Når man er sygemeldt med stress

Den første tid af en sygemelding går ofte med at acceptere, at man er blevet syg af stress. Det er helt normalt. Det kan være en stor overvindelse at lade sig sygemelde, og for de fleste er det sidste udvej.

For vi er typisk pligtopfyldende. Og tilbøjelige til at bebrejde os selv, at vi ikke kan leve op til vores egne og andres forventninger. Måske føler vi, at vi svigter arbejdet og kollegerne.

Måske føler vi os stadig pressede, selv om vi er hjemme. Og måske synes vi, at vi bør skynde os at blive raske. Og så kan vi paradoksalt nok blive mere stressede.

Husk, at det ikke er din skyld, at du er sygemeldt. Det er arbejdspladsens ansvar at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Der er meget, du selv kan gøre, men det kræver, at arbejdspladsen bakker dig op.

Symptomer på stress

Man kan for eksempel opleve nogle af følgende symptomer, når man er ramt af stress:

Psykiske symptomer på stress

• Uro og tankemylder
• Bekymringstanker: Hvad nu, hvis jeg ikke når mine opgaver?
• Selvbebrejdelser: Jeg er også langsom, dårlig, ineffektiv
• Manglende overblik: Jeg har svært ved at prioritere mine arbejdsopgaver, og alt er pludselig lige vigtigt.

Fysiske symptomer på stress

• Hjertebanken, ondt i maven, kvalme, svimmelhed, hovedpine, overfladisk vejrtrækning eller ringen for ørerne
• At have svært ved at finde ro derhjemme: Jeg forsøger at dulme min uro med alkohol, søde sager og kaffe
• At have svært ved at falde i søvn og sove igennem om natten: Jeg vågner og ligger og grubler
• At din indre uro bliver til irritabilitet, hvor du er kort for hovedet.

Når de symptomer optræder hyppigt og i længere tid, bør man tage det alvorligt. Kroppen kan godt holde til korte stunder med højt tempo med høj adrenalin, men over længere tid reagerer den.

Nogle oplever, at de ikke kan flytte sig fysisk. Kroppen vil ikke følge med sindet længere – i hvert fald ikke i det tempo.

Mange finder ud af, at krop og tanker hænger uløseligt sammen, når de bliver stressede. Nogle skal bare tænke på arbejde, og de får ondt i maven eller spændinger i skulder og nakke.

Hvad kan du selv gøre?

Du har brug for ro og hvile i begyndelsen af en sygemelding. Mange oplever, at de langsomt begynder at få ro og sove bedre, men at symptomerne vender tilbage, når sygemeldingen er ved at være slut.

Mange stressede oplever også, at de ikke har været til stede i deres eget liv i lang tid. Det giver problemer med hukommelsen, fordi de ikke kan spole tilbage og huske, hvor de for eksempel lagde deres nøgler.

Det er en god ide at forsøge at være nærværende og til stede i sit eget liv ved at holde fokus på det, der sker lige nu. Kroppens sanser er et genialt værktøj til at tvinge sin opmærksomhed til kun at beskæftige sig med det, man er i gang med lige nu.

Man kan for eksempel sige følgende til sig selv:

• Jeg står og skyller en tallerken af, før jeg sætter den i opvaskemaskinen
• Jeg går tur med min hund og snuser frisk luft ind, lytter til lydene omkring mig og mærker vinden i ansigtet
• Jeg sidder og lytter til musikken, mens jeg strikker en sok.

Du må gerne være træt – det kan være et godt tegn

Der er opstået fænomener som stresshaver, hvor man lærer at gå stille rundt og bruge sine sanser. Her kan man komme i kontakt med ens sanser ved at se på blomster, se vinden i grenene på træerne, høre fuglene synge og mærke solen og luften.

Mindfulness, eller bevidst nærvær, bruges også som redskab i behandlingen af stress. Her kan man for eksempel træne sig selv i at trække vejret dybt, lægge mærke til sine tanker og måske vælge nogle tanker fra og sætte andre i stedet.

Efterhånden som man får ro på vores tanker og krop, kan man blive træt og have lyst til at sove hele tiden. Det er et godt tegn. Man er i gang med at restituere, og mange af de fysiske symptomer vil aftage.

Mange oplever, at de i en periode herefter er særligt sårbare over for lyde, uro og mange aftaler. Kroppen har fået en form for allergi over for stress, fordi man er bange for, at det dukker op igen. Det kan gøre, at nogle af de gamle symptomer kommer igen, dog i svækket grad. Det er helt normalt.

Start langsomt op

Der er stor forskel på, hvornår vi er klar til at komme tilbage på arbejde. Det er individuelt og afhænger af, hvor længe vi har været stressede, og hvor kraftige symptomerne er. Men også hvor stor forståelse vores arbejdsplads har for, hvad det vil sige at være stresset, og om den kan bakke op om forløbet.

Måske kan vi i en periode have færre og mindre opgaver og blive tilbudt hjælp hos en stresscoach eller psykolog.

Det er vigtigt, at vi har mulighed for at starte langsomt op, så vi kan begynde at stole på de strategier til at håndtere stress, vi måske har lært og brugt hjemme.

Der skal være plads til at fordybe sig i opgaverne, og vi kan have brug for mange pauser. Det kan også være, at der er brug for nogle andre rammer på arbejdspladsen.

Selv om du er alvorligt ramt af stress, kan du med de værktøjer komme tilbage til arbejdet. Måske med en større forståelse af, hvad du kan klare og en mere realistisk forestilling om, hvad du skal kunne præstere. Men det kræver, at arbejdspladsen har forståelse for det.

Arbejdsliv Stress