Emne: Depression

Kort om forskning og depression

Forskningen har ikke et entydig svar på, hvorfor nogle mennesker får en depression, men alt tyder på, at det er et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige, psykiske og biologiske faktorer

Forskerne har endnu ikke fundet de helt præcise årsager til, hvorfor nogle mennesker bliver ramt af depression. Eller hvorfor flere kvinder end mænd fx lider af depression. Forskningen har dog i mange år været optaget af at finde årsagen til depression og i den forbindelse haft et særligt stort fokus på betydningen af hjernens signalstofsystemer. Man har især kædet depressionen sammen med en mangel på signalstoffet serotonin. Der er dog i de senere år blevet sået tvivl om den såkaldte serotonin-hypotese og man har måttet erkende, at der ikke er én enkeltstående årsag til depression, og dermed heller ikke én slags behandling, der hjælper alle.

Forskningen har derimod vist, at årsagerne til depression er et komplekst samspil mellem sociale, miljømæssige, psykiske og biologiske faktorer. Man har fx fundet en tilbøjelighed til, at mennesker med depression i familien har en større risiko for at udvikle depression. Om dette skyldes genetiske eller sociale og miljømæssige faktorer, er ikke helt afgjort. Man ved også, at børn, der har været udsat for traumer eller omsorgssvigt i barndommen, har en større risiko for at udvikle en lang række sygdomme som voksne, herunder depression.

Sammenhæng mellem fysik og psyke

Også stressende eller traumatiske oplevelser i voksenlivet kan udløse depression, men depression kan også opstå tilsyneladende uden en ydre udløsende faktor. Forskningen peger også på, at der er en stærk sammenhæng mellem fysiske sygdomme og psykiske lidelser, således at de gensidigt kan forstærke eller føre til hinanden. Bl.a. ved man, at mennesker med hjertesygdomme eller kræft har en forøget risiko for at få en depression.

Nyere forskning tyder på, at nogle tilfælde af depression muligvis kan skyldes kronisk inflammation i kroppen. I et stort studie med mere end 14.000 deltagere fandt man bl.a., at de deltagere, der havde klinisk depression, også havde 46 % højere niveauer af det såkaldte ”C-reactive protein”, som er en markør for inflammation. Og typisk har man set, at depressionssymptomerne mindskes, hvis man giver medicin, som hæmmer inflammation og øges, hvis man giver medicin, der fremmer inflammation.

Endelig har gentagen forskning fundet, at et bestemt tankemønster, kaldet rumination (oprindeligt fra latin brugt om køers drøvtyggen), øger risikoen for senere at udvikle depression. At ruminere vil sige, at man igen og igen gennemgår det samme problem eller hændelse i tankerne, typisk med negative bedømmelser såsom ”jeg er ikke værd at elske”, ”det er min egen skyld”, eller ”hvorfor sker det her for mig”. Der er også fundet en tendens til, at denne sammenhæng mellem rumination og depression først og fremmest gælder for kvinder, hvilket muligvis kan forklare, at kvinder har en væsentligt højere risiko for at udvikle depression.

Terapi anbefales

Kognitiv adfærdsterapi (på engelsk: CBT) er en af de mest undersøgte psykoterapiformer ved behandling af depression. Generelt har forskningen dog ikke fundet forskel på effekten af forskellige terapiformer – herunder fx korttids psykodynamisk psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi – og i Danmark anbefales alle disse metoder til behandling af depression. Psykoterapi vil generelt være fokuseret på at øge problemløsning, mindske rumination og at opsøge social støtte.

Forskningen har også peget på, at effekten af medicin (antidepressiver) og psykoterapi på kort sigt er nogenlunde sammenlignelig, men til gengæld er langstidseffekten af psykoterapi tilsyneladende væsentlig bedre end medicinsk behandling. En metaanalyse fandt fx, at de, der havde modtaget medicinsk behandling, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få tilbagefald et år senere, end de, der havde modtaget psykoterapi.

I tilfælde af moderat til svær depression er kombinationsbehandling også mulig. Nogle studier tyder også på en positiv tilbagefaldsforebyggende effekt af mindfulnessbehandling sammen med medicin, samt en positiv effekt af fysisk træning.

Nyere dansk forskning fra 2015 tyder endvidere på, at depression også kan hænge sammen med forstyrrede søvn- og hormonmønstre og at søvnbehandling derfor kan være effektiv. De danske forskere opdagede en ny, effektiv og enkel måde at hjælpe folk ud af depression på. I løbet af en uges indlæggelse holdes patienten vågen tre dage i træk og kuren følges efterfølgende op af grundig vejledning i gode søvnvaner. Forskerne på Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri testede den nye metode på 30 patienter, og resultaterne var gode. Allerede efter en uges behandling og tre søvnløse nætter havde 58,4 % lagt lidelsen bag sig. Et halvt år efter var 61,9 % stadig fri for deres symptomer.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Depression Forskning