Emne: Mental sundhed

Unge studerende vil være perfekte

De færreste i vores tid ønsker at være gennemsnitlige. Perfektionisme er steget markant de seneste 30 år og er en vigtig brik i opklaringen af, hvorfor flere unge rammes af psykiske lidelser. Læs mere om, hvorfor det kan opstå, og hvad man kan gøre ved det.

Modelfoto: Getty Images

Et højt antal unge mennesker rammes i dag af alvorlige psykiske lidelser som depression, angst, selvmordstanker, spiseforstyrrelser og forstyrret kropsopfattelse i forhold til for blot 10-12 år siden – ligesom de oftere fortæller om at være ensomme, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Nye store undersøgelser opfatter i den forbindelse perfektionisme som en kernesårbarhed i udviklingen af psykiske symptomer og forstyrrelser. Perfektionisme er steget markant de seneste 30 år og udgør en vigtig forklaring på den voksende forekomst af psykiske lidelser blandt unge.

”Jeg bruger alt for meget energi på at tænke på, hvordan det vil gå. Hvis jeg ikke får 10 eller 12, er det pinligt, og jeg skammer mig og holder det hemmeligt. Hvad tænker andre om mig, hvis jeg får 7? Jeg føler ikke, jeg er god nok i forhold til andre.

25-årig studerende med stresssymptomer

Hvad er perfektionisme?

Perfektionisme kan defineres bredt som en kombination af unødigt høje personlige standarder og overdrevent kritiske selvevalueringer.

Studerende, der har et ønske om at være perfekte, er tilbøjelige til at tænke i alt eller intet. Enten er opgaveskrivningen og måden at læse på helt rigtig fra start, eller også kan det være ligegyldigt. De er angste for at begå fejl, som blokerer læringsprocessen og frarøver dem oplevelsen af at nyde arbejdsprocessen, hvor man udvikler sig.

Fejl tolkes som svaghed. I stedet for at bruge kritik konstruktivt tages den personligt. Man ser sig selv som en taber og andre som fantastiske. Samtidig har man svært ved at tage imod faglig ros eller føle sig tilfreds med et godt opgaveresultat, fordi man grundlæggende føler sig mindre værd.

Forskningen har identificeret tre former for perfektionisme, som er vokset betydeligt de seneste 30 år. Nutidens studerende fortæller om højere niveauer af såkaldt socialt foreskreven perfektionisme end tidligere generationer. I samme periode som fremkomsten af sociale medier er denne form for perfektionisme, som også hænger tættest sammen med psykiske lidelser, vokset dobbelt så meget som de to andre former for perfektionisme.

Det perfekte er blevet det nye normale: Unge har høje krav til sig selv

Hvorfor opstår perfektionisme?

Der findes forskellige forklaringer på, hvorfor perfektionisme opstår. Det kan både forklares historisk, samfundsmæssigt, kulturelt og psykologisk.

Samfundets strukturer, institutioner, politiske normer og værdier former på ethvert givent tidspunkt i historien menneskers individuelle holdninger, forestillinger, værdier og personligheder. Hver eneste periodes kultur er med til at producere disse forskelle mellem generationer.

Udviklingspsykologien forklarer, at perfektionisme kan opstå, hvis omsorgspersonen ikke møder og rummer barnets følelser. Hvis barnets behov for beroligelse, trøst, tryghed, varme, næring og hjælp til at falde i søvn ikke bliver opfyldt, og hvis barnet ikke bliver mødt og rummet følelsesmæssigt, kan det have indflydelse på udviklingen af perfektionisme.

Det kan medføre følelser som skam og ikke at være noget værd. Og en opfattelse af andre som kritiske og dømmende. Behovet for at fremstå perfekt kan forstås som et forsøg på at kompensere for, reparere eller beskytte en ødelagt selvfølelse.

Ingen vil være gennemsnitlige i dag

Der er en tendens til, at ingen i vores tid ønsker at være gennemsnitlige – på trods af at det netop er det, de fleste af os er.

Der er fortællinger, som kan give bestemte former for identitet, for eksempel som vinder, hvis vi får 12 eller taber, hvis vi får 02. Men 4 eller 7 tilbyder ikke nogen spændende, enestående fortælling. I tråd med det synes problemerne med perfektionisme og forandringerne i de unges personlighed at falde sammen med generelle kulturelle forandringer.

