Emne: Stress

Hvordan kan du hjælpe, når en tæt på dig bliver ramt af stress?

Er en tæt på dig ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv.

Det er ikke kun den stressramte, der er negativt påvirket og berørt af at være ramt af stress. Det er omgivelserne også. Familien omkring den ramte bliver bekymret over at se den person, de holder af, forandre sig og ikke være sig selv. Den stressramte kan ikke de ting, han eller hun plejer, og det kan være en voldsom oplevelse for alle.

Når man står på sidelinjen, kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan personen har det, hvis man ikke selv har prøvet at være ramt af stress – og man kan også nemt blive utålmodig i processen.

Stress er ikke synligt på samme måde, som hvis man ligger i sengen med sygdom eller har benet i gips. Man kan nemt komme til at glemme at tage hensyn og have for store forventninger til, hvad personen kan klare. Som kæreste og partner bliver man fx nødt til at tage over og stå for flere ting på hjemmefronten. Det kan være anstrengende. Husk på, at det formentlig kun er for en periode.

Det er dog aldrig til at vide, hvor lang tid der går, før en stressramt får det bedre. Du må derfor indstille dig på, at det tager noget tid. En tommelfingerregel er, at hvis man har været belastet i lang tid – så tager det også lang tid at komme sig. I en periode vil jeres hverdag ikke være, som den plejer. Det er nødvendigt, at man som pårørende er overbærende og tålmodig.

Når man er stresset, er man mere irritabel og kan være vrissen. Det er fordi, overskuddet mangler. Det kommer især til udtryk over for dem, man er tryg ved – altså ens nærmeste.

Tag ikke tingene personligt

Når man er stresset, er man mere irritabel og kan være vrissen. Det er fordi, overskuddet mangler. Det kommer især til udtryk over for dem, man er tryg ved – altså ens nærmeste. Det vil være rigtig godt med overbærenhed og forståelse i de situationer, og ikke mindst, at du ikke tager den stressedes facon personligt. Kommer der først en konflikt, får den stressede det endnu værre. Konflikter er tit helt uoverskuelige for den stressede og dræner for al energi. Der er brug for støtte, rummelighed og omsorg – det er helende for den ramte og den bedste tilgang som pårørende.

Du vil måske også opleve, at den stressramte er mere grådlabil og vil reagere følelsesmæssigt på “små ting”, som for andre ligner bagateller. Der kan pludselig komme et vredesudbrud, eller den stressramte bliver meget ked af det og begynder at græde. Det er helt normale reaktioner, når man er overbelastet og udkørt.

Når man er ramt af stress, oplever mange også, at det påvirker hjernes funktioner. Man kan sige, at hjernen bliver svækket under stress, fordi en række af vores hjernefunktioner påvirkes af stress-hormon. Mange oplever, at de bliver dårligere til at huske og koncentrere sig, og det kan være svært at følge med i en film eller huske aftaler.

Normalt ikke at have lyst til sex

Langt de fleste, der er ramt af stress, er mere trætte og har brug for mere søvn i en periode. Det skal man ikke være bekymret over. Søvnniveauet normaliserer sig som regel ret hurtigt, når man genvinder kræfterne. Lysten til at have sex vil som regel også være nedsat. Det er en hjælp, hvis man som kæreste eller ægtefælle også her kan vise forståelse og ikke tager den manglende interesse i sexlivet personligt.

Endelig er det vigtigt, at man ikke signalerer eller får sagt til den stressede, at han eller hun må tage sig sammen. Det har den stressede gjort igennem lang tid.  Krav og udfordringer, selv om de synes små, duer ikke, før personen har det godt igen.

Måske er det nødvendigt at “befale,” at den stressede ikke laver ting hjemme. På den måde hjælper du med til, at han eller hun får slappet af, hvis personen selv har svært ved det.

Hverdagens gøremål kan også belaste

Mange, der er sygemeldt med stress, har svært ved at acceptere rollen som syg. De føler, at de så til gengæld skal ordne praktiske ting hjemme, fordi de ikke går på arbejde. Men det er vigtigt, at de selv, og familien omkring dem, er klar over, at deres “arbejde” er at restituere og komme sig. Hvis man som sygemeldt med stress anstrenger sig med at købe ind, lave mad, rydde op og hente børn, risikerer man at forlænge perioden med lidelsen.

Som pårørende må du tage over og ordne flere af de praktiske opgaver i hjemmet i en periode. Måske er det nødvendigt at “befale,” at den stressede ikke laver ting hjemme. På den måde hjælper du med til, at han eller hun får slappet af, hvis personen selv har svært ved det. Det betyder selvfølgelig, at du så kan have svært ved at få enderne til at mødes. Det kan være en god investering at få hjælp udefra i en periode, så du også bliver aflastet.

Sociale arrangementer må sættes på pause

Er man stresset, orker man ikke altid andre mennesker – heller ikke engang ens familie eller venner. Mange får dårlig samvittighed over ikke at have lyst og overskud og har svært ved at sige nej. Derfor er det bedst ikke at sige ja til nye invitationer, og afmelde det, der allerede er i kalenderen. Især større forsamlinger kan være overvældende og uoverskuelige. Deltager man, kan det betyde, at den stressramte bliver så drænet for energi, at det tager flere dage at komme sig bagefter. Er der arrangementer, som I helst ikke vil aflyse, kan man afkorte besøget. Hellere være lidt med end slet ikke at deltage.

Det kan være svært at forstå og acceptere som pårørende, at det sociale liv bliver minimalt eller ikke-eksisterende i en periode. Det er vigtigt at skrue ned for aktiviteter i fritiden, så den stressede kan lade op. Hvis man føler sig presset til noget, der er uoverskueligt, kan det betyde, at det tager længere tid at restituere. Man kan som partner selvfølgelig vælge at deltage i sociale arrangementer alene, så man ikke begynder at føle sig isoleret.

Det kan være en god idé, at man melder ud til venner og familie, hvorfor den stressramte – eller man som par – trækker sig i en periode. Så undgår man, at venner og familie går med fantasier om, hvad der er sket, og hvad de eventuelt har gjort forkert. Man kan fx sige, at man vender tilbage, når overskuddet igen er til det. Så undgår man også at skulle sige nej til invitationer igen og igen.

Er man stresset, orker man ikke altid andre mennesker – heller ikke engang ens familie eller venner.

Når der er brug for professionel hjælp

Som pårørende må du til gengæld gerne presse lidt på, hvis den stressede ikke gør noget for at få det bedre. Det kan være i forhold til at sørge for at få slappet af. Det kan også være, at der er behov for, at den stressramte får professionel hjælp fx hos en psykolog. Du kan være en støtte for den ramte, hvis du bakker op om at få hjælp.

I sådan et samtaleforløb kan du måske også deltage en eller to gange, hvis behandleren er indforstået med det. Det kan være meget hjælpsomt for både dig og den, du holder af, da du er en vigtig person for ham eller hende.

Tilbage på arbejde  

Når man har været sygemeldt med stress og skal tilbage på arbejde efter en sygemelding, har man ikke nødvendigvis lige så meget energi som tidligere. Det tager noget tid at vænne sig til at arbejde igen og trappe op. Det kræver meget energi, og mange oplever at være trætte i starten. Det er normalt, at stress-symptomerne kan blusse op igen, så det er bedst stadig at have lave forventninger til, hvad han eller hun kan klare på hjemmefronten. Man glemmer let at tage hensyn, fordi man ikke kan se på personen, at der er brug for støtte.

Sidst – men ikke mindst: Som pårørende til én, der er ramt af stress, er det vigtigt, at du også tænker på dig selv, så du ikke risikerer at blive overbelastet. Vær opmærksom på at gøre ting, du holder af, og som giver dig energi, så du også får ”tanket op”. Det kan være alene eller sammen med andre, hvis du har behov for det.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Arbejdsliv Pårørende Stress