Emne: Børn og familie

Den gode nok forælder

Som førstegangsforælder kan man blive usikker på, om man gør det godt nok. Det er helt normalt. Det er en god ide at sortere i mængden af gode råd og stole på, at man kender sit barn bedst.

Illustration: Getty Images

Når man skal være mor eller far for første gang, presser mange tanker sig på. Hvem kommer hun til at ligne? Hvilken personlighed får han? Og måske vigtigst: Hvilken forælder bliver jeg?

Det sidste understreger den forandring, som sker hos en selv. At man går fra at være sin egen til at være ansvarlig for et andet menneske. Et menneske, der er fuldstændig afhængig af, at man tager sig af det.

Den afhængighed kan meget vel have en afgørende betydning rent psykologisk. For det skaber uden tvivl grobund for uendelige tanker, refleksioner og bekymringer. Hvornår er man en god forælder? 

Det lille barns behov

For at besvare det spørgsmål er man nødt til at kigge på, hvilke behov et lille barn har. De fleste vil ret hurtigt kunne nævne flere ting, der skal til for at give et barn gode betingelser: mad, tøj, opdragelse og omsorg.

Groft sagt kan man sige, at den gode forælder sørger for at give sit barn mad, tøj og tryghed. Faktisk kan der være noget, der tyder på, at så længe man sørger for det – er man en god nok forælder.

Tryghed dækker både over en stabil base at vokse op i, relevant stimulering og kontakt til de vigtige voksne i barnets liv. I starten af barnets liv vil trygheden hovedsageligt handle om, at det lille barn oplever, at dets behov bliver imødekommet. At det får mad, når det er sultent, skiftet, når det har behov for det, og trøst, når det trænger til det. Senere vil trygheden også handle om, at barnet udvikler en egentlig tilknytning til forældrene og oplever, at de sætter og overholder grænser. 

Gode råd i hobetal

Mange forældre bliver alligevel usikre på, om de gør det godt nok. Forklaringen på det kan måske findes i mængden af gode råd og eksperter. Det kan virke, som om der er en sammenhæng mellem usikkerhed på sin forælderrolle og adgangen til gode råd og ekspertviden. Jo større adgang, jo større usikkerhed på sig selv og egne evner som forælder.

Det kan formentlig forklares med, at mange muligheder stiller større krav til selvstændig stillingtagen. Hvis man kun har en mulighed, vil man ikke gøre sig ligeså mange overvejelser, som hvis man har en række at vælge imellem.

Dog kan det ikke opstilles så sort/hvidt. For det er ikke kun negativt, at der er et hav af muligheder og nem adgang til at undersøge dem. Adgangen til viden og oplysning bør som udgangspunkt ses som noget positivt, der i sidste ende kan komme både børn og forældre til gode.

Det er derfor vigtigt at understrege, at det ikke handler om at lukke øjnene for alle anbefalinger, da de – de fleste af dem i hvert fald – er opstået gennem både faglighed og forskning. Men man kan med fordel forsøge at sortere i, hvad der kommer fra grundig forskning og er officielle anbefalinger – og hvad der bedre kan betegnes som lommeteorier og ammestuesnak.

Potentielle problemer

Den store adgang til et uendeligt antal af gode råd kan dog blive problematisk, hvis nogle forældre tilsyneladende bliver så påvirkede af anbefalingerne, at glæden ved forældreskabet og nysgerrigheden til ens eget barns behov træder i baggrunden. Samtidig kan anbefalinger for nogle også komme til at virke som en stressfaktor.

Det er derfor vigtigt, at man – selvom man som førstegangsforælder naturligt er usikker – tør stole på, at man er den, der kender sit barn bedst. At man, selvfølgelig med fornuft og sund dømmekraft, kan skelne mellem anbefalinger, og hvad der kan lade sig gøre og fungere i forhold til lige præcis ens eget barn.

Man må for eksempel prøve at stole på, at man som forælder formår at følge barnets rytmer og behov og hen ad vejen lærer at forstå dets signaler. Det kan være svært at stole på som nybagt forælder, men man er nødt til at give sig selv lov til at prøve.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie Mental sundhed