Emne: Corona

Ung og alene – hvem er jeg uden mine venner?

Det kan være svært at være ung i coronakrisen. Mange unge er vant til at leve et liv i højt tempo, og fællesskaberne er særligt vigtige i ungdomsårene. Hvordan kan vi hjælpe de unge?

alt om psykologi
Illustration: Getty Images

Har man et ungt menneske tæt på sig lige nu, er man ikke i tvivl om, hvor krævende det er at være væk fra sit normale fællesskab. De sidste klassetrin i folkeskolen og op til 2.g, efterskoleelever og højskoleelever er med coronakrisen sendt væk fra deres fællesskaber. Hvad har det af konsekvenser for både deres faglige og personlige udvikling?

Fællesskaber er vigtige for unge

Det er helt afgørende for et ungt menneske at føle sig som en del af et fællesskab. Lige nu kan man ikke mærke sine fællesskaber på samme måde som normalt, da de er begrænsede til et glimt bag en skærm. Det kan give en tom og ensom fornemmelse.

De unge er i en periode af deres liv, hvor de skal finde sig selv, men hvor spejling og feedback fra ligesindede kun foregår digitalt. De har mistet den vanlige struktur og ramme, og det kan skabe uro. Den daglige skolegang hjemme foran skærmen kræver desuden en høj grad af selvkontrol for at blive ved med at være motiveret til undervisningen. Vi skal derfor være opmærksomme på de krav, vi stiller til de unge lige nu.

Den aktuelle coronakrise har vist mange unge værdien af det fysiske samvær og klasserum. At det sædvanlige fællesskab kan noget særligt. Det kan derfor være ekstra ensomt og udfordrende at være ung i coronakrisen. Udfordringerne knytter sig både til den personlige udvikling og det faglige og sociale liv.

Frygten for at gå glip af noget

Mange unge er vant til at leve et liv i højt tempo, hvor de som bjergbestigere går efter næste udviklingsmål. Der er fokus på at forny sig og blive en bedre version af sig selv. Nogle forskere peger på, at det kan efterlade de unge uden endemål, hvor intet nogensinde bliver godt nok. Men hvordan fornyer man sig selv i en periode, hvor højdepunkter og oplevelser er taget fra en? Og hvordan ved man, at man er sin bedste udgave uden at have nogen at sammenligne sig med?

Begrebet Fear of missing out (FOMO) er blevet vendt på hovedet for de unge. De unge er tvunget til at gå glip af alt det, som deres liv ellers var rettet mod. Måske en tiltrængt pause for nogle, mens det for andre kan puste til frygten for at gå glip af noget.

Professor i psykologi Svend Brinkmann har med sin bog Gå Glip belyst værdierne i begrænsningens kunst. Coronatilværelsen har konfronteret hver af os med de principper. Men for et ungt menneske kan det lede til mange bekymringer om at gå glip af de vigtige ting i livet her og nu – forelskelse og kærlighed. Karakterer, der skulle forbedres. Fester og dans med vennerne.

Det kan være tanker om at blive ekskluderet fra fællesskabet og miste sine venner. Forestillinger om at nogen af de andre bliver bedre venner med hinanden i den her tid. Tanker om at kærlighedsforhold dør eller uro over ikke at kunne bearbejde sin kærestesorg, fordi der intet nyt sker, når man er overladt til sig selv og sine tanker meget af dagen.

Det kan i yderste konsekvens give depressive symptomer og tilstande af tankemylder. Og i bedste fald give den unge en kærkommen pause fra et stresset ungdomsliv.

Kan vi hjælpe de unge ved at rette fokus på, at det for en periode også kan være en befrielse at gå glip af betydningsfulde ting? At give slip på at skulle deltage i alle arrangementer, hvis man nogle gange deltager for at gøre det, gruppen gør.

Det kan give mulighed for fordybelse i ens egne værdier og interesser, fordi man ikke bliver afbrudt af fester og sociale sammenkomster. Det kan blive en såkaldt rejse i at finde ro i sit eget selskab. Måske vi kan snakke om værdien og taknemmeligheden i at savne og mærke, at vi har nogle mennesker i vores liv, der betyder noget.

Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre

At modtage undervisning kan være ensomt og demotiverende

De nye rammer for undervisning stiller også høje krav til selvdisciplin og selvregulering. Hvordan de enkelte skoler håndterer hjemmeundervisning varierer. Nogle elever har dialog i digitale klasserum, andre har ikke. Nogle skal møde ind hver dag kl. 8.00, andre skal aflevere opgaver løbende. Forholdene er forskellige, og det samme er den enkeltes trivsel.

Det er velkendt, at det i forvejen er svært for mange elever at spørge ind til noget, som de ikke forstår. De er optaget af ikke at virke dumme i andres øjne. Lige her betyder den sociale situationsfornemmelse meget. At man kan fornemme ved at se i blikket på sine klassekammerater, at de heller ikke forstår det, læreren formidler. Det blik skaber mod til at stille spørgsmål.

Når man modtager undervisning på en skærm og sidder alene på sit værelse, bliver man også alene om at forstå budskabet. Man har ikke andre at støtte sig til, og derfor kan det blive svært at få spurgt om det, man er i tvivl om. Man sidder alene med tanken om, hvorvidt man er den eneste, der ikke fattede en brik.

Det er vanskeligt for selv den mest ambitiøse elev at finde motivation til undervisning, når hele klassedynamikken, der bidrager til at gøre undervisningen levende, forsvinder. Vi ved fra studier om unge, at ensomhed har en række psykologiske konsekvenser for den enkeltes trivsel og motivation. Studerende kan føle sig ensomme, selvom de har fællesskabets blik at spejle sig efter.

Med den øgede isolation må vi derfor være særligt opmærksomme på vores unge. Oplever de sig ensomme i denne tid? Eller uden for fællesskabet? Og hvordan trives de med den digitale undervisning?

Coronakrisen kan gøre os ensomme

Kontroltab – at vente på livet eller leve livet

Hvad kan coronakrisen give ungdommen af læring? Øvelsen ligger i at opdage værdierne i den aktuelle situation og ikke rette sin tilværelse efter det, man venter på at opleve.

Det bliver godt, når jeg skal til Smukfest. Det bliver godt, når vi skal ud at rejse. Mange unge er vant til at leve rettet ind efter det næste, de skal. Fra gymnasium til højskole eller universitet til arbejdsliv, så øvelsen ligger i at leve i nuet og være i det, man er i, frem for det næste man skal.

Senere i livet kan det blive værdifuldt at have øvet sig at give slip på kontrollen. Mange af de ting unge mennesker drømmer om er nemlig uden for deres egen kontrol. De kan sætte sig et mål og bestige deres bjerg, men de kender aldrig turen på forhånd. De kan have et ønske om, at deres venskaber skal vare altid og kæresteforhold bestå, men der er ingen garantier.

Coronakrisen udfordrer vores evne til at have tillid og tålmodighed og til at indse, at vi er en del af et større fællesskab. Også selvom vi lige nu er holdt ude af vores eget fællesskab.

Læs mere på coronasmitte.dk

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie Corona Mental sundhed