempel vores eget helbred. Vi kan sørge for at bevæge os, spise sundt og fastholde vores soverutiner.

På arbejdet kan vi for eksempel tage en pause hver time, rejse os op og strække os. Det ændrer ikke ved det store billede, men ved at tænke på det som aktive strategier, kan det give os en følelse af at have indflydelse over noget, som er vigtigt.

2. Forebyg konflikter – accepter forskelligheden:

På arbejdspladsen er det en god ide at få fælles viden om, hvilke reaktioner der typisk kan opstå. Husk at I kan have helt forskellige oplevelser af den samme situation, som igen kan medføre forskellige reaktioner.

Der er ikke nogen reaktioner, der er mere valide end andre – de er bare forskellige. At have en fælles forståelse af de forskellige reaktioner kan ofte gøre det lettere at være rummelige over for hinanden. Så træd et skridt tilbage, hvis din kollega bliver irrationel og tæl til 10 i stedet for straks at gå ind i konflikten. Og overvej, om du selv er irrationel.

3. Genvind oplevelsen af indflydelse – sammen:

Nogle har behov for at tale om det, der er svært – andre vil bare gerne videre. Det kan være godt at sætte grænser i samarbejdet, så de bekymrede og negative tanker ikke tager overhånd.

I kan for eksempel aftale at afsætte 10 minutter i starten af et møde til at tale om det, der bekymrer jer. Måske kan din leder give nogle svar – måske ikke. I en tid med megen usikkerhed kan vi ikke altid få de faste rammer og den forudsigelighed, vi ønsker – det gælder også fra vores leder.

Når de ti minutter er gået, kan I fokusere på, hvordan I sammen som team kan genvinde en oplevelse af indflydelse og kontrol. Coronakrisen og dens konsekvenser kan I ikke nødvendigvis gøre noget ved, men det er vigtigt at drøfte, hvad I så kan gøre.

Hvilke opgaver vil hjælpe jer videre? Er der nye arbejdsmåder – for eksempel digitale – I skal have mere fokus på? Er der nye løsninger, der skal udvikles?

Fra automatisk reaktion til konstruktiv handling

Når I både hver for sig og sammen fastholder et fokus på, hvilke reaktioner der er på spil, og hvordan I kan handle konstruktivt, undgår I at forblive låst i kroppens automatiske reaktioner – frys, flygt, kæmp. I håndterer usikkerheden og truslen mere konstruktivt og kan fordele jeres energi og ressourcer.

Vi kan ikke nødvendigvis komme tilbage til en forudsigelig og tryg hverdag lige med det samme, men vi kan opnå tryghed i at vide, hvordan vi skal navigere og tage oplevelsen af kontrol tilbage.

Gode råd til at håndtere dine bekymringer om coronavirussen

Læs mere på coronasmitte.dk

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Corona