Emne: Angst

Forskning: Forældre kan hjælpe deres børn ud af angsten

Forældre er nøglepersoner, når børn og unge skal behandles for angst, viser forskning og klinisk praksis. Når behandlingen af angste børn sker via undervisning og oplæring af forældrene, bliver størstedelen af børnene fri af deres angst.

Illustration: Getty Images

International forskning har i flere årtier forsøgt at etablere, hvilken rolle forældrene har i udviklingen og vedligeholdelsen af deres barns angst – og hvordan de som forældre, bedst kan inddrages i barnets behandling. Der mangler fortsat viden, men forskning viser, at forældre til angste børn er særligt vigtige, når barnets positive udvikling skal fastholdes både under og efter et behandlingsforløb.

Særligt i forbindelse med barnets ønske om undgåelse, når det lider af angst, er forældres adfærd vigtig. Angsten vil nemlig få børn og unge til at undgå en masse ting i livet, fordi det føles ubehageligt at gøre de ting, som man er bange for. Som forælder er det helt naturlig, at man typisk vil forsøge at beskytte og skåne sit barn fra de følelser og situationer, som barnet er bange for. Det ligger dybt i os som forældre og er i mange tilfælde hensigtsmæssigt – men når man er forælder til et barn med angst, kan man nemt komme til at deltage i barnets undgåelsesadfærd og på den måde være med til at videreudvikle og fastholde angsten hos barnet.

Forældre har gode muligheder for at hjælpe

En meta-analyse fra 2014 har vist, at behandlinger, der aktivt overdrager kontrollen over barnets behandling til forældrene – også kaldet transfer of control – er mere effektive, når man undersøger barnets angstniveauer et år efter endt behandling, sammenlignet med behandlinger uden dette fokus (Manassis et al., 2014). I behandlinger baseret på princippet om transfer of control, lærer forældre at træne modig adfærd ved at lave eksponeringsøvelser med deres børn. Det vil sige, at man hjælper børnene til at gøre de ting, der ellers vil gøre dem bange i deres hverdag, fx at være alene hjemme eller sove ude hos kammerater – i et overskueligt tempo og med tilpas sværhedsgrad for barnet.

Det formodes, at den gode effekt af behandlingerne kan skyldes, at forældrene har lært at formidle og anvende redskaberne til at overvinde angsten hos deres barn. Forældre har bedre muligheder for at vedligeholde den positive udvikling efter behandlingens afslutning, end hvis det blot var barnet, der havde modtaget samtaler. Det formodes også, at forældre, som har haft god gavn af at hjælpe deres børn ud af angsten, også vil have en større tiltro til sig selv og deres egne mestrings-strategier. Det kan have en afsmittende, positiv effekt på familiedynamikken, og den måde man som forælder håndterer sit barn.

Når behandlingen går gennem forældre

Det er generelt muligt at opdele angstbehandling, der foregår via forældre i to forskellige typer:

  1. Terapeutleveret intensiv angstbehandling målrettet forældre, der efterfølgende anvender de lærte teknikker med barnet
  2. Selvhjælpsprogrammer til forældre med minimal terapeutkontakt.

På nuværende tidspunkt eksisterer der kun få studier, der undersøger effekten af forældrebaseret behandling. Et hold af britiske forskere undersøgte effekten af det anerkendte, manualbaserede program Timid to Tiger, der er en 10-sessioners gruppebaseret og kognitiv, adfærdsterapeutisk intervention til forældre med børn i alderen 2,7-9 år (Cartwright-Hatton et al., 2011). Studiet er et randomiseret, kontrolleret studie med ventelistekontrol. Det betyder, at de deltagende forældre på tilfældig vis (randomiseret) enten modtager forældrebehandling, eller indgår i gruppen, der agerer ventelistekontrol i ti uger. På den måde kan man kontrollere for, om børnene over tid alligevel ville blive fri af deres angst, selvom deres forældre ikke har modtaget nogle redskaber.

Af de børn, hvis forældre havde gennemgået programmet, var 32% frie af alle angstlidelser. Fordi børnene som oftest havde mere end én angstlidelse, undersøgte forskerne også, om børnene efter interventionen var fri for blot deres primære angstproblematisk , hvilket 57% af børnene var efter endt behandling. Forskellen mellem interventionsgruppen og ventelistegruppen var signifikant og stor nok til at konkludere, at intervention er bedre end at vente på, at problemet går over.

Effekten af programmet Timid to Tiger er dog væsentligt mindre, end den, der normalt ses ved de terapeutleverede kognitiv adfærdsterapeutiske programmer. Når en terapeut leverer kognitiv adfærdsterapi direkte til børn, forventes 59% fri for alle angstlidelser (James, James, Cowdrey, Soler & Choke, 2015).

