Emne: Angst

Sygdomsangst: når angsten for sygdom tager over

Sygdom og død er øverst på listen over trusler, der truer vores overlevelse. Langt de fleste af os lever med risiko for sygdom, uden at det har overtaget og styrer vores liv. Men for 85.000 danskere har angsten for sygdom taget over. Det kan være yderst pinsomt og invaliderende, men der er råd forude.

Sygdomsangst: Angst for sygdom
Illustration: Getty Images

Anita er en af de 85.000 voksne danskere, der er ramt af sygdomsangst. Hun går på arbejde og passer sine børn, men fortæller, at hun sjældent er til stede i det, hun gør. Hun er optaget af sygdomsangst.

Hun er overopmærksom på sin krop og bemærker og holder øje med hvert et jag, stik eller spænding – og ser sådanne kropslige symptomer som tegn på hendes forestillede fremskredne kræftsygdom.

Anita har travlt med at Google og kan ruten til sit lægehus med lukkede øjne. Her kommer hun ofte for nye undersøgelser. Men hun kan kun kortvarigt acceptere lægens forsikring om, at hun ikke fejler noget alvorligt.

Når løsningen bliver problemet

Anita er et typisk eksempel på en person med sygdomsangst. Som hun falder mange i sygdomsangstens fælde, når de tror, at det at mærke efter, søge information og blive undersøgt er løsningen på angsten og deres vej mod ro og afklaring.

Den ro, der kommer umiddelbart efter for eksempel undersøgelsen hos lægen, er højst meget kortvarig. Snart følger mere tvivl, uro og angst. ”Jeg stoler ikke på lægens vurdering – han har overset noget – jeg er kræftramt”, kan tanken være.

Lidt paradoksalt kan man sige, at løsningen bliver problemet. Den sygdomsramte ryger ind i en vedligeholdende og ond cirkel, hvor der skal mere tjekkeadfærd og flere undersøgelser til for at give en umiddelbar forsikring.

Imens vokser sygdomsangsten sig større og bliver mere styrende. For mange er angsten for at blive syg en meget invaliderende angstlidelse, der mindsker deres livskvalitet og glæde ved livet.

Gode råd til dig, der ikke vil lade dig styre og begrænse af sygdomsangst

  • En lille anekdote: Der var engang en fisker, der var bange for at drukne. Han brugte alle sine vågne timer på at foregribe denne risiko og bekymre sig. En dag forliste hans båd. Han druknede ikke, men blev spist af en haj. 

    Pointen er, at det ikke hjælper at foregribe en trusselssituation og bekymre sig om den. For vi ved ikke, om vi bekymrer os om det rigtige.Når man med sygdomsangst giver tankerne en masse opmærksomhed og tjekker hele tiden, tror man, at man på den måde opdager symptomerne i tide og er beskyttet. Men hvordan forklarer man så, at personer med sygdomsangst ikke lever længere end personer, der ikke er ramt af den angstlidelse?

    At foregribe katastrofer som sygdom er en strategi, der slår fejl. Det hjælper os ikke, men koster til gengæld i bekymring, optagethed, nærvær og livsglæde.

  • Angsten for sygdom vokser sig større, når du går i dialog med den. Prøv for eksempel at sidestille sygdomsangsten med en telefonsælger. Hvis du altid besvarer opkaldet, når sælgeren ringer, og engagerer dig i langvarige samtaler, vil han tale sig varm, blive ved og hyppigt vende tilbage.Prøv at arbejde med ideen om at lade telefonen – og tankerne – ringe, uden at du behøver at besvare dem.
  • Mind dig selv om, at kroppen, som i høj grad er styret af et autonomt nervesystem, agerer uregelmæssigt. Du vil sommetider få et jag i maven eller et stik i brystet. Maven puster sig op, det snurrer i armen og nogle gange spænder musklerne op og giver ubehag eller smerter. Det er helt normalt.Og det beskytter dig ikke at zoome ind og holde øje med sådanne symptomer. Øv dig hellere i at lade kroppen være og vend din opmærksomhed udad snarere end indad.
  • Mange er bange for at give slip på deres overopmærksomhed på sygdom for til gengæld at ryge over i den modsatte yderpol og blive for uopmærksom. Det behøver du ikke at være.Tænk det nærmere på denne måde: Hvis jeg brækker mit ben – skal jeg søge læge. Hvis der pludselig vokser en mærkelig gevækst frem – er det fint at få den undersøgt. Hvis jeg har så ondt i maven, at jeg ikke kan komme ud af sengen – så ringer jeg til lægen. I disse situationer er du ikke i tvivl.

    Har du sygdomsangst, er en god pegefingerregel derfor: Hvis du er i tvivl, om du skal reagere på et kropsligt symptom, er det sygdomsangsten, der er på banen. Og den skal du hverken fodre eller føje.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst