Emne: Corona

Dit barn skal åbne Danmark op: Sådan kan du håndtere det

Mange forældre kan være utrygge ved, at deres børn skal være med til at åbne Danmark op i en corona-tid. Hvordan kan man gribe sine bekymringer an?

Modelfoto: Getty Images

Vi var forvarslet om det og vidste, det ville komme: en begyndende forsigtig og kontrolleret åbning af Danmark. Det er jo også, hvad vi håber på: Giv os Danmark tilbage. Måske anede vi også, at det ville starte med de mindste børn – i vuggestue, børnehave eller skole op til 5. klasse.

Men så kommer alle spørgsmålene måske. Er det sikkert nok på nuværende tidspunkt i corona-forløbet – skulle man hellere vente lidt? Er vi som forældre i virkeligheden forsøgskaniner, hvor små børn bliver sendt ud i krigszonen? Drejer det sig om, at Danmark skal i gang med at få flere langsomt og kontrolleret smittet, så der kan opnås en social immunitet – og her er børn de mindst risikofyldte? Eller det er de måske slet ikke?

En lavine af spørgsmål kan trænge sig på og blive til en stigende bekymring, der vokser til ængstelse, måske frygt og til sidst en direkte modstand mod at sende sit barn i daginstitution. Sundhedseksperter, som man nærmest er på fornavn med fra den daglige pressebriefing, forsikrer, at smitterisikoen er lille, når det gælder børn. Deres data er overbevisende, og den matematiske model begrunder, at det er sikkert at åbne op på den måde.

Alligevel står man måske som forældre med en enorm usikkerhed og kan være tæt på at udvise civil ulydighed. Hvad kan man sige fra en psykologisk synsvinkel til de forældre, der oplever sig fanget i en frygtspiral?

Få trygge børn i en travl hverdag

Det er et dilemma, forældre står i – mellem trygheden hjemme og utrygheden i institutionen. Og det dilemma kan de ikke bare bringe sig ud af. Det kan man ikke med dilemmaer. Derfor kan det være en god ide at gøre sig klart, at det valg, man står i, i høj grad handler om tillid. Uanset hvor mange data og modeller vi præsenteres for, er det grundlæggende et spørgsmål om tillid til både sundhedseksperter og politiske ledere.

Tillid handler om at tro på det, de siger, og at det er det rigtige. Man kan ikke vide det, man skal tro det, og man skal lade sig overbevise af sin fornuft – men hvordan kommer man frem til det, hvis man nu engang er utryg? En tro kan man jo ikke sådan lige fiske op, så hvad siger psykologien om det?

Man bør handle

En psykologisk baseret forståelse advarer mod at synke ned i sin usikkerhed og ængstelse. Gå i selvsving med andre ord. Eller barrikadere sig bag den. Den vil kun vokse og føre til en yderligere handlingslammelse – og ængstelsen bliver til en regulær fobi. Derfor er det psykologiske svar på utrygheden, at du skal handle, du skal gøre noget – sammen med nogen.

Den tysk-amerikanske filosof Paul Tillich udrykker det på den måde, at tro hænger sammen med modet til livet – og det er noget, der skabes i selve handlingen. Det er her i et aktivt fællesskab, som man selv tager del i, at modet bliver til. Og bliver til en tro på, at man klarer det. Men – helt ærligt, er der ikke lidt langt fra Paul Tillich til at tro på Mette Frederiksen?

Jo, måske – så hvad kan man som forældre gøre for at tro på, at det rigtige er at sende sit barn i daginstitution? Der er ikke et enkelt svar, for det er der ikke på dilemmaer. Dem skal man leve med – og klare ved at tro på det valg, man træffer. Der er mindst fem faktorer i spil for at komme frem til et troværdigt valg.

Børns udvikling 0-3 år: Det lille barn har brug for tryghed og nærhed

Snak med andre om din ængstelse

Du skal få snakket din utryghed igennem, sat ord på den, få den på afstand. Det kan være en snak med din ægtefælle eller kæreste, eller det kan være med andre forældre til børn i institutionen. Få meninger på bordet – for og imod – og frem for alt: få sat ord på din utryghed. Inden for psykologien taler man om ”eksternalisering”, der betyder at få en distance til en diffus følelse af angst. Man stiller sig med andre ord ved siden af eller over for problemet.

Tal med pædagogerne i institutionen

Det er vigtigt, at du får et indtryk af, hvad de gør i institutionen for at tage godt og sikkert imod børnene. Få information om, hvilke tiltag netop din institution eller skole vil foretage sig for at leve op til sundhedsmyndighedernes krav. Hvordan de for eksempel vil håndtere, at forældre ikke skal ind i institutionen, at børnene skal holde afstand, at de skal ud i frisk luft så meget som muligt, at de skal undgå nærkontakt, og at renligheden er i højsædet. Jo mere du ved om, hvordan netop jeres institution eller skole håndterer situationen, jo mere afklaret vil du blive.

Forbered dit barn

Tal med dit barn om at det snart igen er tid til at møde kammeraterne og pædagogerne henne i børnehaven og tid til at lege og lære noget nyt sammen med de andre. Spørg hvad barnet glæder sig til og snak om, at der er nye rutiner, når de kommer derhen, og når de hentes igen. Og at det også er en lidt anden verden, fordi der er coronavirus, som vi stadig skal passe på og derfor vaske hænder tit. Ikke være for tæt på andre og lege meget udenfor.

Hvis dit barn skal indsluses i institutionen lige nu

Hvis dit barn lige nu skal starte i børnehave eller vuggestue, kræver det en særlig omsorg og bred kontakt med institutionen og pædagogerne. Det er der måske ikke overskud til nu, så hvis der er mulighed for det, kan du overveje og drøfte med personalet, om det er klogt at trække starten, til der er kommet mere ro på, og der er bedre rammer for en blød og omsorgsfuld indkøring.

Mit barn er særlig følsomt

Oplever du som forælder, at dit barn er særlig sensitivt, er det vigtigt at snakke starten godt igennem med barnet. Det betyder både at skabe tryghed omkring en start, men også fornemme barnets parathed til igen at være sammen med kammeraterne. Hvis der er mange følelser i spil hos barnet og en vis ængstelse, kan det være en idé at vente eller have korte dage i institutionen, hvis det er muligt. Måske kan en snak med pædagogerne også være en hjælp til at afklare, om en udsættelse er en god idé.

Der er ingen patentløsninger i den slags dilemmaer, som forældre står i nu – og de fem faktorer er blot nogle af de skridt, den enkelte kan tage for at få fat i en tråd af tillid og hjælpe sig selv på vej. Og hvis handlingsforløbet frem mod at opbygge tro og tillid ikke fungerer, skal man selvfølgelig følge sit hjertes inderste stemme. Hvis usikkerheden stiger, er det her, der peges på konklusionen.

Men også i den situation skal man være opmærksom på, at det alene er en udsættelse af den vigtige beslutning om at genstarte hverdagen, både for barnet og for sig selv. Det skal ske på et eller andet tidspunkt, og her kan der stadig være betydelig usikkerhed i spil. Tro og tillid er også noget, man selv forsøger at skabe ved at handle – for barnet og sammen med barnet.

Læs mere på coronasmitte.dk

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie Corona