Emne: Arbejdsliv

Derfor er vores arbejde så vigtigt for vores identitet

Vores forhold til vores arbejde handler ikke kun om at have noget at stå op til. Det handler i høj grad om vores identitet og om at kunne bruge sig selv og føle tilfredshed. Derfor er det også ekstra hårdt for os, når jobbet driller – eller vi mister det.

Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this page

Mange har prøvet at møde nye mennesker og som noget af det første få spørgsmålet; ”Hvad er du?” eller ”Hvad laver du?”, hvor det, der bliver spurgt ind til, er, hvilket job du har, og hvad din uddannelse er.

Det er måske ikke så mærkeligt, at det ofte er der, vi starter, når vi møder nye mennesker. Vores arbejde og uddannelse signalerer nemlig udadtil, hvem vi er, og det giver os dermed identitet. Hvad vi beskæftiger os med til dagligt på arbejdsmarkedet har stor betydning for vores selvværd, selvtillid og selvforståelse.

De fleste voksne mennesker bruger også en stor del af deres vågne timer på arbejdsmarkedet, så det er ikke underligt, at valg af uddannelse og beskæftigelse har en meget stor betydning for vores forståelse af, hvem vi er, og hvad vi er gode til.

Gennem vores arbejde får vi mulighed for at bruge, udfolde og udvikle forskellige faglige og personlige sider af os selv, alt afhængig af, hvilken slags arbejde vi har. Heldigvis er vi forskellige og har forskellige talenter, som vi benytter os af på vore arbejdspladser; Nogle er gode til at organisere og skabe overblik, nogle trives med mere rutinemæssige opgaver, nogle er kreative, boglige eller matematiske – og andre har det rigtig fint med omsorgsopgaver. Selvforvaltning og selvbestemmelse i et job er i høj grad faktorer, hvor vi er forskellige. For nogle er en høj grad af selvbestemmelse meget centralt for at fungere godt, for andre er det meget lettere, hvis overordnede tager stilling til, hvordan arbejdet skal udføres. Det er også forskelligt, hvor glade vi er for at samarbejde i team, eller om vi trives med alene-arbejde, hvor det sociale element ikke fylder så meget.

Kollegaer og fællesskab er vigtige

Hvis du dagligt er afhængig af andre for at kunne udføre dit arbejde, er både forholdet til kolleger og det at fungere som en del af et fællesskab vigtige faktorer, der har stor betydning for din trivsel på arbejdspladsen. Ligeledes er forholdet til eventuelle mellemledere og ledere af vital betydning, fordi det er af stor betydning at føle sig værdsat for at kunne yde optimalt. At blive set, hørt og forstået er grundsten til at have gode arbejdsrelationer, både når det gælder kolleger og ledere.

Vores forhold til vores arbejde handler derfor ikke kun om at have noget at stå op til. Det handler om at kunne bruge sig selv – føle tilfredshed, og nogle vil endda sige, at deres arbejde giver livet indhold og mening.

Det gode arbejdsliv

Det gode arbejdsliv skulle gerne opfylde nogle grundlæggende behov, vi har for at føle os godt tilpas. Nøgleord som; ambitionsniveau, entusiasme og respekt, høj faglighed, meningsfuldhed og fleksibilitet samt nærvær og samarbejde indgår med forskellig vægtning for den enkelte i forestillingen af, hvad der er et godt arbejdsliv.

Virksomhedskulturen på en arbejdsplads har indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel.
– Hvordan er stemningen og atmosfæren på arbejdsstedet generelt? – Hvilken karakter har de myter og historier, der bliver fortalt på arbejdspladsen om stedet? – Hvordan er tiltaleformen mellem medarbejdere indbyrdes, og hvordan fra ledelsens side? – Er der sladder? – Hvordan er de daglige rutiner? – Hvordan er ritualerne på arbejdspladsen? – Er nogle medarbejdere inde i varmen, mens andre er udenfor? – Klikedannelser?

Oftest sættes der ikke ord på disse usynlige faktorer, men fornemmelsen af at føle sig godt tilpas på arbejdspladsen er meget afhængig af disse forhold.

At forebygge mistrivsel

Trivsel og sundhed er således alfa og omega i arbejdslivet for at få såvel arbejdspladsen og teamet som den enkelte medarbejder til at fungere optimalt. Mange arbejdspladser arbejder derfor løbende med nogle konkrete faktorer for at sikre denne trivsel.

På nogle arbejdspladser tilbydes særlige goder, fx frugtordninger, fitness-lokaler og flekstid. På andre arbejdspladser holdes der øje med den enkeltes ydeevne for på denne måde at kunne gribe ind ved de første tegn på mistrivsel. De fleste virksomheder har en tradition for årlige MUS-samtaler (medarbejder-udviklings-samtaler), hvor medarbejdere får mulighed for en personlig samtale med en leder for gensidigt at få afstemt forventninger fremadrettet, hvilket gerne skulle være et styringsredskab til personlig trivsel.

