Emne: Depression

Kort om forskning og depression

Forskningen har ikke et entydig svar på, hvorfor nogle mennesker får en depression, men alt tyder på, at det er et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige, psykiske og biologiske faktorer

Alt om psykologi
Illustration: Getty Images

Forskerne har endnu ikke fundet de helt præcise årsager til, hvorfor nogle mennesker bliver ramt af depression. Eller hvorfor flere kvinder end mænd for eksempel lider af depression.

Forskningen har dog i mange år været optaget af at finde årsagen til lidelsen. I den forbindelse haft man haft et særligt stort fokus på betydningen af hjernens signalstofsystemer.

Man har især kædet depressionen sammen med en mangel på signalstoffet serotonin. Der er dog i de senere år blevet sået tvivl om den såkaldte serotoninhypotese. Man har i den forbindelse måttet erkende, at der ikke er én enkeltstående årsag til depression. Dermed er der heller ikke én slags behandling, der hjælper alle.

Forskningen har derimod vist, at årsagerne til depression er et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige, psykiske og biologiske faktorer.

Man har for eksempel fundet en tilbøjelighed til, at mennesker med depression i familien har en større risiko for at udvikle lidelsen. Om dette skyldes genetiske eller sociale og miljømæssige faktorer, er ikke helt afgjort.

Man ved også, at børn, der har været udsat for traumer eller omsorgssvigt i barndommen, har en større risiko for at udvikle en lang række sygdomme som voksne. Herunder depression.

Sammenhæng mellem fysik og psyke

Også stressende eller traumatiske oplevelser i voksenlivet kan udløse depression, men lidelsen kan også opstå tilsyneladende uden en ydre udløsende faktor.

Forskningen peger også på, at der er en stærk sammenhæng mellem fysiske sygdomme og psykiske lidelser. De to faktorer kan således gensidigt forstærke eller føre til hinanden. Blandt andet ved man, at mennesker med hjertesygdomme eller kræft har en forøget risiko for at få en depression.

Nyere forskning tyder på, at nogle tilfælde af depression muligvis kan skyldes kronisk inflammation i kroppen. I et stort studie med mere end 14.000 deltagere fandt man blandt andet ud af, at de deltagere, der havde klinisk depression, også havde 46 procent højere niveauer af det såkaldte ”C-reactive protein”, som er en markør for inflammation.

Og typisk har man set, at depressionssymptomerne mindskes, hvis man giver medicin, som hæmmer inflammation. Omvendt øges symptomerne, hvis man giver medicin, der fremmer inflammation.

Endelig har gentagen forskning fundet, at et bestemt tankemønster, kaldet rumination (oprindeligt fra latin brugt om køers drøvtyggen), øger risikoen for senere at udvikle depression.

At ruminere vil sige, at man igen og igen gennemgår det samme problem eller hændelse i tankerne. Typisk med negative bedømmelser såsom ”jeg er ikke værd at elske”, ”det er min egen skyld”, eller ”hvorfor sker det her for mig”.

Der er også fundet en tendens til, at denne sammenhæng mellem rumination og depression først og fremmest gælder for kvinder. Det kan muligvis forklare, at kvinder har en væsentligt højere risiko for at udvikle lidelsen.

Terapi anbefales mod depression

Kognitiv adfærdsterapi (på engelsk: CBT) er en af de mest undersøgte psykoterapiformer ved behandling af depression.

Generelt har forskningen dog ikke fundet forskel på effekten af forskellige terapiformer – herunder for eksempel korttids psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi – og i Danmark anbefales alle disse metoder til behandling af lidelsen. Psykoterapi vil generelt være fokuseret på at øge problemløsning, mindske rumination og at opsøge social støtte.

Forskningen har også peget på, at effekten af medicin (antidepressiver) og psykoterapi på kort sigt er nogenlunde sammenlignelig. Til gengæld er langstidseffekten af psykoterapi tilsyneladende væsentlig bedre end medicinsk behandling.

En metaanalyse fandt for eksempel, at de, der havde modtaget medicinsk behandling, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få tilbagefald et år senere, som de, der havde modtaget psykoterapi.

I tilfælde af moderat til svær depression er kombinationsbehandling også mulig. Nogle studier tyder også på en positiv tilbagefaldsforebyggende effekt af mindfulnessbehandling sammen med medicin, samt en positiv effekt af fysisk træning.

Nyere dansk forskning fra 2015 tyder endvidere på, at depression også kan hænge sammen med forstyrrede søvn- og hormonmønstre. Og at søvnbehandling derfor kan være effektiv.

De danske forskere opdagede en ny, effektiv og enkel måde at hjælpe folk ud af lidelsen på. I løbet af en uges indlæggelse holdes patienten vågen tre dage i træk. Kuren følges efterfølgende op af grundig vejledning i gode søvnvaner.

Forskerne på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri testede den nye metode på 30 patienter. Resultaterne var gode.

Allerede efter en uges behandling og tre søvnløse nætter havde 58,4 procent lagt lidelsen bag sig. Et halvt år efter var 61,9 procent stadig fri for deres symptomer.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Depression Forskning