Emne: Skizofreni

Forskning: Mennesker med skizofreni kan have svært ved at afkode andre mennesker

Mennesker, der lider af skizofreni, kan have vanskeligt ved at aflæse og afkode de ’sociale regler’, vi har imellem os, og det kan give udfordringer i det daglige og i behandlingen. Der forskes i øjeblikket i, hvordan man med denne viden i højere grad kan skræddersy behandlingsforløb

Man har i mange år været klar over, at nogle mennesker, der lider af skizofreni, har svært ved at aflæse og forstå de mange nuancer, der er på spil i den sociale interaktion med andre mennesker (Bleuler E. Lehrbuch 1983). I det daglige kliniske arbejde med disse patienter har man dog ikke haft særligt fokus på patienternes socialkognitive vanskeligheder men i højere grad fokuseret på de psykotiske symptomer, der følger med sygdommen – såsom at høre stemmer, lide af vrangforestillinger om forfølgelse og om at blive overvåget.

De senere år er der imidlertid kommet et nyt fokus på patienternes socialkognitive vanskeligheder, og i dag anbefales det i de nationale kvalitetsmål på området, at mindst 90 % af alle patienter med nydiagnosticeret skizofreni bliver psykologisk testet i forhold til deres kognitive evner. Det kunne fx være i forhold til hukommelse, indlæring og opmærksomhed.

Hvad er socialkognitive vanskeligheder?

Hvis man har socialkognitive vanskeligheder, kan man fx have svært ved at aflæse andre mennesker og deres måde at agere på – eller man har svært ved at opfange forskelle på sit eget og andre menneskers perspektiv. Det kan fx være, at man har problemer med at forstå andre menneskers kropssprog, toneleje eller mimik, eller opfatte, når andre er ironiske. Men det kan også være vanskeligheder ved at forstå andre menneskers følelser og vide, hvad der er ’passende opførsel’ i forskellige sociale situationer.

I forhold til skizofreni har det amerikanske sundhedsvæsen på baggrund af forskning identificeret, at de socialkognitive vanskeligheder ved skizofreni primært omhandler følgende områder:

Theory of mind: Evnen til at kunne sætte sig i andres mentale sted

Social perception: Kompleks proces, hvor vi er i stand til at kombinere tale, tonefald og ansigtsmimik med den situation, vi står i. Det man i daglig tale kalder situationsfornemmelse, og som gør os i stand til at afkode fx ironi, sarkasme og humor

Emotions-bearbejdning: Evnen til at udtrykke grundlæggende følelser og aflæse andres følelsesmæssige tilstand

Social viden: Grundlæggende viden om passende opførsel i forskellige sociale sammenhænge

Systematiske fejlslutninger: Tendens til at være forudindtaget og træffe forhastede konklusioner. Eller til kun at fokusere på detaljer, der bekræfter egne antagelser, mens man overser de ting, der kunne nuancere forståelsen

Test kan give ny forståelse

Ny forskning tyder på, at visse former for socialkognition er medfødt, hvorimod andre former er tillært (Apperly IA, Butterfill SA, 2009). Der foregår derfor lige nu forskning inden for skizofreni-området, hvor man er interesseret i at få kortlagt, hvordan vi kan afdække patienternes socialkognitive vanskeligheder med psykologiske test. Hvis vi kan få fundet frem til egnende psykologiske test, giver det mulighed for at få en mere nuanceret forståelse af patienternes lidelsesoplevelse, og de udfordringer, de oplever i dagligdagen. Øger det fx en persons paranoia og oplevelsen af at være forfulgt og overvåget, hvis man ikke kan aflæse andre menneskers intentioner korrekt? Skizofreni er kendetegnet ved såkaldt negative symptomer som fx apati, initiativløshed, manglende fremdrift, følelsesmæssig ‘fladhed’ og nedsat social interesse. Forstærkes disse såkaldte symptomer, hvis man ikke kan overskue eller afkode de sociale ’opskrifter’, man støder på i forskellige sammenhænge?

