Emne: Sorg og traumer

Hvordan håndterer jeg en livskrise?

Det er normalt at reagere med stress og sorg, når vi oplever voldsomme begivenheder og livskriser. Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv ved at skrue ned for belastninger i hverdagen: Vi skal være lige så gode ved os selv som ved en god ven, der står i en svær situation.

Sorg
Modelfoto. Foto: Anders Wikstrøm

Et almindeligt menneskeliv er fyldt med op- og nedture, og de færreste går gennem livet uden at møde en livskrise. Nogle gange dykker vores livsglæde, og vi tvivler på os selv. Ind imellem vil vi også opleve kritiske hændelser der påvirker, hvordan vi har det. Det er helt normalt.

Der kan være store udsving i vores humør og selvtillid gennem livet. Vi kan især blive påvirkede, når vi oplever voldsomme begivenheder eller belastninger, der skaber forandringer – det man tidligere kaldte en livskrise. Det kan være en kritisk hændelse. Men også tab, ulykker, overfald og katastrofer skaber forandringer i livet – eller i vores syn på livet og forståelsen af os selv.

Normalt at reagere på en livskrise med stress og smerte

En kritisk hændelse definerer en overgang i livet og skaber en afgørende forandring i os og vores omgivelser. Den type forandringer kaldte man tidligere for kriser, og her skelnede man mellem udviklingskriser og traumatiske kriser:

  • Udviklingskriser

En udviklingskrise er afgørende forandringer i vores hverdag og liv, som er iværksat af vores almindelige udvikling. Det kan for eksempel være at skifte skole, at få et barn, eller at barnet flytter hjemmefra. Eller at vi skifter job, bliver skilt eller pensioneret.

Disse kriser kan skabe store ændringer i vores syn på os selv, fordi vi skal omstille os til livsforandringerne og den måde, vi går til ændringerne på. Det kan skabe en del uro og ændring i vores selvopfattelse og påvirke vores humør og psykiske velbefindende. Men der er som regel tale om forventelige overgange, hvor vi kan tage os tid til at håndtere det.

  • Traumatiske kriser

Lidt anderledes er det med de pludselige, traumatiske og uventede kriser eller kritiske hændelser. De sker abrupt og uden forvarsel og kan iværksætte voldsomme reaktioner med sorg og psykisk smerte. Når vi befinder os i en traumatisk krise, skal vi forvalte både den voldsomme livsændring og vores indre stressrespons.

Det er normalt at reagere med både indre stress og psykiske reaktioner, når man er udsat for noget svært. Men for nogle mennesker bliver stressresponsen så alvorlig, at de udvikler en belastningsreaktion. I nogle tilfælde kan man udvikle posttraumatisk stress, fordi den fysiologiske stressrespons ikke aftager igen.

Svært ved at falde i søvn

Pludselige kritiske hændelser kan også iværksætte en slags choktilstand. Det vil sige en fysiologisk stresstilstand, hvor kroppen går i alarmberedskab og sender mange stresshormoner rundt i kroppen. Det er kroppens eget naturlige beredskab, der sætter ind for at forsvare sig selv og reagere på den ændring eller trussel, der kommer udefra.

Mængden af stresshormoner i kroppen kan betyde, at vi bliver anspændte og urolige. Det er svært at falde til ro og falde i søvn om aftenen. Det kan også påvirke både vores appetit, lystfølelse og hukommelse. Vi bliver med andre ord meget fokuserede på vores egen overlevelse.

For langt de fleste mennesker aftager den indre stressrespons igen efter nogle dage, uger eller måneder efter den kritiske hændelse.

Både vores krop og psyke er i gang med at vænne sig til hændelsen og reaktionen og forsøger at skabe en balance, så vi kan finde tilbage til vores normale tilstand. Det betyder, at vi går i gang med at tilpasse os de konkrete forandringer i hverdagen. Men det betyder også, at vi holder mental balance i den indre stressrespons og de psykologiske symptomer, der følger med.

For nogen tager det længere tid at få stresstilstanden til at falde til ro igen. Og for en lille gruppe udvikler tilstanden sig til en belastningsreaktion eller posttraumatisk stress.

Typiske symptomer efter kritiske hændelser

Det er individuelt, hvordan vi reagerer på belastninger og kritiske livshændelser. Nogle mennesker oplever mange symptomer, når de er i gang med at tilpasse sig deres nye situation. Andre mærker næsten ingen symptomer.

Vores reaktioner kan være kendetegnet ved en lang række typiske symptomer. For eksempel:

  • Uro
  • Chok
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Ængstelighed
  • Anspændthed og vrede
  • Irritabilitet
  • Tristhed
  • Skyld og skam
  • Modløshed og nedsat energi
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Nedsat lyst og appetit
  • Andre lignende symptomer.

Vi reagerer forskelligt

Selvom reaktionerne er helt normale, vil de for nogle blive meget intense og sætte gang i en betydelig funktionsnedsættelse umiddelbart efter hændelsen. For andre er varigheden og intensiteten af reaktionerne mere begrænset.

Nogle mennesker oplever mange symptomer og andre knap så mange. Nogle vil en overgang mærke en betydelig stressrespons, der sætter gang i en omfattende funktionsnedsættelse. For andre er intensiteten og varigheden mere begrænset.

Hvordan vi reagerer afhænger af:

  • Hvilken type hændelse der er tale om
  • Hvor stor en forandring, krisen medfører i vores liv
  • Hvordan vi oplever situationen
  • Vores personlighed
  • Hvor vi er i livet.

Vi håndterer kriser som de mennesker, vi er, og med de erfaringer og ressourcer vi har til rådighed. Hvis vi tidligere har oplevet voldsomme begivenheder, påvirker det vores reaktioner og adfærd. Det er også vigtigt, at vi har adgang til god støtte i vores netværk.

Den bedste hjælp kommer fra venner og familie

Langt de fleste mennesker med stressrelaterede symptomer efter en kritisk hændelse eller livsbegivenhed oplever, at den bedste hjælp, de kan få, kommer fra deres eget netværk. Tryghed og støtte fra venner og familie trøster og lindrer de pinefulde følelser. Det sætter også stressresponsen i bero.

Hvis reaktionerne ikke aftager eller ændrer karakter i løbet af nogle uger eller måneder, kan der være behov for professionel støtte og rådgivning. Hvis der er behov for rådgivning, kan det være nyttigt at få information om normale og forventelige reaktioner på belastninger, og hvordan de generelt kan håndteres.

Hvis der er tale om egentlige belastningsreaktioner, komplicerede sorgreaktioner eller risiko for at udvikle posttraumatisk stress, viser forskning, at psykoterapi er en virksom behandling.

I samarbejde med ens egen praktiserende læge kan det vurderes, om der er behov for psykologhjælp via sygesikringens psykologordning.

Ved tab og kritiske hændelser kan den praktiserende læge henvise til psykologbehandling under psykologordningen. Det giver ret til tilskud, hvis der er behov for det.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med belastninger og stress efter kritiske livshændelser og store omstillinger.

Husk på, at det er helt normalt, at man reagerer på usædvanlige og voldsomme livsbegivenheder. Og at det er en proces at leve med de ændringer, der er kommet. Generelt handler det om at lære sin egen reaktion at kende. På den måde bliver man bedre til at håndtere den.

Gode råd når man oplever kritiske hændelser

Mental balance

Den første tid, efter man har oplevet en livskrise eller kritisk hændelse, kan være så følelsesmæssigt voldsom, at den største udfordring er at overkomme de intense følelser og håndtere hverdagen og genvinde balance. For eksempel sove, spise og motionere regelmæssigt.

Lær din reaktion at kende

Når vi oplever voldsomme og intense reaktioner, kan vi let blive bange for dem og forsøge at undgå dem. Det vil sjældent hjælpe eller kun kortvarigt nedsætte belastningen.

Man kan i stedet prøve at lægge mærke til, hvordan den udløsende livskrise eller hændelse har forandret ens tanker og følelser.

  • Hvilke reaktioner kendetegner måden, man reagerer på i denne situation?
  • Hvornår er reaktionen værst?
  • Hvornår er den mindre voldsom?
  • Opstår den især i bestemte situationer?
  • Hvor lang tid varer den, når den er der?

På den måde kan man lære reaktionen at kende og begynde at ændre på den.

Følelsesregulering

Vi forsøger at genvinde balance efter stressresponsen og regulere nogle af de stærke følelser. Det kan være hjælpsomt at passe godt på sig selv, nedsætte sine belastninger i hverdagen og sørge for at øge sin egenomsorg for at kunne rumme og forvalte de stressende og belastende følelser. Man kan med fordel lede efter aktiviteter, der hjælper og regulerer de svære følelsesmæssige reaktioner.

Egenomsorg

Vi skal drage omsorg for os selv ved at skrue ned for belastninger i hverdagen og finde aktiviteter, der lindrer den psykiske stressrespons og øger ens velvære og livskvalitet.

Det handler om at være god ved sig selv og sørge for at udvise lige så stor omsorg for sig selv, som man ville over for en god ven, der står i en svær situation, en livskrise. Egenomsorg er blandt andet aktiviteter, der nedsætter stressniveauet og øger livskvalitet. For eksempel afspænding, meditation, yoga, gå tur i naturen, samvær med nære venner, biograftur, lave god mad med videre.

Social støtte

Forståelse, medfølelse og tryghed stabiliserer reaktionerne og sætter stressresponsen i bero, når du befinder dig i en livskrise. Det kan være en god ide at tale med sine nærmeste og eventuelt sin arbejdsplads om sine reaktioner og udfordringer, så man får sagt, hvilken form for støtte, man har brug for i en svær tid og eventuelt få hjælp til at nedsætte arbejdsbelastningen.

Omstilling

Når man står over for en livskrise, hvor der sker en stor forandring i livet, er det vigtigt at overveje, hvordan man får omstillet hverdagen til ændringerne. Det kan være svært i starten, men det er en vigtig del af den proces, man er igennem. Processen handler om at definere, hvordan ens liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe glæde og mening ind i hverdagen.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Sorg og traumer