Emne: Borderline 6 myter om borderline Det er en myte, at borderline er en kronisk lidelse. I dag har vi flere effektive metoder til at behandle borderline – ligesom lidelsen kan komme til udtryk på forskellige måder over tid. Det er også en myte, at mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse ikke kan finde ud af at elske. Illustration: Canva Signe Hagelskjær LundAutoriseret psykolog Myte 1: Det er kun kvinder, der har borderline Fakta Nej. Borderline personlighedsstruktur (BPD) diagnosticeres oftere hos kvinder – ca. 75 % – end hos mænd. Der er med andre ord også mænd, der har denne personlighedsforstyrrelse. Man ved ikke, hvad den reelle fordeling mellem kønnene er, eller præcis hvorfor flere kvinder end mænd får diagnosen. Myte 2: Det er synd at give diagnosen borderline Fakta At have en korrekt forståelse – og en meningsfuld beskrivelse – af et menneskes vanskeligheder kan være afgørende for at vurdere prognosen og tilrettelægge behandlingsformen. En diagnose kan også give omgivelserne en større forståelse for de vanskeligheder, der følger med lidelsen og indblik i, hvordan man bedst støtter et menneske med denne personlighedsstruktur. Myte 3: Det er kun voksne over 18 år, der får diagnosen borderline Fakta Den eksisterende forskning peger på, at man kan anvende diagnosen hos unge såvel som voksne. At diskriminere unge i forhold til at stille diagnosen kan betyde, at de ikke modtager den rette behandling. I de to dominerende psykiatriske diagnosesystemer, DSM-V og ICD-10, er det tilladt at anvende diagnosen hos unge. Derfor kan man godt møde holdningen, at det er kontroversielt at diagnosticere unge med borderline personlighedsforstyrrelse. Myte 4: Borderline er kronisk Fakta Borderline personlighedsforstyrrelse har fået ry for at være svær at behandle og kronisk. I dag har vi flere effektive og evidensbaserede metoder til at behandle lidelsen. Behandlingen er ofte længerevarende. Selv uden behandling kan udtrykket af denne personlighedsforstyrrelse ændre sig over tid hos den enkelte. Prognosen forbedres dog med den rette behandling. Myte 5: Mennesker med borderline er manipulerende og opmærksomhedssøgende Fakta De vanskeligheder, der præger mennesker med denne lidelse, udspiller sig typisk i relationen til andre. Derfor kan man, hvis man har lidelsen, vække negative følelser hos andre. Det betyder ikke, at man gør det med vilje, for at få opmærksomhed, eller fordi man er selvcentreret. Ligesom alle andre handler man ud fra sin egen forståelse af sig selv, andre og verden. En forståelse, der hos mennesker med borderline ofte er ufleksibel, urealistisk og uhensigtsmæssig. Man kan have meget svært ved at håndtere andres negative følelser, fordi man har så svært ved at håndtere sine egne. Det kan medvirke til, at man ikke oplever at blive forstået og i værste fald ikke modtager den rette behandling. Myte 6: Mennesker med borderline er umulige at elske og kan ikke selv elske Fakta Mennesker med borderline kan ligesom alle andre elske og blive elsket. Lidelsen er karakteriseret ved, at man har en udpræget ustabilitet i sit følelsesliv og har svært ved at håndtere og regulere sine egne følelser. Det betyder ikke, at man ikke oplever følelser ligesom andre mennesker. Man kan derimod være meget sensitiv over for andre menneskers følelser. Mange af vanskelighederne udspiller sig i de nære relationer, og det er vigtigt, at omgivelserne har forståelse for de vanskeligheder, der er forbundet med denne personlighedsforstyrrelse. På den måde bliver omgivelserne i stand til at støtte fremfor at optrappe konflikter. Læs også Hvad er borderline? Hvad er en personlighedsforstyrrelse? Var artiklen nyttig for dig? Ja Nej Borderline Læs også Emne: Borderline Hvordan behandler man borderline personlighedsforstyrrelse? Borderline personlighedsforstyrrelse kan psykoterapeutisk behandles på flere forskellige måder. Metoderne har blandt andet fokus på at give personer med diagnosen en bedre forståelse af følelser hos både sig selv og andre. Derudover kan man som pårørende også gøre en del for at hjælpe personer med borderline. Emne: Borderline Hvornår er man personlighedsforstyrret? Til januar 2022 træder det nye diagnosesystem ICD-11 i kraft, der bl.a. ændrer diagnosen for personlighedsforstyrrelser. Lidelsen bliver både navngivet og vurderet på en ny måde. Emne: Borderline Personlighedsforstyrrelser hos unge Ofte viser personlighedsforstyrrelser sig i ungdommen eller den tidlige voksenalder. Men mange har været skeptiske over at bruge diagnosen på unge. En korrekt diagnose kan dog have stor betydning for den rette behandling og prognose.
Emne: Borderline Hvordan behandler man borderline personlighedsforstyrrelse? Borderline personlighedsforstyrrelse kan psykoterapeutisk behandles på flere forskellige måder. Metoderne har blandt andet fokus på at give personer med diagnosen en bedre forståelse af følelser hos både sig selv og andre. Derudover kan man som pårørende også gøre en del for at hjælpe personer med borderline.
Emne: Borderline Hvornår er man personlighedsforstyrret? Til januar 2022 træder det nye diagnosesystem ICD-11 i kraft, der bl.a. ændrer diagnosen for personlighedsforstyrrelser. Lidelsen bliver både navngivet og vurderet på en ny måde.
Emne: Borderline Personlighedsforstyrrelser hos unge Ofte viser personlighedsforstyrrelser sig i ungdommen eller den tidlige voksenalder. Men mange har været skeptiske over at bruge diagnosen på unge. En korrekt diagnose kan dog have stor betydning for den rette behandling og prognose.