God effekt af forældrebaseret behandling

En amerikansk forskergruppe har undersøgt et tilsvarende manualbaseret program kaldet SPACE (Lebowitz, Omer, Hermes & Scahill, 2014). I studiet deltog forældre, hvis børn havde mindst en angstlidelse og som ikke var motiverede for, eller tidligere havde nægtet, individuel behandling. Resultaterne er svære at sammenligne med andre studier, fordi forskergruppen kun rapporterer om fald i børnenes angstsymptomer på selvrapporterede spørgeskemaer. Her oplevede 60% af børnene et signifikant fald i angstsymptomer fra før til efter behandling. Uden en fagprofessionel vurdering af antallet af børnenes diagnoser efter behandling, er det dog svært at konkludere på effekten af programmet.

Alligevel tyder de to studier på, at en intervention til børn med angst gennem deres forældre kan være effektivt – også selvom børnene, ifølge deres forældre, har nægtet eller udvist lav motivation for individuel behandling med en terapeut. Både Timid to Tiger og SPACE-programmet er forældrebaseret, og terapeuten behandler ikke barnet direkte. Behandlingerne er dog næsten ligeså tids- og ressourcekrævende som traditionel terapeutleveret, kognitiv adfærdsterapi til børn, fordi terapeuten behandler barnet igennem forældrene.

Vigtigt med kontakt til en terapeut

Der er et stigende behov for at kunne tilbyde lavintensive ressourcebesparende behandlinger i hverdagens praksis. Derfor har den internationale forskning også haft et fokus på at reducere den nødvendige tid, terapeuten er involveret i behandlingen, uden at miste effekt. Det kunne fx være i internetbaserede interventioner og selvhjælpsprogrammer med minimal terapeutkontakt.

Når vi ser på forældrebaseret selvhjælpsinterventioner, der er målrettet børn med angst, er et australsk studie fra 2006 det hidtil eneste afprøvede – udover et selvhjælpsprogram udviklet på Center for Angst i København. Den australske forskergruppe fordelte forældre til angste børn mellem tre grupper med forskellige grader af terapeutkontakt: én gruppe af forældre modtog 9 planlagte telefonopringninger fra en terapeut, en anden gruppe forældre havde ni planlagte e-mail udvekslinger med terapeuten og i den sidste gruppe lå initiativet til kontakt med en terapeut hos forældrene alene (Lyneham & Rapee, 2006).

Efter endt behandling viste resultaterne, at gruppen med telefonkontakt havde størst effekt. I alt 79% af børnene var her fri for alle deres angstlidelser. Til sammenligning var kun hhv. 33% og 31% af børnene i gruppen, der modtog e-mails, og hvor forældrene selv skulle tage initiativ til kontakt, fri for alle deres angstlidelser. Studiet underbygger altså, at et selvhjælpsprogram med nogen fastlagt terapeutkontakt kan være virksomt.

Når vi ser samlet på både de internationale forældrebaserede interventioner og selvhjælpsprogrammer, er der nogen evidens for, at disse interventioner kan hjælpe børn ud af angsten, om end effekten bliver noget lavere, når terapeutkontakten er markant reduceret.


Hjælp til selvhjælp – et dansk selvhjælpsprogram til forældre

I Danmark har Center for Angst udviklet Hjælp til Selvhjælp – et gruppebaseret selvhjælpsprogram til forældre med børn, der lider af moderat angst. Programmet baserer sig på Cool Kids-manualerne i en tilpasset selvhjælpsversion. Det er et kognitiv adfærdsterapeutisk program på 12 uger, hvor forældrene deltager i to workshops ledet af psykologer og får adgang til en lukket Facebook-gruppe, hvor de deler erfaringer med andre forældre.

På de to workshops opkvalificeres forældrenes kompetencer til at behandle deres barns angstlidelse og hjælpe deres barn ind på rette udviklingskurs igen. Den første workshop markerer starten på behandlingen, og den anden workshop ligger seks uger inde i programmet. Det giver forældrene mulighed for at sparre med hinanden og få faglig vejledning af psykologer om de teknikker, de skal bruge derhjemme.

I en undersøgelse af programmets effekt viste resultaterne, at 61,5% af børnene var frie for alle deres angstlidelser, efter deres forældre havde deltaget i Hjælp til Selvhjælp. Samme procenttal var gældende, når man så på børnenes primære angstlidelse (Esbjørn, Christiansen, Walczak, Østergaard og Breinholst, 2016).

I øjeblikket afprøves Hjælp til Selvhjælp i en tilpasset version i Lyngby-Taarbæk Kommune (finansieret af VELUX-fonden). Projektet ventes afsluttet i 2019. Hvis Hjælp til Selvhjælp viser samme gode effekt ved afprøvning ude i kommunen, er det oplagt at undersøge, hvorvidt og hvordan programmet kan udbredes til andre kommuner, hvor der ofte er mangel på tilbud til angste børn og unge.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Forskning