Emne: Børn og familie

Børns udvikling 0-3 år: Det lille barn har brug for tryghed og nærhed

Børn udvikler sig intenst, både fysisk og mentalt. Det kan gå så stærkt, at man som forælder kan blive overrasket over, at barnet kan noget nyt nærmest fra den ene dag til den anden. Det lille barn har brug for tryghed og nærhed, når det skal vænne sig til sin nye forståelse af sig selv og omverden.

Illustration: Getty Images
Share on FacebookTweet about this on TwitterPrint this page

– Hvorfor græder hun så meget?

– Hvorfor skriger han, hver gang jeg forlader rummet eller lægger ham ned?

De fleste forældre kender situationen. Vi kan ikke regne årsagen til vores barns reaktioner ud – og prøver alt muligt, som ikke virker. Eller måske virker det i dag og ikke i morgen. Det kan synes umuligt at finde en rytme, og vi kan blive helt udmattede af at dække barnets behov. Det er helt normalt.

Når børn tager et spring i deres udvikling, skal de vænne sig til deres nye forståelse af sig selv og omverdenen – og som forælder skal man vænne sig til at møde barnet, som det er lige nu.

Hjælp til at regulere sig selv

Fra barnets fødsel (nogle taler allerede om fostertilstanden) dannes barnets evne for tilknytning. Tilknytning betyder, at barnet gennem sit forhold til dem, der primært tager sig af det, danner fundamentet for sin personlighed og sin følelsesmæssige udvikling. Sagt på en anden måde er den relation, barnet har til typisk sine forældre, en skabelon for, hvordan barnet anskuer sig selv og verden. Det er simpelthen nødvendigt for barnets udvikling, at det har en tryg relation, der giver det omsorg og lærer det, hvordan man er sammen med mennesker. Lidt sat på spidsen kan man sige, at man lærer at være menneske sammen med mennesker.

Det er i tilknytningen til sine omsorgspersoner, at barnet får de første byggeklodser til at lære at regulere sig selv – evnen til at tænke, før det handler. For at barnet på sigt kan lære at regulere sig selv, har det behov for, at forældre eller andre omsorgspersoner regulerer det. Altså hjælper barnet til ro, når det bliver følelsesmæssigt stresset. Det betyder, at mor eller far med deres nærvær og voksne strategier kan hjælpe barnet med at få blusset skruet ned på 4, når det hele bobler over i fx vrede og frustration.

Ved 2-3 års alderen begynder barnet at udvikle sin egen selvregulering, hvilket ses ved, at barnet fx kan udholde at være sulten mere end få minutter, før behovet stilles.

Behov for tryghed og nærhed

Når man taler om små børns udvikling, hører man ofte om de såkaldte tigerspring. Tigerspring betyder, at børn udvikler sig på mange områder på én gang og springer i deres forståelse af sig selv og deres omverden. Man taler også om, at børn udvikler sig i ryk, og man kan som forælder blive overrasket over, at barnet, næsten fra den ene dag til den anden, kan noget helt nyt. Det kan være udfordrende, når et barn springer i sin udvikling, fordi barnet kan virke utilpas og uroligt, have svært ved at sove og græder mere, end det plejer. Eksempelvis gennemgår barnet en udvikling ved 5-ugers alderen, hvor sanserne modnes, så barnet nu oplever verden i farver i stedet for i sort/hvid.

Barnet kan ved sit nyeste udviklingstrin og tigerspring opleve verden som utryg, skræmmende og forvirrende, og kan derfor have brug for tryghed fra dig. Det viser barnet ved at sende klare signaler om, at nu har det altså brug for at blive båret. Det kan føles, som om barnet klistrer til én – og at man ikke kan tilfredsstille barnets behov nok til, at det finder ro til at blive lagt for sig selv.