Overlap med autisme

Ny dansk forskning har fundet frem til, at der tilsyneladende er et vist overlap i visse former for relationelle vanskeligheder hos folk med autisme og folk med skizofreni (Bliksted V, Ubukata S, Koelkebeck K, 2016). Samtidig ser det ud til, at de patienter, som fortsat går i behandling for deres skizofrenilidelse i en årrække muligvis har flere socialkognitive vanskeligheder, end hvis man sammenligner med en gruppe af mennesker med nydiagnosticeret skizofreni. Men selv hos nydiagnosticerede patienter med skizofreni ses store forskelle på omfanget og typen af socialkognitive vanskeligheder. Man fandt, højst overraskende, at et højt niveau af psykotiske symptomer i sig selv ikke var ensbetydende med flest kognitive og socialkognitive vanskeligheder. Derimod havde negative symptomer en stor indvirkning på omfanget af både kognitive og socialkognitive vanskeligheder (Bliksted V, Ubukata S, Koelkebeck K, 2014).

Forskning i hjerneforskelle

Forskere har forsøgt at kortlægge, hvordan forskellige dele af hjernen samarbejder hos raske personer, når de indgår i sociale sammenhænge, hvor man anvender forskellige aspekter af social kognition (Green MF, Horan WP, Lee J, 2015). Der foregår også en del forskning, der forsøger at kortlægge, på hvilke måder hjernen opfører sig ’anderledes’ hos mennesker, der lider af skizofreni, så man kan få en bedre forståelse af deres socialkognitive vanskeligheder. Der kan både være tale om overaktivitet i bestemte hjerneområder sammenlignet med raske personers hjerner. Det kan være udtryk for, at patienternes hjerner skal arbejde hårdere for at aflæse sociale sammenhænge korrekt. Der kan også være tale om underaktivitet, som kan være udtryk for, at patienter ikke bruger de samme hjerneområder som raske, når de interagerer socialt.

Generelt har hjernescanningsstudierne dog ofte meget få deltagere. Som udgangspunkt skal man derfor være varsom med at generalisere de fund, man gør i hjernescanninger, til hele gruppen af mennesker med skizofreni, da der som nævnt ovenfor ser ud til at være stor variation i typen og omfanget af socialkognitive vanskeligheder hos den enkelte patient.

Hjælp til den rette behandling

Socialkognitive vanskeligheder kan have stor indflydelse på, hvordan personen interagerer med venner, kolleger og familie. Det er derfor vigtigt, at sundhedsprofessionelle har kendskab til disse former for vanskeligheder, så man bedre kan skræddersy god og effektiv terapi og behandling til patienterne. Det er også vigtigt at have en opmærksomhed på, at socialkognitive vanskeligheder kan give udfordringer i den relation, der opstår mellem patient og behandler i den terapeutiske behandling.

Der forskes i dag intensivt i, hvordan man kan tilbyde behandling målrettet de socialkognitive og kognitive vanskeligheder. Forskningen har indtil nu vist, at det er muligt at optræne disse færdigheder i såkaldt manualiserede behandlingsforløb, hvor patienterne øver sig i at genkende og forstå den måde, andre mennesker udtrykker følelser på. Det drejer sig fx om brug af små filmklip, der viser almindelige dagligdags situationer og fotos af mennesker, der udtrykker forskellige følelser. En sidegevinst ved den form for behandling er, at patienternes generelle sociale funktionsniveau også forbedres (Baandrup L, Østrup Rasmussen J, Klokker L, 2016).

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at patienter med skizofreni tilbydes socialkognitiv træning samt kompensatorisk kognitiv træning. Der ligger således et stort arbejde med at få oversat, tilpasset og implementeret disse nye behandlingsformer i det danske sundhedsvæsen.

 

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Forskning Skizofreni