Emne: Sorg og traumer

Hvad er sorg?

Sorg er den reaktion, vi oplever, når vi mister noget, der er betydningsfuldt for os. Det kan være en elsket person, som dør, men også tab af job eller sygdom, skilsmisse, venskaber, der går i stykker og børn, der flytter hjemmefra. Sorg er en grundlæggende følelse, som de fleste vil opleve mange gange i livet.

Sorg er en normal reaktion på at miste. Når én, vi elsker, dør, eller når vi mister noget betydningsfuldt, starter en sorgproces som reaktion på tabet. Vores krop og psyke går i gang med at forstå og tilpasse sig, at vi har mistet noget.

Vi er blevet rystede, måske sønderlemmende ulykkelige, og vi går derfor i gang med at arbejde med at forstå, hvordan livet har forandret sig og med at holde en mental balance i de følelsesmæssige reaktioner, der følger efter tabet. Samtidig arbejder vi med de helt konkrete forandringer i hverdagen, der er sat i gang af tabet.

Tiden lige efter dødsfaldet var ubeskriveligt svær. Et kæmpe tab, stort tomrum, ingen energi, jeg græd ustandseligt og følte, at det bare ikke kunne være sandt. Jeg har haft svært ved at forstå, at jeg skulle igennem dette, og at det virkelig skete for mig. Det tog lang tid, før jeg begyndte at få det bedre igen.

Anonym

Typiske tegn på sorg

Sorg er kendetegnet ved en lang række typiske reaktioner og følelser. Det er individuelt, hvordan sorgen kommer til udtryk hos den enkelte sørgende. Det udtryk, sorgen får, skal ses i sammenhæng med, hvem man har mistet og de udfordringer, tabet fremkalder. Det har også indflydelsen på vores sorgproces, hvilken livssituation, man står i, og de personlige ressourcer, man har til rådighed.

For nogle bliver sorgen meget intens og kan betyde, at man oplever ikke at kunne fungere psykisk, kognitivt og socialt umiddelbart efter tabet, for andre er varigheden og intensiteten af sorgen mere begrænset.

Følelser

  • Chok
  • Tristhed, fortvivlelse
  • Angst, ængstelighed
  • Aggression, vrede, irritabilitet
  • Skyld, skam
  • Nedsat lyst og interesse
  • Håbløshed, modløshed
  • Ensomhed, forladthed
  • Savn og længsel

Tanker

  • Uvirkelighedsfornemmelser
  • Hukommelses- og koncentrationsbesvær
  • Nedsat kognitiv forarbejdning
  • Sanse- og perceptionsforstyrrelse
  • Grubleri, selvbebrejdelser
  • Optaget af tanker om død og afdøde
  • Optaget af nye, fremtidige tab
  • Bekymringer om fremtiden
  • Selvmordstanker
  • Tanker om meningsløshed

Socialt

  • Grådlabilitet
  • Uro, hyperaktivitet
  • Aggression, irritabilitet
  • Indadvendthed, isolationstendens
  • Trækker sig fra relationer og aktiviteter
  • Øget behov for støtte og kontakt
  • Misbrugsadfærd, fest, druk
  • Aktiv undgåelse af minder om tabet
  • Ritualisering, fx daglige besøg på kirkegården

Fysiologisk

  • Ændringer i vejrtrækning
  • Søvnforstyrrelser
  • Ændret appetit, trøstespisning
  • Anspændthed
  • Nedsat energi, træthed
  • Nedsat immunforsvar, øget tendens til sygdom og infektion
  • Somatiske klager og somatisering:
  • Ondt i brystet og ændret hjerterytme, ondt i maven, hovedpine, kvalme, svimmelhed, diffuse smerter

Sorg er tab

Den hidtil største undersøgelse af sorg viser, at langt de fleste danskere oplever sorgen som en meget stressende og smertefuld tid. Det er individuelt, hvor lang tid sorgen varer, men de fleste sørgende melder, at den aldrig helt går væk, men med tiden træder i baggrunden og kun dukker op på bestemte dage eller tidspunkter. Et halvt til et helt år efter et tab melder de fleste sørgende, at sorgreaktionen er ved at aftage, og hverdagen er ved at normaliseres.