Det er naturligt, at barnet har behov for at være tæt på og mærke nærhed, imens det langsomt finder tryghed i den nye verden, der har åbnet sig for det. Et trygt barn vil udforske verden, for dernæst at vende tilbage til mor eller far og mærke, om mor/far nu også synes, at alt er okay, at verden er et sikkert sted. Jo ældre barnet bliver, jo længere tid og afstand vil det lægge til sine forældre, for dernæst at vende hjem til sin trygge base.

Når børn begynder i institution

De fleste børn starter i vuggestue eller dagpleje, når de er omkring et år gamle, og samtidig skal den barslende forælder som regel tilbage på arbejde. Det er en stor omvæltning for dit barn at skulle forlade hjemmets trygge rammer med mor eller far som den primære omsorgsgiver, og barnet kan i den periode have behov for ekstra nærhed, når I kommer hjem. Det kan man mærke ved, at barnet gerne vil være helt tæt på dig, sidde på armen, med på toilettet og have sine klodser med ud i køkkenet, når du laver mad. Det kan også være en stor omvæltning som forælder at skulle aflevere og undvære sit barn, uanset hvor søde og omsorgsfulde pædagoger, man afleverer til.

Når barnet er faldet til og har vænnet sig til at være i institution, vil man typisk opleve, at barnet igen tager et stort spring i sin udvikling. Det kan føles som et stik i hjertet, at barnet udvikler sig så hurtigt, og man kan som forælder have svært ved mentalt at følge med.

Fristende at hjælpe barnet

Fra omkring 1-års alderen, begynder børn at finde ud af, at de selv kan spise og måske også tage tøj på. Det er også her, de gerne vil hjælpe mor og far med alt muligt og umuligt, fx med at gøre rent, slå græs og lave mad. De tager med andre ord et spring ind i selvstændighed. De vil selv. Men de kan ikke altid selv, og det oplever børn som voldsomt frustrerende. Samtidig har barnet behov for tryghed, faste rammer, struktur, opmuntring og støtte for at udvikle sine færdigheder.

Man kan som forælder blive meget fristet til fx at fortsætte med at give barnet tøj på, selvom det selv vil og måske kan, fordi man derved måske kan spare 20 minutter på en travl morgen – bare på den opgave. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at barnet øver sig i at blive selvstændig og øvelse gør mester. Dit barn øver sig hele tiden i en hel masse færdigheder og har behov for, at du opmuntrer og anerkender indsatsen. Også selv om det er meget hurtigere selv at kaste barnet i flyverdragten.

Jeg vil selv!

Den efterfølgende periode, når barnet er 2-3 år, kalder mange for “trodsalderen”, men det handler snarere om selvstændighed: dit barn oplever nu sig selv som et selvstændigt væsen, der har sine egne følelser og tanker – og de fleste børn holder sig ikke tilbage med at give udtryk for deres følelse af selvstændighed. Man kan som forælder føle, at man hele tiden skælder ud og skal sætte grænser. Man har måske også mange konflikter med sit barn i løbet af en dag, fx når man skal ud ad døren om morgenen og ikke har tid til at vente på, at Noah eller Inga selv tager flyverdragt og sko på – og man kan lige vove på at spørge, om man skal hjælpe: “jeg vil selv!”

Det er en nødvendig del af barnets udvikling, at det adskiller sig fra sin mor, far eller andre nære voksne. Samtidig er barnets hjerne ikke så udviklet, at det kan generalisere ud fra irettesættelserne – så når mor siger nej til at spise jord fra haven, kan barnet ikke regne ud, at det også betyder nej til at spise jord ude på vejen.

Man kan som forælder godt blive træt af at gentage sig selv, og et ofte hørt svar er: “hvor mange gange skal jeg sige det”, og det kan barnet jo ikke svare på. Samtidig kan dit barn virke meget egoistisk, for det fx ikke vil dele sit legetøj med kusinen. Og det er også egoistisk. Barnet udvikler først i 4 til 6 års alderen en forståelse af, at andre mennesker føler og tænker noget andet end det selv, så barnet er kun optaget af sine egne tanker, følelser og behov.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Børn og familie