Mange unge mennesker på videregående uddannelser beskriver trygge opvækstrelationer og gode, tilfredsstillende familieforhold. Nogle af dem fortæller, at de allerede i folkeskolen havde tendens til at være for eksempel ængstelige eller flittige typer. De gik meget op i de mange tests, ville gerne tilfredsstille læreren og konkurrerede med andre i klassen om at være en dygtig elev.

Mange har gennem deres ungdomsuddannelser følt usikkerhed og nervøsitet i forbindelse med opgaver og eksaminer, men oplever først for alvor på den videregående uddannelse, at de kommer til kort med deres vanlige studiestrategier. Det kan være overforberedelse, hvor man læser pensum mange gange for at huske det udenad. Eller hvor man vil skrive opgaven færdig i tankerne, inden man nedfælder den.

Det kan også være et ønske om, at opgaven skal være helt perfekt i første forsøg. Omvendt kan man have en undgående strategi, hvor man venter til sidste øjeblik med at forberede sin eksamen eller skrive sin opgave for at undgå det ubehag, der medfølger et krav om at skulle gøre det perfekt.

Hvordan håndterer jeg eksamensangst?

Perfektionisme har konsekvenser for studielivet

Perfektionisme kan skabe onde cirkler i studielivet. Det kan starte med den studerendes urealistisk høje krav til sig selv, som han eller hun ikke nødvendigvis selv opfatter som for høje. Måske tænker man, at alle andre kan præstere på et meget højt niveau, og derfor skal man også selv. Ud over de høje standarder må man ikke begå fejl, og der bliver tit et ensidigt fokus på resultatet.

Tankerne om at skulle præstere skaber et højt indre pres. Enten fører det til nedsat motivation, manglende eller hæmmet produktivitet, eller også overforbereder man. Måske har man et enormt kontrolbehov og forsøger at lære vanskeligt stof udenad. Arbejdsprocessen bliver ubehagelig og båret af selvkritik og selvbebrejdelse, som for eksempel følgende tanker:

”Det er ikke effektivt, jeg ved ikke, hvad jeg skal, jeg er ikke god nok, jeg kommer aldrig til at bestå, jeg bliver nødt til at skifte uddannelse, jeg ender som hjemløs”.

 

Når opgaven er afleveret, eller eksamen er overstået, føler man skyld, skam og lav selvtillid over den dårlige måde, man har tacklet sin studieproces på. Ofte kan disse studerende ikke glæde sig over et objektivt set tilfredsstillende resultat.

I stedet for skruer de op for forventningerne og lover sig selv, at det næste gang bliver bedre. Næste gang skal processen være perfekt, hvilket medfører øget stress, indre pres og gentagelse af den onde cirkel.

Derudover kan socialt foreskreven perfektionisme føre til ensomhed, isolation og en oplevelse af ikke at høre socialt og fagligt til på studiet. Det er som om, den studerende tænker sig selv som en brik, der skal passe ind i et på forhånd anlagt puslespil uden selv at have mulighed for at præge og udforme studiekulturen.

Frem for at bruge sig selv og ens egne følelser, oplevelser og værdier som pejlemærker og det indre kompas, man navigerer efter i studielivet, bruger de unge en masse energi på, hvad andre tænker om en. Man ser sig selv gennem andres brilleglas og forsøger at navigere efter andres standarder – uden at kende dem.

Projektet er endeløst og fører ofte til, at man ikke deler sine ærlige og besværlige personlige tanker og blandede oplevelser af studielivet med andre unge.

Hvad kan man gøre ved perfektionisme?

Hvis man vil forsøge at gøre op med perfektionisme, kan det være en god ide at stille sig selv en række spørgsmål. Formålet er at blive opmærksom på, hvordan perfektionisme påvirker en i hverdagen, og hvornår det kommer til udtryk. Når man er bevidst om det, kan man nemmere forsøge at arbejde med det.

Følgende spørgsmål kan være relevante at starte med at stille sig selv:

Sidst, men ikke mindst, virker det som en lettelse for de fleste at dele sine tanker med andre unge og opdage, at man ikke er den eneste. Måske kan man sammen finde måder at forholde sig til perfektionismen på i de fællesskaber, man indgår i og fra det omgivende samfund.

Børn skal have et godt selvværd – ikke kun selvtillid

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Mental sundhed