Emne: Forskning Forskning: Livsbegivenheders betydning for angst hos voksne FacebookTwitterPrintNy forskning: Negative begivenheder i livet som for eksempel dødsfald, skilsmisse og finansielle problemer øger risikoen for at udvikle angst. Men kun ganske lidt. Mange andre faktorer er også i spil. Barbara Hoff EsbjørnProfessor MSO, Institut for Psykologi, Københavns Universitet FacebookTwitterPrintØger negative livsbegivenheder risikoen for at opfylde kriterierne for en angstlidelse inden for tre år efter denne? Det har man undersøgt i The National Epidemiological Survey on Alcohol and Related Conditions (NESARC). Negative livsbegivenheder blev defineret som: 1) sygdom, fysisk skade 2) dødsfald i familie eller blandt nære venner 3) blive fyret eller miste arbejde 4) separation eller skilsmisse 5) større finansielle problemer 6) blive dømt for en forbrydelse eller have et familiemedlem, dømt for forbrydelse. Negative livsbegivenheder forventes at øge risikoen for angstlidelser. Det gør de, fordi de sandsynliggør en risiko for negative begivenheder også i fremtiden samtidig med, at ens mestringsmuligheder opleves reduceret, da man ikke har været i stand til at forhindre den negative livsbegivenhed. Andre faktorer spiller ind Data blev indhentet i henholdsvis 2001-2, hvor 43.093 voksne i alderen 18-98 år deltog fra hele USA, og igen i 2004-5, hvor 34.653 deltog. Af deltagere, der havde oplevet negative livsbegivenheder i året før første dataindsamling, opfyldte 66 % kriterierne for en angstlidelse i perioden mellem første og anden dataindsamling. Risikoen for at opfylde kriterierne for en angstlidelse var øget 1,23-fold blandt deltagere, der havde oplevet en negativ livsbegivenhed. Der var ingen forskelle mellem betydningen af negative livsbegivenheder og type af angstlidelse. De begivenheder, der havde størst betydning for, at angstlidelser opstod, var sygdom eller fysisk skade og dødsfald i familien eller blandt nære venner. Selvom negative livsbegivenheder var relateret til udvikling af angstlidelser inden for en 3-årig periode, var risikoen kun øget ganske lidt. Studiet tyder dermed også på, at mange andre faktorer er i spil, når vi skal forstå, hvilke voksne der udvikler angst, og hvilke der ikke gør det. Var artiklen nyttig for dig? Ja Nej Forskning Læs også Emne: Forskning Hele familien bliver ramt, når man får en hjerneskade Det påvirker hele familien, når et familiemedlem får en hjerneskade. Det kan få betydning for helbredet hos de pårørende, der er i risiko for at udvikle symptomer på angst og depression. Emne: Forskning Forskning: Tilknytning og behandlingseffekt Ny forskning: Hvis mødre til børn med angst er bange for at miste nære relationer, øger det risikoen for, at barnet ikke får gavn af behandling. Emne: Forskning Forskning: Forekomst af angst i et livstidsperspektiv Ny forskning: Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse hos børn, unge og voksne. Uden behandling er der større risiko for, at lidelsen bliver kronisk, og der opstår tilbagefald.
Emne: Forskning Hele familien bliver ramt, når man får en hjerneskade Det påvirker hele familien, når et familiemedlem får en hjerneskade. Det kan få betydning for helbredet hos de pårørende, der er i risiko for at udvikle symptomer på angst og depression.
Emne: Forskning Forskning: Tilknytning og behandlingseffekt Ny forskning: Hvis mødre til børn med angst er bange for at miste nære relationer, øger det risikoen for, at barnet ikke får gavn af behandling.
Emne: Forskning Forskning: Forekomst af angst i et livstidsperspektiv Ny forskning: Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse hos børn, unge og voksne. Uden behandling er der større risiko for, at lidelsen bliver kronisk, og der opstår tilbagefald.