Emne: Angst

Kort om forskning og angst

Angst opstår på baggrund af en række komplekse risikofaktorer som fx genetik, personlighed og sociale faktorer. Forskningen viser, at angst kan behandles, og psykoterapi har positiv effekt.

Angsttilstande er nogle af de mest omkostningstunge lidelser – både når man anskuer det socialt, samfundsøkonomisk og menneskeligt, og angst har samtidig ofte også stor betydning for den enkeltes livskvalitet og funktionsevne, både arbejdsmæssigt og socialt.

Forskningen inden for angst viser, at forskellige risikofaktorer har betydning for udviklingen af en angstlidelse, fx genetik, hjernekemi, personlighed og sociale faktorer og oplevelser.

Det giver god mening at forstå angst inden for den såkaldte sårbarheds-stress model som en funktion af dels nogle individuelle sårbarheder, som fx kan være biologiske, psykologiske og sociale og udsættelse for nogle stressende oplevelser eller miljøer.

Som et eksempel på en mulig biologisk sårbarhed har et hold tyske forskere fra Julius-Maximilians-Universität i Bavaria, Tyskland for nyligt beskrevet en hidtil ukendt genetisk “pathway” for udviklingen af angstlidelser. Forskerne undersøgte mere end 5.000 frivillige deltagere og 500 patienter med panikangst og fandt, at mindst fire varianter af ét bestemt gen var risikofaktorer for angst og panikangst.

Angst har ofte følgeskab

En angstlidelse kan godt optræde alene, men optræder som regel sammen med andre angstlidelser. Der er typisk en høj grad af lidelsessammenfald (komorbiditet) mellem angst og depression, der deler mange af de samme risikofaktorer. Omkring halvdelen af dem, der diagnosticeres med depression, lider også af angst.

Et hold amerikanske forskere undersøgte i 2014 risikofaktorerne for angstlidelser og depression ved hjælp af faktoranalyse (en statistisk metode, red.) lavet på baggrund af et stort registermateriale. Forskerne fandt, at risikoen for angstlidelser og depression påvirkes af underliggende faktorer og effekter, som er specifikke for hver enkelt lidelse. Forskernes undersøgelser viste, at fx lavt selvværd, depression i familien, kvindeligt køn, seksuelt misbrug i barndommen og antal uddannelsesår alle var risikofaktorer for udvikling af angst og depression. Det samme var antal traumatiske oplevelser og et forstyrret familiemiljø.

Anden forskning har peget på generthed eller hæmning i barndommen, få økonomiske ressourcer, mentale lidelser hos forældrene og skilsmisse som risikofaktorer i samspil med genetiske faktorer.

Angst kan behandles

Angstlidelser kan behandles. Forskning på området viser positive effekter af psykologbehandling, særligt kognitiv adfærdsterapi (på engelsk KAT/CBT) er undersøgt og dokumenteret, men flere andre terapiformer er virksomme, herunder også selvhjælpsterapier.

Sundhedsstyrelsen anbefaler psykoterapi som primær behandlingsform ved let til moderat angst. Psykoterapeutisk behandling har bedre effekt end medicinsk behandling alene og forebygger samtidig tilbagefald. Udover ubehaget ved at konfrontere svære tanker, er der heller ikke bivirkninger forbundet ved psykoterapi.

Med undtagelse af fobiangst, hvor medicin ikke har effekt, kan angstlidelser også behandles med antidepressiver, anxiolytika eller med en kombinationsbehandling af medicin og psykoterapi.

Dansk forskning fra Aarhus Universitet har endvidere fundet god effekt af mindfulness behandling (MBSR) til mennesker med social angst, samt til kræftpatienter med symptomer på angst og depression. Efter et forløb på otte uger havde unge med social angst det lige så godt som de, der fulgte et forløb med almindelig kognitiv terapi. Forskerne fandt også ved meta-analytisk undersøgelse af 1403 kræftpatienter, der blev behandlet med mindfulness, at de sammenlignet med kontrolgrupperne fik reducerede symptomer på angst og depression.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Forskning