I undersøgelsen foretaget på Institut for Folkesundhed på Århus Universitet indgår data fra 1,5 millioner voksne danskere, der har mistet enten et barn, en ægtefælle, en søskende eller en forælder i perioden 1995-2013. Undersøgelsen viser, at især yngre under 40 er sårbare, når de mister en ægtefælle, og at sorgen rammer hårdest, hvis man er under 50 år og mister et barn.

Alle tab kan igangsætte intense bølger af chok, sorg, fortvivlelse og afmagt, men særligt svære sorgreaktioner ses især ved pludselige og voldsomme tab, tab i forbindelse med selvmord, tab af børn og blandt mennesker, der tidligere har været ramt af psykisk lidelse.

Hvad er kompleks sorg?

Langt de fleste sorgreaktioner medfører psykisk belastning og forhøjet stressniveau, som aftager over tid. Men for nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, og sorgen bliver ved med at være intens og endda invaliderende. Man har måske problemer med at fungere relationelt, socialt og arbejdsmæssigt. Når sorgen på den måde bliver årsag til nedsat livskvalitet og funktionsniveau, kan det få store konsekvenser for den sørgendes mentale helbred. Hvis man oplever den form for sorg, kan man tale om, at man har en kompleks sorg, som kan være behandlingskrævende.

I 2018 ventes Verdenssundhedsorganisationen (WHO) at medtage kompliceret sorg som en sygdomsdiagnose på linje med for eksempel depression. Herhjemme har Folketinget oprettet et nationalt sorgcenter, der skal forankre forskning i kompliceret sorg til praksis blandt praktiserende læger, sygeplejersker og psykologer.

Tegn på kompleks sorg

  • Problemer med at acceptere tabet eller benægtelse af tabet
  • Den følelsesmæssige intensitet i sorgen bliver ikke gradvist reduceret
  • Vedvarende stærk savn og længsel, som påvirker livskvalitet og hverdagsliv
  • Undgåelse af steder eller personer, som minder om tabet
  • Udtalt og langvarig tilbagetrækning fra social kontakt
  • Følelser af stærk fortvivlelse og meningsløshed
  • Påtrængende hyppige erindringer om afdøde/tabet
  • Søvnforstyrrelser og/eller ændringer i appetit
  • Angst og panikanfald
  • Selvmordstanker
  • Koncentrationsbesvær
  • Besvær med at opretholde en normal hverdag på længere sigt
  • Tab af interesse for daglige funktioner, interesser og arbejde

Behov for hjælp

Langt de fleste sørgende oplever, at den bedste hjælp, de kan modtage er den støtte, de får fra deres eget netværk. Det trøster og lindrer sorgens smertefulde følelser. Nogle sørgende profiterer dog også af professionel støtte og rådgivning om sorgen, og af at modtage information om sorgens forventelige reaktioner og hvordan de kan håndteres. Få sørgende har behov for egentlig psykologhjælp eller psykoterapi, når de er i sorg, men hvis der er tale om kompleks sorg eller risiko for at få kompleks sorg, så viser forskningen, at psykoterapi er en virksom behandling.

I samarbejde med egen læge kan der vurderes, om der er behov for psykologhjælp. Ved tab og sorg kan egen læge henvise til psykolog under psykologordning, hvis der er behov for det.

Hvad kan man selv gøre?

Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med sorg. Generelt handler det om at lære sin sorg og kende, så man bliver bedre til at håndtere den. Her følger et par generelle råd, som kan hjælpe:

  • Mental balance

Den første tid efter tabet kan være så følelsesmæssigt voldsom, at den største udfordring er at overkomme de intense følelser og håndtere hverdagen og genvinde balance. Fx sove, spise og motionere regelmæssigt.

  • Følelsesregulering

Følelsesregulering betyder, at vi må søge en balance mellem sorg og egenomsorg for at kunne rumme og forvalte stressende og belastende følelser.

  • Egenomsorg

Egenomsorg handler om at finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velvære og livskvalitet. Fx meditere, yoga, gå tur, biograftur, lave god mad m.v.

  • Social støtte

Forståelse og medfølelse støtter og lindrer sorgen og stabiliserer reaktionerne. Tal med dine nærmeste og evt. din arbejdsplads om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid og nedsætte din arbejdsbelastning.

  • Omstilling

Der er sket en stor forandring i dit liv, og derfor er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en vigtig del af en sorgproces for at definere, hvordan dit liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe dig glæde og mening.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Sorg og traumer