Emne: Børn og familie

Børns udvikling 3-6 år: Vi skal hjælpe dem med at forstå andres adfærd

Det er overvældende for et barn at begynde i børnehave med færre voksne, mange børn og nye lyde og lugte. De fleste børn har brug for at være tæt med deres mor eller far, når de kommer hjem. Efterhånden bliver de mere selvhjulpe, meget spørgelystne og lærer med tiden også at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det.

Illustration: Getty Images
Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this page

Det er overvældende for et barn på 3 år at starte i børnehave. En børnehave er som regel en stor verden i forhold til vuggestue eller dagpleje, der er nye lokaler, andre lugte og lyde, store omgivelser og ikke mindst en masse nye børn og voksne at forholde sig til. Samtidig er normeringen i dagtilbud meget anderledes fra 3-års alderen, hvor barnet pludselig skal dele en voksen med mange andre børn og ikke kan få lige så meget voksenkontakt som tidligere.

Dit barn vil derfor ofte reagere der hjemme ved at være træt, have behov for at være tæt med dig og jer og måske have svært ved at blive afleveret i starten. Det er helt normalt. Dit barn er på arbejde i forhold til at vænne sig til alt det nye og ukendte. Der bliver stillet nye forventninger og krav om selv at hoppe i flyverdragten og stille sin madkasse på plads. Der er mange nye regler at holde styr på, lugten er måske anderledes end i vuggestuen, legetøjet er nyt og barnet ved ikke, hvor tingene er.

Dit barn har brug for hjælp til at forstå det nye

Måske er nogle af børnene fra dagplejen eller vuggestuen fulgt med op i børnehaven, så der er en tryg base at tage afsæt i, men lige så tit starter barnet alene. Man kan sammenligne det lidt med, når vi begynder på et nyt job.

Vi er spændte og håber på at få nogle gode kollegaer, en behagelig chef og nogle stimulerende arbejdsopgaver, men vi kan være spændte og urolige for, om vi passer ind i flokken, hvordan vi skal udføre vores opgaver og hvilke forventninger, der er til os? Som voksne kan vi bruge vores kognitive strategier til at planlægge, hvordan vi vil gribe det an. Vi har også veludviklede sociale færdigheder – og vigtigst af alt handlemuligheder.

Barnet kan på sin egen måde gøre sig mange overvejelser i forhold til det nye sted, og det kan virke overvældende. Det har behov for, at du som forælder beroliger, fortæller og forklarer, når barnet har brug for det. Barnet kan første dag komme hjem og sige, at: ”Theodor er dum, fordi han tog min skovl”. Mød barnet med anerkendelse af frustrationen, uden at dømme Theodor. Man kan fx svare, at: ”jeg kan godt forstå, at du blev frustreret over, at Theodor tog den skovl, du legede med, hvorfor mon han gjorde det?”

På den måde stimulerer du dit barns evne til at nuancere den måde, det anskuer andre på; til at udvikle sine mentaliseringsevner, for Theodor tog nok ikke skovlen for at gøre dit barn ked af det.

Verden begynder at hænge sammen

Mange bruger overgangen til børnehave som en mulighed for at droppe bleen og middagsluren, hvilket kan være yderligere en omvæltning i det lille barns liv. Kort sagt er barnet temmelig meget på arbejde i begyndelsen af et børnehaveliv. De nye udfordringer stimulerer barnets udvikling, og der sker et kæmpe ryk de første par måneder efter børnehavestart.

Nu er børnehavebarnet i fuld gang med at udforske verden, sine egne meninger og spørger gerne om alt muligt mellem himmel og jord: ”hvorfor er mursten røde?”, ”hvorfor kan du lide broccoli?”, ”bliver solen glad, når vi smiler til den?” osv. De stilles nu ikke tilfredse med simple svar, men ønsker forklaringer, fordi deres opfattelse af verden bliver bredere, større og mere kompleks.