For at forebygge mistrivsel arbejdes der på de fleste arbejdspladser konkret med begreber som ”Psykisk arbejdsmiljø” og ”Work-Life Balance”. Her fokuseres bl.a. på belastende faktorer som stress, mobning og seksuel chikane, forandringer og forandringsprocesser og krænkelser på arbejdspladsen for at optimere psykisk trivsel. For at minimere risikoen for psykisk nedslidning, skal arbejdsmængden afstemmes med den tid, der er til rådighed, hvilket kan reducere længere pressede og stressende perioder. Ligeledes bør privatliv og arbejdsliv adskilles, så arbejdstagerne holder fri, når de tager hjem og derfor ikke behøver at forholde sig til arbejdsrelaterede mails og informationer, med mindre det specifikt er aftalt med arbejdsgiveren.

Man kan blive syg af dårligt arbejdsmiljø

Er det psykiske arbejdsmiljø problematisk, påvirker det de ansatte negativt, og de kan kvittere med belastningsreaktioner som udbrændthed, stress, depression og angstlidelser. Robuste medarbejdere vil, i tilfælde af kronisk belastende arbejdsforhold, søge til andre arbejdspladser. Ofte vil mere loyale medarbejdere i sådanne tilfælde forsøge at udholde de dårlige forhold i længere tid, inden de begynder at handle på problemerne. Går der for lang tid, vil resultatet blive en kortere eller længere sygemelding. Stor udskiftning af medarbejdere på en arbejdsplads afspejler symptomer på generel mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø og skyldes oftest problematiske interne forhold i virksomheden.

Når man bliver ledig

Fordi vi i det gode arbejdsliv oplever en meningsfuldhed og mulighed for faglig fordybelse og trivsel, er det vanskeligt for de fleste at miste deres arbejde. Der er ikke mere noget oplagt at stå op til. Det kan gå ud over identiteten og selvfølelsen; Er jeg god nok? Finder jeg nogensinde et andet job? Hvad med min økonomi? Derudover kan der opstå et tomrum, da den sociale kontakt med kollegaer og det fællesskab, der er på en arbejdsplads, pludselig mangler i hverdagen.

Tiden som ledig påvirker mange psykisk på en måde, så ydeevnen i hverdagen omkring dagligdags gøremål undertiden sænkes. Mange oplever et pres – ikke kun fra dagpengesystemets side, men ligeledes mentalt, da uvisheden om fremtiden slider på de fleste. Kan jeg bruges? Hvad med økonomien?


Når dit arbejde slider på dig – hvad kan du gøre?

Hvad skal du være opmærksom på som medarbejder?

Det er vigtigt med jævne mellemrum at tjekke med sig selv, hvordan det egentlig går på arbejdet. Tager du arbejdet med hjem – og spekulerer eller arbejder du videre, når du kommer hjem? Påvirkes din søvn og dine tanker af arbejdsmæssige problemstillinger? Føler du dig oplagt, eller føler du dig slidt? Er der nogen, der ser dine arbejdsmæssige oplevelser fra din side?

Forsøg at identificere eventuelle belastninger. Hvis du oplever problemer og belastninger, så tag dig selv og dine oplevelser af belastningerne alvorligt! Gå aktivt i krig med at finde ud af, om du kan minimere eller få udraderet de problematiske forhold. Du vil altid stå stærkere, når du har erkendt, hvad problemet er, og undertiden kan mere, end man umiddelbart forestiller sig, lade sig gøre, hvis der bliver talt åbent om tingene.

Hvad skal du være opmærksom på som kollega ?

Hold øje med dine kollegaer – læg mærke til, om de opfører sig anderledes, end de plejer, om de trækker sig fra fællesskabet eller har en anderledes mimik, end de plejer. Hvis du kan se, at de er pressede eller ikke har det godt, så spørg ind til, hvad der er i vejen. Hjælp hinanden. Find frem til belastningerne – og gør noget ved dem – sammen.

Hvad skal du være opmærksom på som leder?

Vær overordnet opmærksom på, at du har en særlig position og rolle som leder. Kend dig selv – dine styrker og begrænsninger. Sørg for at have styr på ledelsesstil og vær bevidst om din kommunikation. Vær bevidst om din indflydelse som leder og hvad den betyder for, hvad du kan sige, hvordan du skal sige det, og hvad du ikke kan sige.

Kend dine medarbejdere. Lyt til dine medarbejdere. Lyt også bagom det, de siger, så du er sikker på at forstå dem og deres situation. Brug jævnlig tid på at tjekke medarbejdernes trivsel og sæt hurtigt ind, hvis der viser sig større eller mindre problemer. Tag dine medarbejdere alvorligt. Vær behjælpelig ved problematikker vedrørende medarbejderes trivsel. Vis tilstedeværelse og nærvær og vid, at du ikke har samme muligheder som kollegaer, der mere naturligt er tættere forbundet med hinanden. Find individuelle løsninger, der tilgodeser medarbejderen på kort sigt og virksomheden på lang sigt. Sørg for at samle op på de problematikker, der løbende viser sig ved eventuelt at ændre strukturer og arbejdsgange fortløbende for alle medarbejdere og virksomhedens overordnede trivsel. Benyt de informationer om mistrivsel, som du konfronteres med, til at ændre problematiske forhold.

 

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Stress