Emne: Corona

Jeg er blevet fyret. Hvad skal jeg gøre?

Mange har mistet deres arbejde under coronakrisen. Det er overvældende at blive fyret og kan være ekstra svært i denne tid. Her er en række råd til, hvordan man kan forsøge at håndtere det.

Modelfoto: Getty Images

… Sådan er mange samtaler startet siden marts 2020. Flere er blevet fyret og står uden arbejde, efter coronakrisen har ramt.

En fyring opleves ofte som voldsom og kan efterlade en i choktilstand. Mange bruger sætninger som: ”Tæppet bliver revet væk under mig, eller “det føles som frit fald”. Og tumler med spørgsmål som: Hvad skal jeg nu? Hvad kan jeg overhovedet? Hvilke muligheder har jeg?

Det er derfor helt naturligt at søge råd om, hvordan man kan tackle de tanker og følelser, der følger med en fyring.

Denne artikel er tænkt som en hjælp til dig, der er blevet fyret. Eller dig, der er tæt på nogen, der er blevet fyret. Artiklen beskriver nogle af de mest almindelige reaktioner og kommer med en række råd til, hvad du kan gøre, hvis du er blevet fyret. 

Du er ikke alene

De mange fyringer er et håndgribeligt tegn på, hvordan coronakrisen har ramt en lang række brancher og arbejdspladser med store konsekvenser for virksomheder, ledere og medarbejdere.

Der kan være forståelse for, at ens tidligere arbejdsgiver må tilpasse omkostningerne til den konkrete situation – som på almindeligt dansk betyder, at der skal fyres folk, så der kan spares lønkroner.

Men samtidig kan det være ekstra svært at miste sit job i denne tid, fordi vi lever i uvished om, hvad vi kan forvente af fremtiden. Ingen ved, hvornår der kommer gang i hjulene igen. Ingen ved, om vi får den hverdag vi kendte tilbage.

Fyringer under coronakrisen er strukturelle og samfundsmæssigt betingede, og den enkelte har derfor ikke selv kunnet gøre noget for at forhindre fyringen. Men når man ikke selv har nogen andel i fyringen, kan det opleves som et endnu større kontroltab.

På den anden side er man i samme situation som tusindvis af andre, og det kan gøre det lettere at fortælle, end det ellers er for mange. Det betyder også, at man vil blive mødt med medfølelse og forståelse for, at man er i en vanskelig situation. Fyringer vil være et mere almindeligt samtaleemne end ellers.

Jobsamtale: Gode råd til en vellykket samtale

Tryghed, kolleger og identitet er væk

For de fleste mennesker betyder arbejdet mere end blot en månedsløn. De fleste af os knytter noget af vores identitet til vores arbejde. Vi er måske stolte af arbejdspladsen. Vi er måske glade for vores kolleger og deler glæder og sorger med dem.

Når man bliver fyret, oplever man fra den ene dag til den anden, at trygheden, tilhørsforholdet til arbejdspladsen, kollegerne og en del af identiteten pludselig er væk. Det er helt normalt at blive ked af det, trist, vred, rådvild, bekymret og frustreret. Og tilbage står spørgsmål som: Hvad betyder det her for mig?

Nu hvor samfundet er i en særlig situation, er det spørgsmål vanskelige at svare på. Ingen ved, hvor længe krisen varer, eller hvad for et samfund og arbejdsmarked vi kan vente i den nære fremtid. Det gør det svært at vurdere, hvad fyringen betyder for den enkelte. De fleste vil derfor vurdere fyringen som en trussel, og det sætter kroppen i alarmberedskab.

Derfor er vores arbejde så vigtigt for vores identitet

 

De næste spørgsmål, der melder sig, handler ofte om, hvilke muligheder og ressourcer man har for at klare situationen. Her har de fleste brug for at kende de økonomiske konsekvenser og tale med nogen. De spørgsmål, der typisk presser sig på, kan være: Hvordan kommer jeg videre? Hvem kan hjælpe mig? Hvad kan jeg gøre, når Danmark og resten af verden er i krise?

Spørgsmålene kan give næring til spekulationer og bekymringer, som igen skaber uvished og usikkerhed. Det kan friste os til at forsøge at regne fremtiden ud ved at udtænke forskellige scenarier, som for eksempel: Hvad nu hvis jeg ikke får et nyt job?

Det er sjældent, at vi har gavn af disse bekymringer. Og netop i coronakrisen kan det være svært at skabe konkrete billeder af den nærmeste fremtid. Hvis vi forsøger at regne fremtiden ud, kan vi nemt miste de muligheder for at handle, som findes her og nu. Det handler derfor om at have fokus på spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre her og nu for at hjælpe mig selv frem mod et nyt job?

Hvad kan jeg gøre?

Og hvad kan man egentlig selv gøre i en situation med historisk mange fyringer på kort tid, og hvor store dele af erhvervslivet er gået i stå eller kører på nedsat hastighed?

Først og fremmest bør man give sig selv lov til at reagere. Det er helt i orden at bruge for eksempel de første to uger på at være ked af det, vred, irriteret, rådvild eller lidt af det hele. Men det er også en god ide at lave noget, man kan lide. For eksempel gå ture eller se en tv-serie.

Når man går i gang med at søge nyt job, kan man lade sig inspirere af følgende:

Hvis man har svært ved at komme videre

Hvis man føler sig fastlåst og oplever, at det er meget svært at komme videre, kan man undersøge, hvilke tilbud ens fagforening har. Det kan være tilbud om psykologhjælp eller karriererådgivning.

Man kan også spørge ens tidligere arbejdsgiver, om der er tilbud om psykologhjælp til de ansatte. I mange tilfælde kan man være omfattet af dette tilbud i opsigelsesperioden. Endelig bør man undersøge, om man har en sundhedsforsikring, der dækker psykologhjælp.

Det kan være rart at vide, at ens reaktioner er ganske normale og få en række håndgribelige råd. Gode råd fjerner ikke svære følelser, men kan hjælpe med at rette opmærksomheden mod konkrete handlinger, der kan bringe os videre og indgyde mod og håb. Selvom vi ikke er herre over, hvad der rammer os, kan vi selv være med til at bestemme, hvordan vi handler på det.

Sådan påvirker kriser os

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Corona