Dit barn begynder at forstå, at der kan være en sammenhæng mellem forskellige (tidligere opfattede separate) fænomener – og det søger at forstå dem. Eksempelvis kan et barn på 3 år stille sig op i Netto og pege på en ældre dame med rollator og højlydt konstatere, at ”hun dør snart”, fordi barnet er i gang med at koble døden til at være gammel, og endnu ikke har internaliseret de sociale spilleregler, vi har i vores samfund.

Typisk vil man som forælder tysse på barnet og fortælle, at ”sådan noget siger man ikke” og håbe på, at den ældre dame ikke hørte udråbet. Men der går en vigtig læringsmulighed tabt, for hvad lærer barnet af kun at blive tysset på? Man kunne også gribe muligheden for at tale om, at man kan få brug for hjælpemidler, når man bliver ældre, og at man, selv om man har en rollator, sagtens kan have et dejligt liv og leve mange år mere. Hvis du takler dit barns spørgsmål med omtanke, kan det være en gave for jer alle.

Øver sig gennem rollelege

Samtidig er børnehavealderen en tid, hvor barnet kan virke meget uroligt, både i tanker og krop, og det kan være svært at finde ro. Omkring 4-års alderen har barnet efterhånden tilpasset sig livet i børnehaven, er tryg ved sine nye legekammerater og mestrer som regel de nye udfordringer.

I 5-års alderen kan barnet begynde at fordybe sig i længere tid og søger måske perleplader, tegning eller længere lege i sandkassen. Her forhandler børnene i rollelege som far-mor-børn eller isbutik. I den alder øver barnet sig i alt, hvad det har lært om verden og i forhold til andre relationer. Det er også her, barnet har udviklet sig til at kunne forstå, at andre kan opfatte en situation anderledes end barnet. Det begynder at kunne sætte sig ind i, hvordan andre har det, og hvordan de tænker – og øver det i rollelege.

En helt typisk legesituation kan udspille sig ved, at et barn siger: ”nu er du moren, og du er rigtig sur på babyen”. ”Nå” siger det andet barn. ”Ja, for du er så træt af at rydde op hele tiden”. På den måde, gennem legen, bearbejder barnet de indtryk, det oplever og forsøger at skabe mening i det. Samtidig øver det sociale spilleregler.

Vær ærlig uden at give dit barn skylden

Det er vigtigt, at du som forælder er ærlig omkring, hvordan du føler, uden at give barnet ansvaret og skylden for det. Barnet kan alligevel mærke, hvordan du har det og har brug for, at du bekræfter det, så barnet ved, at det kan stole på både sine egne opfattelser og på andre mennesker.

Et barn kan komme helt i tvivl, hvis det ser mor græde, og mærker, at hun er ked af det, og så mor med spids tone svarer: ”jeg har det fint”, når barnet spørger. Ofte vil barnet blive ved med at spørge, fordi det oplever, at det ikke helt stemmer overens med det, han eller hun mærker. Det er derfor meget bedre at sige til barnet, at:”ja, mor er ked af det, fordi hun er træt, har meget at lave på arbejdet eller savner morfar” el. lign.

På den måde anerkender man barnets (og sin egen) oplevelse af, at man er ked af det, men giver samtidig en forklaring, der fratager barnet ansvaret. Det er altså ikke hensigtsmæssigt at svare, at: ”jeg er ked af det, fordi du ikke vil spise den mad, jeg har stået og forberedt”. Det vil medføre skyld og skam hos dit barn, og det skaber ikke en god udvikling.

Klar til skole

I slutningen af børnehavetiden har de fleste børn udviklet sig til at være mere harmoniske og modne – og mere reflekterede omkring sig selv og andre. Der bliver stillet flere krav i børnehaven til øget koncentration, der skrives bogstaver, og dit barn trænes i at blive mere selvhjulpen med alt lige fra at gå på toilettet selv til at tage vanter på. Dit barn forberedes på at komme i skole.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie