Emne: Sorg og traumer

Hvordan håndterer jeg livskriser?

Det er normalt at reagere med stress og sorg, når vi oplever voldsomme begivenheder og livskriser. Det er vigtigt, at vi drager omsorg for os selv ved at skrue ned for belastninger i hverdagen: Vi skal være lige så gode ved os selv som ved en god ven, der står i en svær situation.

Modelfoto. Foto: Anders Wikstrøm

Et almindeligt menneskeliv er fyldt med op- og nedture. Nogle gange dykker vores livsglæde, og vi tvivler på os selv. Ind imellem vil vi også opleve kritiske hændelser der påvirker, hvordan vi har det. Det er helt normalt.

Der kan være store udsving i vores humør og selvtillid gennem livet, og vi kan især blive påvirkede, når vi oplever voldsomme begivenheder eller belastninger, der skaber forandringer. Det kan være en kritisk hændelse, men også tab, ulykker, overfald og katastrofer skaber forandringer i livet – eller i vores syn på livet og forståelsen af os selv.

Normalt at reagere med stress og smerte

En kritisk hændelse definerer en overgang i livet og skaber en afgørende forandring i os og vores omgivelser. Den type forandringer kaldte man tidligere for kriser, og her skelnede man mellem udviklingskriser og traumatiske kriser:

  • Udviklingskriser

En udviklingskrise er afgørende forandringer i vores hverdag og liv, som er iværksat af vores almindelige udvikling. Det kan for eksempel være at skifte skole, at få et barn, eller at barnet flytter hjemmefra. Eller at vi skifter job, bliver skilt eller pensioneret.

Disse kriser kan skabe store ændringer i vores syn på os selv, fordi vi skal omstille os til livsforandringerne og den måde, vi går til ændringerne på. Det kan skabe en del uro og ændring i vores selvopfattelse og påvirke vores humør og psykiske velbefindende. Men der er som regel tale om forventelige overgange, hvor vi kan tage os tid til at håndtere det.

  • Traumatiske kriser

Lidt anderledes er det med de pludselige, traumatiske og uventede kriser eller kritiske hændelser. De sker abrupt og uden forvarsel og kan iværksætte voldsomme reaktioner med sorg og psykisk smerte. Når vi befinder os i en traumatisk krise, skal vi forvalte både den voldsomme livsændring og vores indre stressrespons.

Det er normalt at reagere med både indre stress og psykiske reaktioner, når man er udsat for noget svært. Men for nogle mennesker bliver stressresponsen så alvorlig, at de udvikler en belastningsreaktion, og i nogle tilfælde posttraumatisk stress, fordi den fysiologiske stressrespons ikke aftager igen.

Svært ved at falde i søvn

Pludselige kritiske hændelser kan også iværksætte en slags choktilstand – en fysiologisk stresstilstand, hvor kroppen går i alarmberedskab og sender mange stresshormoner rundt i kroppen. Det er kroppens eget naturlige beredskab, der sætter ind for at forsvare sig selv og reagere på den ændring eller trussel, der kommer udefra. Mængden af stresshormoner i kroppen kan betyde, at vi bliver anspændte og urolige. Det er svært at falde til ro og falde i søvn om aftenen, og det kan påvirke både vores appetit, lystfølelse og hukommelse. Vi bliver med andre ord meget fokuserede på vores egen overlevelse.

For langt de fleste mennesker aftager den indre stressrespons igen efter nogle dage, uger eller måneder efter den kritiske hændelse. Både vores krop og psyke er i gang med at vænne sig til hændelsen og reaktionen og forsøger at skabe en balance, så vi kan finde tilbage til vores normale tilstand. Det betyder, at vi går i gang med at tilpasse os de konkrete forandringer i hverdagen, men også at vi holder mental balance i den indre stressrespons og de psykologiske symptomer, der følger med.

For nogen tager det længere tid at få stresstilstanden til at falde til ro igen. Og for en lille gruppe udvikler tilstanden sig til en belastningsreaktion eller posttraumatisk stress.

Typiske symptomer efter kritiske hændelser

Det er individuelt, hvordan vi reagerer på belastninger og kritiske livshændelser. Nogle mennesker oplever mange symptomer, når de er i gang med at tilpasse sig deres nye situation, mens andre næsten ingen symptomer mærker.

Vores reaktioner kan være kendetegnet ved en lang række typiske symptomer, for eksempel:

  • Uro
  • Chok
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Ængstelighed
  • Anspændthed og vrede
  • Irritabilitet
  • Tristhed
  • Skyld og skam
  • Modløshed og nedsat energi
  • Koncentrations- og hukommelsesbesvær
  • Nedsat lyst og appetit m.v.

Vi reagerer forskelligt

Selvom reaktionerne er helt normale, vil reaktionerne for nogle blive meget intense og sætte gang i en betydelig funktionsnedsættelse umiddelbart efter hændelsen. For andre er varigheden og intensiteten af reaktionerne mere begrænset.

Nogle mennesker oplever mange symptomer og andre knap så mange. Nogle vil en overgang mærke en betydelig stressrespons, der sætter gang i en omfattende funktionsnedsættelse. For andre er intensiteten og varigheden mere begrænset.

Hvordan vi reagerer afhænger af, hvilken type hændelse der er tale om, hvor stor en forandring, krisen medfører i vores liv, og hvordan den enkelte oplever situationen. Men også vores personlighed, og hvor vi er i livet, har betydning for vores reaktioner. Vi håndterer kriser som de mennesker, vi er, og de erfaringer og ressourcer vi har til rådighed. Hvis vi tidligere har oplevet voldsomme begivenheder, påvirker det vores reaktioner og adfærd. Det er også vigtigt, at vi har adgang til god støtte i vores netværk.

Den bedste hjælp kommer fra venner og familie

Langt de fleste mennesker med stressrelaterede symptomer efter en kritisk hændelse eller livsbegivenhed oplever, at den bedste hjælp, de kan få, kommer fra deres eget netværk. Tryghed og støtte fra venner og familie trøster og lindrer de pinefulde følelser og sætter stressresponsen i bero.

Hvis reaktionerne ikke aftager eller ændrer karakter i løbet af nogle uger eller måneder, kan der være behov for professionel støtte og rådgivning. Hvis der er behov for rådgivning, kan det være nyttigt at få information om normale og forventelige reaktioner på belastninger, og hvordan de generelt kan håndteres. Hvis der er tale om egentlige belastningsreaktioner, komplicerede sorgreaktioner eller risiko for at udvikle posttraumatisk stress, viser forskning, at psykoterapi er en virksom behandling.

I samarbejde med ens egen praktiserende læge kan det vurderes, om der er behov for psykologhjælp via sygesikringens psykologordning. Ved tab og kritiske hændelser kan den praktiserende læge henvise til psykologbehandling under psykologordningen, som giver ret til tilskud, hvis der er behov for det.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med belastninger og stress efter kritiske livshændelser og store omstillinger.

Husk på, at det er helt normalt, at man reagerer på usædvanlige og voldsomme livsbegivenheder. Og at det er en proces at leve med de ændringer, der er kommet. Generelt handler det om at lære sin egen reaktion at kende, så man bliver bedre til at håndtere den.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Sorg og traumer