Emne: Stress

Hvornår skal jeg sygemelde mig med stress?

En arbejdsplads kan være kilde til glæde og fællesskab, men kan også være den primære kilde til stress. Hvor alvorlige tegn på stress skal man have, før man bør sygemelde sig?

Illustration: Getty Images

Stress kommer ofte snigende, og mange stressramte bebrejder sig selv, at de ikke tidligere sagde stop. Ordet stress kan dog dække over mange forskellige ting. Lige fra kroppens – og dermed sindets – reaktion på overbelastning til livskriser, sorg, konflikter på arbejdspladsen, følelsesmæssige problemer eller almindelig travlhed.

Derfor er der heller ikke noget entydigt svar på, om man skal sygemeldes og hvor længe, når man rammes af stress.

Skal man sygemeldes, når man er ramt af stress?

Det primære spørgsmål, du skal stille sig selv, er: Hvad skal der til for, at jeg gradvist kan få det bedre?

Svaret afhænger af årsagen til din stressreaktion, og hvordan stress kommer til udtryk. Måske skal du have mere faste rammer omkring din arbejdsdag og dine arbejdsopgaver. For andre vil mere fleksibel arbejdstid hjælpe. Det kan være, at mængden af dine arbejdsopgaver skal bringes ned. Eller at du skal have bedre fysiske rammer, så du har mere ro og ikke bliver afbrudt eller distraheret. Og endelig kan det være dit arbejdsmiljø, der er den primære kilde til stress.

Nogle gange kan det være nok at ændre vaner i din fritid. Og i perioder af livet kan der være behov for at ændre på din bolig eller dit forbrug, så der er plads til at gå ned i tid i en periode.

Nogle gange er en sygemelding – hel eller delvis – det, der skal til, og ved en alvorlig stressreaktion er der som regel behov for en sygemelding i en periode. Det kan paradoksalt nok kræve en indsats at få ro i krop og sind under en sygemelding. Du kan blive bekymret og rastløs af at gå derhjemme, og måske fylder selvbebrejdelser og dårlig samvittighed.

Hvad er tegn på, at jeg skal sygemelde mig med stress?

Alvorlig stress er et tegn på, at du over længere tid har været belastet. I bakspejlet vil du som regel kunne se, hvordan din krop har signaleret det til dig. Mange oplever en periode med tiltagende træthed, smerter, uro eller gentagne infektioner. Hvis du ikke tidligere har været ramt af stress, reagerer du måske ikke på symptomerne.

Mange sygemeldinger med stress begynder med et angstanfald eller andre voldsomme fysiske symptomer, som for eksempel problemer med at huske eller mistanke om hjerteanfald.

Hvis du først har alvorlige symptomer på stress, er det måske for sent at forebygge det ved for eksempel at gå ned i tid, prioritere anderledes og få gode vaner i fritiden. Der er forskel på at forebygge stress og komme sig oven på alvorlig stress.

Vi er sjældent selv de bedste til at afgøre, hvorvidt vi skal sygemeldes. Min erfaring er, at langt de fleste først stopper op, når kroppen siger stop. Derfor vil jeg anbefale dig at tale med din leder, din læge eller en psykolog og dine nærmeste.

Hvordan sygemelder jeg mig – hvad skal jeg sige?

Det er en god idé at gå til lægen for at tale om dine symptomer. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal sige til din arbejdsgiver, så husk, at du ikke behøver komme med lange forklaringer med det samme. Du kan for eksempel sige, at du har stresssymptomer og er blevet anbefalet af din læge eller psykolog at sygemelde dig foreløbigt, hvis det er tilfældet.

Et godt og åbent samarbejde med din arbejdsplads gør det nemmere for dig at vende tilbage til dit arbejde, så hold kontakten i det omfang, du oplever, det er hensigtsmæssigt. Det er en god idé at have klare aftaler for kontakten, så du også kan få ro i en periode, hvis det er det, du har brug for.

Er du sygemeldt i længere tid, og modtager du eller din arbejdsplads sygedagpenge, har kommunen pligt til at følge op på din situation, og du vil blive indkaldt til samtaler. Du kan læse mere om reglerne for sygedagpenge her.

Er det normalt at have det meget dårligt de første uger?

I den første tid oplever mange at have det dårligt – og måske endda værre, end før de blev sygemeldt.

