Emne: Borderline

Personlighedsforstyrrelser hos unge

Ofte viser personlighedsforstyrrelser sig i ungdommen eller den tidlige voksenalder. Men mange har været skeptiske over at bruge diagnosen på unge. En korrekt diagnose kan dog have stor betydning for den rette behandling og prognose.

Illustration: Getty Images

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

Personlighedsforstyrrelser er en gruppe af forstyrrelser, der gør, at man håndterer følelser, tanker, relationer og impulser på en uhensigtsmæssig og ufleksibel måde. Og gør det vedvarende.

Når man har en personlighedsforstyrrelse, afviger man altså i måden, man føler, tænker og forstår sig selv og andre. Ofte er det forbundet med ubehag og nedsat social funktionsevne.

Udviklingen af personlighed hos børn og unge

Børn og unges medfødte personlige karakteristika udvikles hele tiden i samspil med det miljø og de relationer, barnet eller den unge møder. Personligheden er altså ikke stationær, men udvikles igennem hele livet.

Kvaliteten af de relationer og interaktioner barnet har med sine primære omsorgspersoner betyder meget for barnets udvikling. Samtidig er den unges hverdagsliv og venskaber væsentlige for udviklingen.

Unges personlighed kan være følelsesmæssigt mere ustabil og impulsstyret end den mere modne personlighed. Men oftest ikke på en måde, som skaber adfærds- og tankemønstre, der afviger fra det almindelige.

Den sunde personlighed er præget af mental fleksibilitet og et realistisk billede af sig selv. Og af andre og verden. En personlighedsmæssig fejludvikling er derimod karakteriseret ved rigiditet eller manglende fleksibilitet i handlemønstre, følelser og tænkning. Det kan beskrives som uhensigtsmæssige og ekstreme varianter af normale personlighedsstræk.

Personlighedsforstyrrelser og unge

Unge under 18 år kan diagnosticeres med en personlighedsforstyrrelse i de tilfælde, hvor den unges uhensigtsmæssige personlighedstræk er gennemgribende, vedvarende og ikke blot relateret til et udviklingsstadie eller anden psykisk forstyrrelse.

For unge skal vanskelighederne have været til stede i minimum et år. Undtagen ’antisocial personlighedsforstyrrelse’ i diagnosesystemet DSM-5, der først kan stilles fra det fyldte 18. år.

Når man skal vurdere, om en ung udviser en forstyrrelse af personligheden, er det afgørende, at vanskelighederne påvirker den unge i en grad, hvor evnen til at fungere i dagligdagen er væsentligt påvirket.

Ellers er der ikke forskel på kriterierne hos unge og voksne. Hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk hos den enkelte kan dog ændre sig over tid.

Den rette diagnose – den rette behandling

For det kan have stor betydning at få stillet den rigtige diagnose. Den kan give både den unge og omgivelserne indsigt og dermed en større grad af forståelse for vanskelighederne og den unges særlige måde at være i verden på.

I stedet for en personlighedsforstyrrelse vil nogle unge med store personlighedsmæssige vanskeligheder i stedet blive diagnosticeret med for eksempel følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder. De unge vil typisk ikke opleve at få det tilstrækkeligt bedre efter at have været i behandling for deres symptomer, fordi deres vanskeligheder udspringer i mere grundlæggende vanskeligheder. De vil ofte hverken føle sig forstået eller hjulpet nok.

Den rette diagnose kan desuden give en mere realistisk prognose. Behandling af personlighedsforstyrrelser tager tid, men med den rette behandling får mange det væsentligt bedre. Der findes psykoterapeutisk behandling, som er målrettet voksne (og unge) med personlighedsforstyrrelser.

Nogle gange vil symptomerne på en personlighedsforstyrrelse være til stede før det fyldte 18. år, og behandlingen bør sættes i gang så tidligt som muligt. Det er derfor vigtigt, at den korrekte diagnose bliver stillet, så den unge får den rette behandling.

Har jeg eller mit barn brug for hjælp?

Hvis man undersøger kriterierne for de forskellige personlighedsforstyrrelser, vil mange kunne genkende sig selv i nogle af dem. Det betyder ikke, at man skal blive bekymret. Det er helt normalt.

Det er altid en vurdering ved en læge eller psykolog med speciale i børne- og ungdomspsykiatri, der afgør, om man har en given diagnose, hvis den unge er under 18 år.

Det er ikke kun afgørende, om man kan genkende sig selv i forskellige kriterier for en diagnose. Men også om ens vanskeligheder skaber store problemer i ens liv enten for en selv eller for andre.

Hvordan søger jeg hjælp?

Selvom man ikke lever op til kriterierne for en egentlig personlighedsforstyrrelse, kan man have nogle vanskeligheder i udviklingen af ens personlighed og dermed uhensigtsmæssige mønstre i ens følelses-, tanke- og handleliv. Og på grund af det have brug for hjælp. Som forældre kan det give mening at søge råd og vejledning om, hvordan man bedst håndterer den unges følelser og opførsel i hjemmet.

Nogle børn og unge kan have behov for et psykoterapeutisk forløb enten af mere støttende eller intensiv karakter. Ved personlighedsmæssige vanskeligheder er der ofte behov for et tilbud af længere varighed. Sådanne tilbud kan man for eksempel selv betale for ved en privatpraktiserende psykolog eller søge gennem en kommunal sagsbehandler.

Hvis barnet eller den unge har store personlighedsmæssige vanskeligheder i en grad, der alvorligt påvirker evnen til at fungere i en almindelig hverdag, og barnet eller den unge mistrives, bør man overveje at søge psykiatrisk hjælp. Hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien kan bestå af udredning, en undersøgelse af, hvilken diagnose der bedst beskriver vanskelighederne og/eller af behandling.

Hvis man ønsker en henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, kan man gå til sin egen læge. Hvis man allerede er i kontakt med en repræsentant fra kommunen, for eksempel en sagsbehandler, psykolog eller pædagogisk psykologisk rådgivning, kan de også henvise til psykiatrisk udredning.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Borderline