Emne: Angst

Forskning: Behandling af angst hos børn

Der er ikke én årsag til, at børn udvikler angst. Derimod er der tale om, at angst udvikles i et komplekst samspil mellem risiko- og beskyttende faktorer hos barnet, familien og resten af barnets omgivelser.

Angst er en udbredt psykisk lidelse blandt børn. Ubehandlet angst kan øge et barns risiko for skolevægring, social isolation og psykiske problemer senere i livet, og derfor er det altid en god ide at reagere, hvis et barn igennem et stykke tid udviser tegn på angst. Der findes effektiv behandling til børn med angst, og behandling med kognitiv adfærdsterapi, hvor barnet gradvist eksponeres for sin frygt, giver de bedste behandlingsresultater.

Angst i barndommen er en af de hyppigst forekommende psykiske lidelser. Forskningsresultater fra Center for Angst på Københavns Universitet og Børnerådet peger på, at op imod 10,8 % af danske børn og unge har oplevet emotionelle problemer, herunder angst (Reinholdt-Dunne et al., 2011). Et nyere studie fra USA viser desuden, at 23 % af alle unge vil have opfyldt kriterierne for mindst én angstlidelse, inden de fylder 26 år (Copeland et al., 2014).

Ubehandlet angst øger barnets risiko for skolevægring, akademiske vanskeligheder og social isolation, samt risikoen for misbrug, angst og depression i voksenlivet (Moffitt et al., 2007). Ubehandlet angst har også vist sig at have negative langtidskonsekvenser for samfundet. Fx ved vi fra et hollandsk studie, at en familie med et barn, der lider af angst, koster samfundet 21 gange så meget som en familie uden et barn med angst.

Tab af forældrenes produktivitet og børnenes skolefravær er de primære årsager til de høje samfundsmæssige omkostninger (Bodden et al., 2008). Ifølge Sundhedsstyrelsens Sygdomsbyrderapport fra september 2015 er angst i Danmark hvert år er skyld i tabt produktion for mere end 8,6 mia. kroner, samt at angst er den psykiske lidelse, der sender flest på førtidspension (Sundhedsstyrelsen, 2015).

Forskellige former for angst  

Der er ikke én årsag til, at børn udvikler angst. Derimod er der tale om, at angst udvikles i et komplekst samspil mellem risiko- og beskyttende faktorer hos barnet, familien og resten af barnets omgivelser (Rapee et al., 2009). I forhold til valg af behandling vil der være to forskellige udviklingsstier, man bør være opmærksom på.

Den ene er, hvor angsten opstår som en reaktion på nogle reelle problemer fx i familien eller skolen. Dette kan bl.a. ses hos børn, der har været udsat for traumer i form af overgreb eller massiv mobning. Her bør behandlingen altid starte med, at barnets sikkerhed genetableres. Fx ved, at overgreb eller mobning stoppes.

Der er dog mange børn, der aldrig har oplevet større familiære eller skolemæssige problemer eller traumer, som alligevel udvikler angst. Dette er den anden udviklingssti. Her udvikler et barn, der eksempelvis er meget genert, sig til at blive mere og mere ængsteligt, indtil angsten tager over og giver barnet og familien en række problemer i kølvandet på angsten. Dette kan fx være konflikter mellem forældre, der er uenige om, hvordan man bedst hjælper barnet ud af angsten. I disse tilfælde kan og bør angsten behandles som en lidelse, der kan behandles og som barnet kan lære at overvinde, så det igen kan leve et normalt liv.

Kognitiv adfærdsterapi giver gode resultater

Den mest udbredte og bedst validerede behandling til børn og unge med angst er kognitiv adfærdsterapi. På nuværende tidspunkt er der ikke forskningsmæssigt belæg for, at andre former for behandling, herunder familieterapier eller psykodynamiske terapier, er lige så effektive til at behandle angst som de kognitive terapier. Der er lavet en metaanalyse, hvor man har samlet data fra en stor mængde undersøgelser af kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af angst hos børn. Denne analyse viste, at ca. 60 % af børnene var fri af al angst efter endt behandling (James et al., 2013).

