Emne: Mental sundhed

Fællesskaber får dig til at leve længere – og bedre

Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Vi har brug for at opleve, at vi er en del af noget. Men det er ikke nok at have mange venner på Facebook. En tæt relation kræver tid og investering.

Illustration: Getty Images

Vidste du, at social integration slår kendte faktorer som frisk luft og motion, når det gælder indvirkning på levetid? Studier viser, at tætte relationer og fællesskaber har stor betydning for vores mentale sundhed.

Men det er ikke nok at have mange kontakter på sociale medier eller at omgås et hav af mennesker i sin hverdag. Vi har brug for at opleve, at vi er en del af noget. Og at vores tilstedeværelse og handlinger betyder noget – for nogen.

Faktisk viser studier, at den enkeltstående og mest afgørende faktor for om vi mennesker lever et langt liv er social integration. At vi føler os som en del af en sammenhængende gruppe og er integreret med mennesker omkring os – både de nære og dem, vi møder i løbet af dagen.

Men mens vi i Danmark i høj grad har anerkendt betydningen af daglig motion og sund kost som afgørende for vores fysiske velvære, er behovet for fællesskaber og at høre til mindre kendte faktorer for den enkeltes trivsel og levetid.

Og de seneste statistikker viser, at danskerne, særligt de unge, er mere ensomme, stressede og depressive end nogensinde før. Har vi glemt værdien af det stærke fællesskab?

Hvorfor har vi brug for fællesskaber?

Evolutionært set har vi mennesker altid haft brug for at indgå i et fællesskab – også betegnet som en klan helt tilbage i den tidlige istid, hvor fællesskabet stort set var den eneste måde at overleve på. Sammen var det muligt at nedlægge et bytte og holde varmen om natten. Fællesskab skaber tryghed og overlevelsesbetingelser.

Samhørighed og at betyde noget for andre kan faktisk kaldes en livsbetingelse og nødvendig for at opleve mening i livet. Undersøgelser med småbørn viser, at relationen er livsvigtig. Barnet bliver til i kontakten med mor og far. Senere med andre nære omsorgspersoner. Det at blive set, mødt og forstået er mindst ligeså vigtigt for barnets udvikling og trivsel som at få opfyldt de fysiske behov. Samhørighed og nærhed er altså afgørende fra første dag i livet. Og formentlig til sidste dag.

Betydningen af at blive mødt og anerkendt er vist i adskillige studier. Faktisk i en sådan grad, at det kan konkluderes, at vi dør af at miste social kontakt.

Fællesskaber er ikke entydigt positive

Men det er ikke ligegyldigt, hvilke typer af social kontakt eller former for fællesskab man indgår i. Fællesskabet skal rumme mulighed for spejling og følelsesmæssig tilknytning for, at den positive effekt kan opstå. Den mere overfladiske og flygtige kontakt giver ikke det samme som det nærværende møde og den følelsesmæssige relation.

Og her bliver tidsfaktoren væsentlig. Relationer og fællesskaber kræver, at man investerer i dem. Mange af os oplever tilsyneladende at have så lidt tid, at vi hele tiden overvejer, om det nu er værd at investere i denne relation.

Der er en tendens til, at vi undgår at tage konflikter med hinanden, fordi vi oplever at have begrænset tid i hverdagen. ”Når vi nu endelig har tid sammen, skal det være hyggeligt”, kan tanken være. Eller blot, at vi ikke har tid nok til at tage hul på en konflikt og lande den igen. Og derfor ender med at undgå den.

Men netop når en relation har et sammenbrud, bliver vi klogere på hinanden og os selv. Der kan ske en fælles ny forståelse ved, at vores værdier og meninger bliver delt, udfordret og måske ændret sammen med den anden. Hvis vi ikke tør at tage konflikterne, risikerer vi langsomt at miste kontakten til hinanden og evnen til sætte os i den andens sted.

Menneskelige behov

I dagens Danmark er vi så privilegerede, at størstedelen af befolkningen ikke har brug for fysisk hjælp fra andre for at overleve grundet velfærdssamfundet. Vi kan hver især forsørge os selv – eventuelt med hjælp fra staten – uden at skulle bede om hjælp.

Men blot fordi vi ikke nødvendigvis har brug for fysisk hjælp, betyder det ikke, at vi ikke har brug for hinanden. De andre elementer i fællesskabet er der stadig brug for: eksempelvis at have et sted at søge hjælp og støtte, når livets kriser og frustrationer rammer.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Børn og familie Mental sundhed Parforhold