Emne: Mental sundhed

Den digitale verden belønner vores hjerne – så hvorfor ændre adfærd?

Hver gang vi tjekker vores telefon, bliver vi øjeblikkeligt belønnet med et skud dopamin. Men den digitale verden giver ikke kun positive oplevelser. Den kan påvirke hjernen på en uheldig måde. Læs mere om, hvad den digitale tidsalder gør ved vores krop og sind.

Modelfoto: Getty Images

Vores hjerne er evolutionært designet til at fungere på en begivenhedsfattig savanne og skulle kvikkes op med en belønning, når der en sjælden gang skete noget i omgivelserne. Den kemiske belønning for at være oppe på beatet kommer i form af stoffet dopamin, der er opkvikkende og giver os følelsen af velvære.

Derfor er vi så ofte online for at tjekke den moderne digitale savanne. Men selvom det føles rart, fører den digitale verden ikke kun positive ting med sig. Den påvirker også vores hjerner på en uheldig måde. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad der sker med vores ellers robuste krop og sind i den digitale tidsalder.

Den digitale verden giver ro

Den digitale verden giver øjeblikkelig belønning og holder os trofast optaget. For mange familier er den digitale verden et sted, man kan parkere sine børn, når der er tidsmangel, eller når børnene savner stimulering. Eller når der skal leges.

For skoler og daginstitutioner er den digitale verden et lovkrav, som ifølge beslutningstagerne kan gøre læring og læringsmiljøer bedre, hurtigere og billigere.

Men hvorfor har vi trang til at være på internettet, og hvem er det egentlig digitaliseringen af vores fælles verden og det sociale liv gavner?

Menneskets adfærd er bestemt af evolutionen

Gennem evolutionen har mennesket udviklet og nedarvet to grundlæggende mekanismer for artens og organismens overlevelse.

Belønningen optræder i form af stoffet dopamin ved tre grundlæggende typer adfærd: Sex, føde og at holde sig orienteret. Sex sikrer artens overlevelse, føde sikrer organismens overlevelse indadtil, mens orientering sikrer organismens overlevelse udadtil.

Porno, sukker og mediernes globale nyhedsstrøm er de tre bedste produkter til at trigge belønningen hos dig. Den belønning, som oprindeligt bevirkede, at dine forfædre i evolutionen konstant gjorde en anstrengelse for kærlighedsforholdet, måltidet og årvågenhed i nærmiljøet.

Evolutionen har vist, at en gruppe mennesker, som holdt sammen, langt bedre kunne sikre overlevelse og forplantning end mennesker, som holdt sig adskilt. Det betød, at hjernen blev genetisk kodet til at udløse belønning, når organismen holder sig aktiv i fællesskaber.

Sociale medier som for eksempel Facebook, Instagram eller WhatsApp er det foreløbige bedste produkt til at trigge belønningen for social tilknytning. Den belønning, som oprindeligt gjorde, at dine forfædre i evolutionen konstant anstrengte sig for at aflæse sociale signaler og tilpasse sig gruppens behov, ønsker og trivsel.

Den digitale verden giver øjeblikkelig belønning

De hændelser eller genstande, som tænder hjernens belønnings- og strafsystemer, får privilegeret adgang til vores opmærksomhed. Smartphonens øjeblikkelige adgang til websites, nyheder, spil eller sociale netværk er på den måde vores tids mest geniale opfindelse for at kunne forme og påvirke indholdet af det mentale liv hos mennesket.

Hver gang vi tjekker mobilen, giver hjernen os et lille skud dopamin som belønning for, at vi holder os orienteret – for at blive klogere – og holder os tilknyttet gruppen. Hvad hjernen ikke ved er, at det er et elektronisk surrogat, som fanger og styrer vores opmærksomhed.

De sociale medier og FOMO

Både i skolen og fritiden skal børn og unge finde ud af, hvem og hvad de bliver. De søger derfor erkendelse og udforsker dem selv, deres venner og rollemodeller i de tilgængelige sociale netværk og fællesskaber.

De resursestærke børn opfatter de elektroniske sociale medier som et tillæg til de allerede eksisterende analoge netværk og aktiviteter. Men for andre børn kan de elektroniske sociale medier blive en stressende faktor.

Undersøgelser viser løbende, at piger i skolen og gymnasiet er ulykkelige og stressede, fordi de konstant oplever et behov for at skulle følge med i, hvad der foregår på de sociale medier og sørge for at blive set og liket.

De unge higer efter social accept, anerkendelse og tilhørsforhold i gruppen, og de er bange for at gå glip af vigtig information, som kan forøge deres chancer for at overleve i gruppen. Fænomenet kaldes Fear of Missing Out (FOMO).

Men at holde sig opdateret på Facebook eller Instagram gør os ikke bedre til sport, dans eller musik. Ej heller mere lykkelige, selvom vi måske gerne vil tro det.

Er du på arbejde, når du holder fri?

Problemet med den digitale savanne

Forklaringen på at Facebook og andre digitale platforme har bredt sig som en steppebrand på savannen er netop, at det rammer ind i det helt basale behov for at orientere os i vores gruppe – er flertallet af ens venner på Facebook, Snapchat eller Instagram, kan man føle sig tvunget til at være med.

Tabet er i første omgang, at et virtuelt gruppetilhørsforhold på de sociale medier stjæler tid og energi fra sunde analoge fritidsaktiviteter og de relationer af kød og blod, man også burde pleje og fornøjes ved.

Dernæst vil den virtuelle verden få de dybtfølte sociale bånd i den virkelige verden med dannelse af tillids-og kærlighedshormonet oxytocin til at virke mindre attraktive for hjernen, selvom den konstant higer efter kontakt.

Men når hjernen giver en belønning for at være på de elektroniske sociale medier som Facebook – hvorfor så ændre adfærd?

Digital afhængighed er i hastig vækst

Digital afhængighed og konsekvenserne af det er i hastig fremmarch.

Studier viser, at mellem 4 og 20 procent af børn og unge oplever, at de føler sig afhængige af deres telefon og deres digitale opkobling til verden, mens nye undersøgelser viser, at tallet måske snarere er 50 procent.

Jo tidligere digital debutalder og digitalt overforbrug hos børn, jo større risiko er der for en mere mangelfuld stimulering af barnets hjerne. Barnehjernens udvikling og modning er afhængig af, at der er et samspil med voksne omsorgsgivende personer og fysiske læringsmiljøer, som barnet kan interagere med og stimuleres af. Hvis dette tilsidesættes eller mindskes på grund af de digitale mediers indtræden i barnets liv, kan det påvirke barnets relationelle udvikling.

Den amerikanske psykolog Harry Harlow udførte i 1950’erne en række forsøg, hvor abeunger blev adskilt fra deres mødre. Ungerne kunne i stedet vælge mellem en abe i ståltrådsfigur, der gav mad eller en kunstig abe beklædt med blødt stof. Abeungerne valgte at tilbringe mest tid i favnen på den abe, som var beklædt med stof, men som voksne udviste aberne svære sociale og følelsesmæssige skader.

Harlows abeforsøg viste os, at pattedyrsunger har et grundlæggende og ufravigeligt behov for fysisk kontakt og samvær. Smartphone og tablet kan dermed være en trojansk hest i småbørnsfamilier, når de stjæler tid fra nærvær, fysisk omsorg og stimulering af sanserne – en kontakt som er nødvendig for at skabe et psykisk sundt barn.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om nutidens børn og unge er blevet ekstra sårbare eller påvirkede som konsekvens af, at digitaliseringen forstyrrer den rigtige stimulering og modning af helt grundlæggende programmer i vores hjerner.

Tag styring over din telefon – 5 gode råd til at håndtere sociale medier

Undgå, at skærmen fylder for meget

WHO udgav i april 2019 en række anbefalinger for fysisk aktivitet, søvn og skærmtid for børn. WHO anbefaler, at børn under 1 år slet ikke har skærmtid, mens børn under 5 år maksimalt har en times skærmtid om dagen og bevæger sig så meget som muligt.

Den franske neurobiolog og forskningschef på Center for Kognitiv Neurovidenskab på Lyon Universitet, Michel Desmurgets, er ekspert i børns hjerner. Han vil gerne beskytte barnets hjerne endnu mere mod den digitale stimulering, og hans fem anbefalinger er:

Budskabet fra de fleste forskere er simpelt: Vær sammen med dit barn. Det er dig, der skal pleje, stimulere og udfordre dit barn. Ikke iPad’en.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie Mental sundhed