Emne: Mental sundhed

Det perfekte er blevet det nye normale: Unge stiller høje krav til sig selv

Mange børn og unge har problemer med angst, ensomhed og selvmordstanker. Det viser flere undersøgelser, og et stigende antal børn og unge henvender sig med selvmordstanker til børnerådgivninger. I dag er børn født ind i mulighedernes tid. Men de mange muligheder kan også være en belastning.

jobsamtale
Illustration: Getty Images

Søde og spændte ser de ud, når de står der med deres spritnye skoletaske på første skoledag – klar til at træde ind i fremtiden. Vores børn har alle muligheder foran sig. Som barn i dag er du født ind i mulighedernes tid og nutidens præstationssamfund. Her kan du blive alt, når bare du vil det nok.

Derfor ligger det også lige for at bebrejde sig selv, når man oplever ikke at slå til. For hvis man har alle muligheder, er det jo ens egen skyld, hvis ikke man får succes. Og hvis man ikke er noget, er man ingenting.

Så når første skoledag går i gang, skal man ikke kun spidse de farvestrålende blyanter, men også albuerne. For krav og forventninger er først lige begyndt. Kravene vil accelerere hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Fra folkeskolen over gymnasiet eller en erhvervsuddannelse og måske til den videregående uddannelse.

Allerede efter nogle få år på skolebænken er mange børn og unge bekymrede over, om de klarer sig godt nok i skolen. De er optagede af at præstere godt i test og prøver.

Stort forventningspres

Børn og unge skal ikke kun klare sig godt i skolen. De skal performe på alle arenaer. De skal se godt ud. Være populære. Kunne navigere på de sociale medier. Man skal være den bedste til alt, hvad man foretager sig. Og man skal hele tiden gøre mere og gøre det bedre.

Man vil gerne være smukkere, mere populær og attraktiv. Det uperfekte har ikke sin gang på jorden mere. Og det er en skam, for ingen mennesker er perfekte.

Hvor kommer alle disse forventninger fra? De kommer alle steder fra: de unge selv, skolen og forældre. Rigtig mange unge giver udtryk for, at de føler sig utilstrækkelige i forhold til venner og familie. De oplever ikke, at de lever op til de givne krav om at præstere, og de føler sig ensomme. Det ser jeg hver dag i mit arbejde med børn og unge.

Men også undersøgelser bekræfter tendensen. Mere end hver anden gymnasieelev har stress-symptomer, for eksempel hovedpine eller svært ved at falde i søvn. Cirka hver fjerde har et højt stressniveau, og alt for mange lider af mere alvorlige symptomer som angst og depression.

Som forældre er vi selv også en del af den præstationsfremmende kultur. Vi skal alle være fleksible, robuste, tænke innovativt og se muligheder. Vi networker og poster vores succes på LinkedIn, mens vi bekymrer os om, at vores børn er for meget på Facebook og Instagram. Vi er alle underlagt det samme præstationspres.

Tusinder oplever stress på arbejdet. Vi diskuterer hvorfor. Mangler vi robusthed, eller er jagten på effektiviseringer gået for vidt?

Det perfekte er den nye norm

Når vi taler om børnene og de unge, taler vi om, at de måske er særligt sensitive. Med 440.000 danskere, der hver dag indløser recept på antidepressiv medicin og et anslået tal på mellem 15 og 20 procent af den danske befolkning, der har haft eller vil få depression, er der grund til bekymring. Manglende robusthed og særlig sensitivitet kan ikke være hele forklaringen.

Det synes indlysende, at kravene til individet er blevet for høje. Og som forælder det kan være svært ikke at følge strømmen. Som en mor sagde til mig: ”Vi forlanger ikke, at hun får 12, men det er da klart, at kommer hun hjem med et 10-tal, spørger vi hende: Hvad kan du gøre anderledes? For vi ønsker jo, at der bliver sat tanker i gang, så hun kan klare sig godt på sigt”.

Det er svært at bebrejde forældrene. Vi er alle, voksne som børn, en del af en præstationsfremmende kultur. De fleste af os er gennemsnitlige, men vi lever samtidig i en tid, hvor de få, der får et 12-tal, poster det på de sociale medier. Og dermed tror vi fejlagtigt, at 12 er en normal karakter.

Det perfekte er blevet det nye normale. Og det lægger et enormt pres på børn, unge og deres forældre.

Sådan kan du hjælpe dit barn

Forældre har en vigtig opgave i at hjælpe deres børn og unge med at bruge energi på aktiviteter både i og uden for skolen, der ikke nødvendigvis giver en god karakter, men som udvikler og giver glæde på andre måder. Det er afgørende for børn og unge at få støtte fra voksne i, at livet er andet end gode karakterer og det perfekte liv på Facebook.

Selvfølgelig skal der være en balance. Skole og uddannelse er vigtigt. At lade som om, at ‘bare du er en god kammerat, skal alt nok blive en fest’, er naturligvis ikke vejen frem. Sommetider skal der virkelig knokles, og man skal yde sit bedste. Men der skal være tid til at fokusere på og værdsætte andre ting. For eksempel en sjov fritidsinteresse, nære venskaber eller familien.

Som forældre er vi rollemodeller for vores børn. Derfor skal vi også være opmærksomme på, hvordan vi selv taler. Vi skal ikke kun fremhæve flotte præstationer, når vi taler om vores job, men også andre ting som vores gode kolleger.

Og nok så vigtigt skal vi turde vise, at vi kan fejle. Vi skal i det hele taget øve os i at blive mere fantasifulde med at udtænke alternativer til, hvad der bliver regnet som en god og gyldig præstation, så flere kan være med.

Lidt forenklet kan man sige, at vi skal have flyttet fokus væk fra, at børn skal være dygtige. Børn skal først og fremmest have det godt. Så skal de også nok blive dygtige.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Mental sundhed