Emne: Mental sundhed

Alle behøver ikke at sove 8 timer

Gang på gang gentages myten om, at alle skal sove 8 timer. Det er en grov forsimpling. Virkeligheden er, at vores søvnbehov ændres med alderen. Både længden af vores søvn og selve måden, vi sover på, forandrer sig.

Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this page

I medierne støder man jævnligt på anbefalinger om, hvor meget vi bør sove på en nat. Oftest lyder anbefalingen på 8 timer. De magiske 8 timer, den perfekte tredjedel af et døgn.

Men ikke alle har det samme behov – heller ikke når det gælder søvn. I så fald skulle søvn være det eneste punkt, hvor mennesker er fuldstændig ens. Både fornuft og forskning viser, at der er forskelle på, hvor meget vi har behov for at sove.

Det er velkendt, at børn sover mere end voksne. Men vores søvn ændres også i voksenlivet. Når vi bliver ældre, sover vi mindre. Alder betyder altså noget for mængden af søvn. Men der er også individuelle forskelle – eksempelvis sover alle 47-årige ikke lige lang tid på en nat.

Individuelle forskelle i søvnbehov

Mennesker på samme alder kan godt have forskellige søvnbehov. Det gennemsnitlige behov for 47-årige er på omkring 7,5 timer og dækker over en bred vifte af søvnbehov. Det vil sige, at halvdelen af de 47-årige sover mere end 7,5 timer, og den anden halvdel sover mindre.

Masser af 47-årige har brug for 6 eller 9 timer, og der er også en portion, der har brug for 5 eller 10 timer – men der bliver færre og færre, jo længere vi kommer væk fra gennemsnittet. Det er helt normalt at ligge ved siden af gennemsnittet.

Forskellen på behov og anbefalinger

Vores søvnbehov er det faktiske behov, som hver enkelt af os har for søvn. Og det stemmer ikke altid overens med de søvnmængder, der anbefales. En anbefaling minder om et forslag eller et bud – den kan være velkvalificeret og bygge på fakta, men den kan også være ukvalificeret og bygge på rent gætværk.

Jo simplere en anbefaling er, jo lettere er den at kommunikere. Det er formentlig derfor, at anbefalingen om 8 timers søvn høres så ofte.

Lette og dybe søvnstadier

I alle aldre kommer vi igennem forskellige tilstande i løbet af søvnen. Tilstandene er bl.a. kendetegnet ved forskellige typer hjerneaktivitet, og de kan deles op i lette og dybe søvnstadier.

Det er desuden almindeligt at vågne flere gange i løbet af søvnen. Undersøgelser har vist, at det er helt almindeligt at vågne 12-25 gange i løbet af søvnen – det har man målt ved hjælp af elektroder. Det er forskelligt, hvor godt vi husker disse opvågninger. Og det er ikke almindeligt, at man kan huske dem alle.

Søvnens skiftende hjernetilstande foregår i et cyklusmønster, hvor man fra vågen tilstand dykker ned igennem let søvn og ned i den dybe søvn, hvorefter søvnen igen bliver lettere, og man vågner eller er tæt på det. Det mønster tager 1 til 2 timer og gentages flere gange i løbet af søvnen.

Når man ser på hele søvnen, ser man typisk, at vi får mest dyb søvn i den første halvdel. Det gælder for alle aldersgrupper. Sidste halvdel af søvnen sover vi lettere og vågner flere gange.

Måden vi sover på ændres med alderen

Der sker dog forandringer i vores søvnmønster, efterhånden som vi bliver ældre. Når vi bliver ældre, får vi kortere tid med dyb søvn. Den dybe søvn bliver også mindre dyb, og vi kommer til at vågne oftere. Sådan er menneskets biologi.

Søvn i forskellige aldre. Kilde: Anthony Kales og Joyce D. Kales: Evaluation and Treatment of Insomnia

Hvis man oplever, at man ikke sover så dybt, skyldes det ofte, at man kun husker den sidste halvdel af søvnen. Hukommelse kræver, at man er vågen, og opvågningerne i søvnens sidste halvdel gør det muligt at huske noget om søvnoplevelsen. Vi husker ganske enkelt ikke den dybe søvn.

Hvis vi har sovet mindst en time, kan vi dog være ret sikre på, at vi har været nede i den dybe søvn. Når man har sovet 3-5 timer, har de fleste voksne fået den mængde dyb søvn, de har brug for. Man kan altså sagtens få den dybe søvn, man har brug for, selvom man har en oplevelse af at sove let.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Mental sundhed