Emne: Arbejdsliv

Mobning kan gøre os syge

Vi har et fundamentalt behov for at knytte os til andre mennesker. Forskning viser, at det kan gå ud over vores helbred, når vi er udsat for mobning. Vi risikerer at blive ramt af stress, angst og depression. Det er vigtigt, at ledelsen sørger for en kultur, hvor man respekterer hinanden, og hvor mobning er uacceptabelt.

Voksne mobber også. Typisk taler vi om mobning i forbindelse med skolebørn og ungdomsuddannelser, men mobning på danske arbejdspladser er udbredt. En rapport fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i Danmark viser, at mobning på arbejdspladsen ligger på omkring 11 %.

Mobning handler i høj grad om udstødelse fra fællesskaber. Nyere forskning viser, at mobning kan ende med, at den mobbede forlader arbejdspladsen frivilligt eller bliver fyret (Hogh, Hoel, & Carneiro, 2011; Clausen et al., 2016). Processen begynder ofte i det skjulte og er især karakteriseret ved at være vedholdende og vedvarende.

Når man bliver udstødt fra fællesskabet

En mobbeproces involverer ofte flere personer eller grupper og handler tit om in- og/eller eksklusion – er man med i fællesskabet, eller holdes man ude? Mobning kan finde sted på forskellige måder, fx ved at man bliver ignoreret, udelukket fra eller frosset ude af det sociale fællesskab, eller at der bliver spredt rygter og sladder om den, det går ud over. Det kan også være direkte rettet mod en enkelt person, hvor man bliver ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med sit arbejde, eller bliver fornærmet eller hånet for sin baggrund, sine vaner eller holdninger, eller sit privatliv.

Mobning kan også være rettet mod den mobbedes arbejde, fx som tilbageholdelse af information, som man har brug for i sit arbejde. Vedvarende kritik af det arbejde, man udfører eller overdreven overvågning kan også være en måde at mobbe på.

Mobning er en negativ udstødelsesproces, som det er svært at forsvare sig imod. For den mobbede kan det i begyndelsen være svært at sætte fingeren på, hvad der sker, men den mobbede oplever, at noget ikke er helt, som det skal være. Mobningen kan foregå skjult i form af rygter og bagtalelse, fx i lukkede facebookgrupper, hvor bestemte personer ikke er inviteret med.

Det kan også foregå åbent som at få frataget arbejdsopgaver, eller at blive flyttet til en anden afdeling.

Mobning kan starte som konflikt

Mobning kan også starte som en konflikt, som kan udvikle sig fra at handle om noget konkret i forbindelse med arbejdet, til efterhånden at blive rettet mod en enkelt person, som ender med at blive udsat for negativ adfærd og mobning. I sidste ende er der en stor risiko for at blive udstødt fra gruppen og evt. arbejdspladsen.

Mobning kan også foregå som overgreb, eller være rettet mod medarbejdere, som fremtræder anderledes end kollegaerne, fx tilhører en minoritets-gruppe: at være kvinde på en mandearbejdsplads, eller mand på en kvindearbejdsplads, at have et handikap eller at tilhøre en etnisk minoritetsgruppe.

Hvordan reagerer vi på mobning?

Mennesker har et fundamentalt behov for at knytte sig til andre mennesker. Når vi bliver mobbet og socialt udstødt, kan det påvirke vores selvværd og vores behov for at høre til og have et meningsfuldt liv. Forskning viser, at mobning kan have alvorlige konsekvenser for vores fysiske og psykiske helbred og velbefindende, fx psykisk i form af angst, depression, stress-symptomer og udbrændthed (Hogh, Mikkelsen & Hansen, 2011). Omvendt kan det at have en depression også være en risiko for at blive mobbet (Hogh m.fl. 2016).

At blive udsat for mobning kan påvirke vores selvtillid og selvværdsfølelse. Det kan også øge vores sårbarhed, skyldfølelse og give anledning til selvforagt. Fysisk kan der være risiko for at udvikle symptomer på hjertekarsygdomme (Høgh, Hansen, Mikkelsen & Jacobsen, 2009). Mobning kan også give søvnproblemer eller en dårlig søvnkvalitet (Hansen, Hogh, Garde & Persson, 2011; Nabe-Nielsen m.fl. 2016). Vi har brug for at sove godt for at restituere, især efter en dag fyldt med stress, og det kan være skadeligt for vores helbred at sove dårligt.

Vi forsøger ofte selv at løse det

Det viser sig heldigvis, at hvis vi enten selv, eller med hjælp fra arbejdspladsen, kan skabe afstand til den negative adfærd, så kan vi få det bedre igen. Inden mobningen eskalerer for meget, vil vi dog ofte forsøge at tilpasse os gruppen, kontrollere interaktioner, udrede eventuelle konflikter og arbejde hårdere. Men det kan også vise sig problematisk at forsøge at løse problemerne selv og i nogle tilfælde eskalere mobningen, fordi vi på den måde forsøger at tilpasse os nogle negative vilkår for at undgå at blive udstødt (Zapf & Gross, 2001).

I følge arbejdsmiljøloven ligger det overordnende ansvar for at skabe et tilfredsstillende arbejdsmiljø hos ledelsen. Ledelsen er ansvarlig for effektivt at forebygge mobning, og for at tage hånd om de potentielt frustrerende situationer, som mobning kan skabe. Nogle ledere er selv involveret i mobning, og i Danmark er det omkring en tredjedel af dem, der mobbes, som bliver mobbet af en leder (Ortega et al., 2009: Høgh, 2013).

Undersøgelser viser, at kvaliteten af ledelse på en arbejdsplads har stor betydning for, om der forekommer mobning, uanset om ledelsen er direkte involveret eller ej. Nyere forskning viser, at dårlig ledelseskvalitet kan føre til mobning på arbejdspladsen.

Dårlig ledelse giver øget risiko for mobning

På de arbejdspladser, hvor medarbejderne både oplever dårlig ledelseskvalitet, og hvor der er et dårligt socialt fællesskab, er der højere risiko for mobning. Hvis der er godt arbejdsklima og samarbejde, er risikoen for mobning ikke så stor; men hvis ledelsen er af dårlig kvalitet, er det svært at have et godt samarbejde.

Derfor er det vigtigt at have en god ledelseskvalitet på arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at ledelsen sørger for, at medarbejderne kan udvikle deres kompetencer og potentiale. At de prioriterer jobtilfredshed, er gode til at planlægge arbejdet og forstår at håndtere konflikter (Francioli et al., 2016).

Hvis ledelseskvaliteten bliver ved med at være dårlig, kan der være en risiko for, at der udvikler sig en kultur, hvor hån, spot, latterliggørelse og bagtalelse trives, og det kan udvikle sig til mobning.

Vigtigt at have en mobbepolitik

Mobning er både skadeligt for de ansatte og dyrt for organisationen i form af langtidssygefravær og en større personaleomsætning (Clausen et al, 2016; Hogh et al. 2016). Det er derfor væsentligt, at man på arbejdspladsen:

  • udvikler en mobbepolitik, der indeholder en erklæring fra ledelsen om, at man ikke vil acceptere mobning
  • forsøger at minimere eller fjerne risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø
  • arbejder med lederudvikling, samt at øge ledelsens kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter og mobning
  • rekrutterer de rigtige folk til organisationen, så de passer ind og bliver accepteret i arbejdsgruppen

Det er også vigtigt at have klare og anerkendte magtstrukturer i organisationen – og en god og respektfuld omgangstone.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Stress