Nogle oplever svære kognitive problemer og har fornemmelsen af, at hjernen lukker helt ned. Måske oplever du ikke at kunne finde hjem fra et ellers velkendt sted, eller at du ikke kan stave til et almindeligt ord. Det sker, fordi kroppen trækker ressourcerne hjem til de mest vitale funktioner, og derfor fungerer din koncentration og hukommelse ikke optimalt. Det er kroppen og hjernens måde at lukke ned for at få ro. Og i denne fase er det vigtigt at respektere dine egne grænser og give dig selv mest mulig ro og hvile.

Andre oplever uro og angst, og problemet er, at så længe kroppen stadig er i en højstresstilstand, er det svært at finde mental eller kropslig hvile, som ellers er det, der er behov for. Mange oplever også stor fysisk udmattelse.

Er det normalt at bebrejde sig selv?

Ofte fortæller vi os selv, at vi skulle have stoppet i tide og set symptomerne noget før. Hvis vi blot var bedre til at sætte grænser eller havde et bedre selvværd, ville vi ikke være endt med stress. Det er naturligt at tænke sådan, men ikke særlig brugbart.

Det er svært at sætte præcise tal på stress, men man regner med, at mere end 10 % af den danske befolkning oplever symptomer på alvorlig stress hver dag.

Selvom personlige vaner unægteligt spiller ind, er stress først og fremmest et samfundsmæssigt problem. Vi kan blive stressede af forhold i vores omgivelser, som ligger uden for vores umiddelbare kontrol. Det betyder ikke, at vi ikke hver især skal tage ansvar for at håndtere stress, for det bliver vi nødt til for at kunne trives.

Din egen personlighed spiller en mindre rolle i udviklingen af stress, men for at beskytte dig selv fremover kan det være nødvendigt at ændre visse vaner. De fleste af os vil dog gå langt for at leve op til andres forventninger, og vi har ikke lyst til at lade kolleger i stikken.

For nogle er identitet og selvfølelse tæt forbundet med evnen til at præstere på jobbet. Og det kan ramme vores selvværd hårdt ikke længere at være i stand til at præstere udadtil. Det er helt naturligt.

Derfor er det også for manges vedkommende først, når stress rammer hårdt, at man bliver i stand til at prioritere eget helbred før andres forventninger.

Fire råd til, hvad du selv kan gøre ved stress

Følgende skal ses som generelle anbefalinger, da det er meget forskelligt, hvad der hjælper den enkelte.

Giv dig selv mental ro

Ved stress har man ofte problemer med at koncentrere sig og holde opmærksomheden. Det er vigtigt, at du lærer dig selv at fokusere. Ro i sindet giver ro i kroppen. Det kan du for eksempel gøre ved hjælp af meditation, bevægelse, praktiske aktiviteter eller kreative sysler. I det hele taget kan det hjælpe meget at gøre én ting ad gangen og øve dig i at fokusere på det, du er i gang med.

Det kan være fristende at se tv-serier dagen lang for på den måde at koble mentalt af. For megen skærmaktivitet giver dog ikke nervesystemet den nødvendige hvile og skærper ikke din evne til at fokusere. Det kan være fint i et vist omfang, men dyb afspænding og mere naturlig hvile af sindet er vigtigt.

Kom i kontakt med kroppen

Stress kommer til udtryk i kroppen. Det kan hjælpe dig at lave bevægelser, der afspænder og styrker din krop. Vælg en bevægelsesform du nyder, og som du kan mærke giver dig energi og hvile. Det kan for eksempel være gåture, svømning eller yoga afhængig af din nuværende fysiske form. Efterhånden som din krop bliver mere afspændt, kan du øge intensiteten, så du også begynder at opbygge en god fysisk grundform. Men lyt til kroppen, så du ikke overbelaster den.

Ophold dig i naturen

Naturen er en fremragende kur mod stress. Når du opholder dig i naturen, afspændes dit nervesystem, din opmærksomhed aflastes, og frisk luft og stilhed regenererer krop og sind. Nogle studier peger på, at bevægelse i naturen har en bedre effekt end indendørs motion. Blandt andet fordi man nyder det mere, det føles nemmere, og man derfor er mere tilbøjelig til at gentage aktiviteten.

Hav klare aftaler med din arbejdsplads

Alt efter hvilket forhold du har til din arbejdsplads, kan kontakten med arbejdspladsen være en stressfaktor. Sørg for at have klare aftaler med din arbejdsplads om hvordan og hvor ofte I taler sammen, så du har tid til at finde ro.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Stress