En af de effektive mekanismer i kognitive terapier er det man kalder eksponering, hvor barnet lærer at overvinde angsten ved at nærme sig det frygtede gradvist (Kendall et al., 2005). Den positive effekt af behandling ses uanset, hvilket format man bruger. Det vil sige, at kognitiv adfærdsterapi er lige effektivt, uanset om det bliver givet individuelt eller i grupper, om behandlingen tilpasses barnets problem i et case-formuleringsbaseret tilbud, eller om der gives et manualbaseret tilbud som fx Cool Kids. Forskning viser, at effekten af kognitiv adfærdsterapi er bedre, når behandlingen udføres ved universitetsklinikker end i hverdagens praksis (Ishikawa et al., 2007).

Forældrenes rolle

Kognitiv adfærdsterapi strækker sig typisk over tre-fire måneder med en ugentlig samtale, når der er tale om moderat til svær angst. Længere, hvis der er tale om mange samtidigt forekommende angstlidelser af svær grad. Gennem årene har forskere forsøgt at øge effekten af behandlingen. Et element, der har haft særlig stor bevågenhed, er, om inddragelse af forældre i behandlingen kan øge effekten, fordi forældrene har mulighed for at støtte barnet mellem sessionerne.

Der er fortsat ingen tydelige svar på det spørgsmål (Breinholst et al., 2012). En af årsagerne til det manglende fund af en øget behandlingseffekt ved inddragelse af forældre kan være, at man ofte ikke har arbejdet med de faktorer, man ved, fastholder angsten i familien. En metaanalyse har vist, at behandling, der aktivt overdrager kontrol til forældre, så forældrene lærer at træne modig adfærd og eksponering med deres barn, er signifikant mere effektiv efter et år end behandling uden dette fokus (Manassis et al., 2014).

Et studie af danske familier har også fundet, at der ikke var nogen forskel på behandlingseffekt umiddelbart efter endt behandling og seks måneder efter endt behandling hos angste børn, der havde haft større eller mindre grad af forældreinddragelse i deres behandling. Efter tre år fandt man dog, at flere i gruppen af børn, hvor forældrene havde været aktivt inddraget i behandlingen, havde oplevet, at barnet var kommet ud af angsten mellem seks måneders- og tre års-opfølgningen end gruppen af børn, der ikke havde haft samme grad af forældreinvolvering i behandlingen (Walczak et al., 2017).

Nye metoder

En anden måde, forskere har undersøgt, om man kan øge effekten af behandling, er ved at undersøge, om nyere former for kognitive terapier kan anvendes til børn og unge. I Center for Angst, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, har man undersøgt, hvordan metakognitiv terapi kan tilpasses og anvendes til børn med generaliseret angst (Esbjørn et al., 2016b). Arbejdet har bestået i en tilpasning af metoder og sprogbrug med fokus på udvikling af en række materialer, som letter børnenes arbejde med at overvinde deres bekymringer i terapien. Selvom der er gode resultater, kan vi endnu ikke udtale os om, hvorvidt der er en bedre effekt end ved den traditionelle form for kognitiv adfærdsterapi (Esbjørn et al., 2015). Arbejdet med at udvikle metakognitiv terapi til børn er endnu i sin vorden, og indtil nu er der kun dokumenteret effekt i forhold til behandling af generaliseret angst. På Centret for Angst arbejdes der på at udvikle og afprøve behandlingen også til børn med OCD (Reinholdt-Dunne et al., 2017).

En sidste udfordring med at sikre korrekt behandling til børn med angst handler om at sikre, at den bliver tilgængelig for flere. For at opnå dette er man begyndt at se nærmere på, hvordan eller hvorvidt forældre selv kan hjælpe deres barn med at overvinde angsten. Et studie undersøgte Hjælp til Selvhjælp, et selvhjælpsprogram, hvor forældre lærer at behandle deres barns angst i hjemmet (Esbjørn et al., 2016).

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Forskning