Emne: Stress

Naturen som kur mod stress og angst

Naturen kan bruges som en del af behandlingen, når et menneske lider af stress, angst, depression og traumer. Forskning viser nemlig, at lige så snart vi træder ud i det grønne, så gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. I dag bruges natur-terapi bl.a. til at behandle mennesker, der lider af stress

Du har sikkert hørt det før – naturen og den friske luft gør dig godt. Du har muligvis også erfaringer med, hvordan en lang gåtur i skoven kan efterlade dig med en følelse af større mental klarhed og friske øjne på udfordringer og bekymringer. En kop varm kaffe kan også pludselig smage endnu bedre efter en cykeltur i regn og slud. Og vi kan opleve en naturlig træthed efter en dag med frisk luft og vind i ansigtet. 

Med det i baghovedet virker det måske ikke så mærkværdigt, at naturen også bruges som ramme for terapi og behandling af stress, angst, depression og traumer. Det kaldes “friluftterapi” eller “naturterapi”.

Men hvorfor giver det overhovedet mening at bruge naturen som ramme for en terapeutisk proces, når vi har det psykisk svært? Og hvordan påvirker naturen egentlig den menneskelige psyke og krop – og hvorfor får vi det i det hele taget bedre af at opholde os i naturen?

Naturen har længe været benyttet i terapeutisk og pædagogisk arbejde med forskellige betegnelser som wilderness therapy, adventure therapy, outdoor education og i norden friluftsterapi. I Danmark bruger man også friluftsliv og udendørsaktiviteter som pædagogisk redskab, når man arbejder med børn og unge på døgninstitutioner, på opholdssteder og i skoler, og et stigende antal psykologer inddrager natur-terapi i deres arbejde.

I naturens rammer

Naturen tilbyder os en rå udlægning af vores handlingers konsekvenser på en måde, som er lige til og gennemskuelig. Hvis du undlader at tage din regnjakke på, når det regner, bliver du våd. Naturen følger sit eget tempo, og selv hvis vi prøver med al vores magt, kan vi ikke forhindre solen i at gå ned, bladene i at falde af træerne eller regnen i at falde.

I en verden, hvor der ellers er fart på, fokus på udvikling og omstillingsparathed, er naturen nærmest en “Rasmus Modsat”.  I dagligdagen, hvor mange af vores valg er til diskussion og overvejelse, og hvor valgmulighederne er mange og nogle gange uigennemskuelige, kan vi nemt føle os overvældede, stressede og utilstrækkelige på grund af de mange valg og skift. Det er også derfor, at man taler om, at vores mentale funktioner kan blive udfordret og ligefrem udmattede.

En af hjørnestenene bag brugen af naturen som ramme for udvikling, terapi og velvære er netop den, at naturen skal give os en pause fra det bombardement af indtryk, muligheder og valg, som findes i vores almindelige dagligdag, og som nemt kan føre til forvirring, manglende orientering og stress.

Naturen giver os mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår, og giver plads og rum til at se på os selv og hverdagen med klarhed og nye øjne.

Hvordan virker det?

Forskningen er begyndt at beskrive naturens effekt på os som mennesker og på vores psyke. Man er med andre ord begyndt at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan natur kan have en positiv indvirkning på vores psykiske og fysiske velbefindende.  

Forskning på området har bl.a. undersøgt, hvordan ophold i naturen kan have positiv indvirkning på os. Man har også kigget på, hvad det betyder for vores velbefindende, at man placerer planter i kontorområder, har udsigt til natur fra et vindue på hospitalet eller blot bliver vist billeder af natur. Undersøgelser viser, at ophold i naturen, eller blot det, at vi bliver eksponeret for natur, betyder, at der sker noget med os både fysisk og psykisk. Vi kan opleve mindsket koncentration af stress-hormonet kortisol, ændret hjerterytme, lavere blodtryk, stærkere immunsystem og højere aktivitet af de såkaldte alfa-hjernebølger, som associeres med øget serotonin. Serontin er det stof i hjernen, der bl.a. forbedrer kommunikation mellem hjerneceller og spiller en rolle, når det handler om at stabilisere vores humør.

Så der sker noget med os, når vi befinder os i naturen eller betragter den. Vi føler os beroligede, vores tankemønstre påvirkes og vores evne til at præstere forbedres.

Hvorfor er det sådan?

Nogle forskere peger på, at kroppen og psyken i højere grad slapper af i naturlige omgivelser, da det er et sådant miljø, vi oprindeligt har udviklet os i. Hjernen er et produkt af evolutionen, og når vi undersøger mentalt helbred og mentale tilstande, er det derfor vigtigt at have menneskets oprindelse for øje. Vi har lettere ved at tolke informationer fra naturlige omgivelser end informationer fra beton og større forsamlinger af mennesker. Også her har forskningen gjort interessante fund. Undersøgelsen af aktiviteten i forskellige hjerneområder tyder på, at ophold i byområder aktiverer dele af hjernen, som er involveret i bearbejdning af truende og negative informationer, mens ophold i naturen ikke i samme grad aktiverer disse områder i hjernen.

Hvad så nu?

Vi behøver ikke ty til vildmarken for at opnå en effekt fra naturen, eller glemme alt om det moderne liv, smide mobiltelefonen og computeren væk og flytte langt ud i skoven og bo i en jordhule.

Forskningen peger i retning af, at selv en lille dosis natur kan have en positiv effekt på vores velbefindende. Det er ikke en mirakelkur at gå ud i naturen, eller en “one-size-fits-all” løsning. Men med viden om, hvordan naturen påvirker vores hjerne og velbefindende, er det centralt at se på naturen som en del af behandlingen af eksempelvis stress, angst, depression og traumer og i nogle tilfælde se den som katalysator for den helende proces.

Vores batterier oplades i naturen

Naturen som en måde at få genopladet vores kognitive batterier, ex. koncentration, hukommelse, fokus, er også et emne, der hyppigt undersøges. Et studie fra 2008 undersøger, hvordan forsøgsdeltagere klarer sig i opgaver, som er koncentrationsmæssigt krævende, efter en gåtur i naturen sammenlignet med en gåtur på en travl gade.

Forsøget viste, at deltagerne, der havde været i naturen, klarede sig langt bedre end de, der havde været på gåtur i byen. Forskerne bag denne undersøgelse peger på, at hvor bylivet er krævende for vores opmærksomhedsressourcer og vores evne til at holde forstyrrende og distraherende informationer ude – fx at holde øje med trafikken, blive fanget af reklameskilte, forholde sig til andre mennesker, så har naturen en restituerende effekt på disse ressourcer.

Naturen påvirker grublerier

Et amerikansk studie fra 2015 har på baggrund af tidligere studier, der viser, at naturen har en positiv effekt på hukommelse, opmærksomhed og humør, undersøgt, gennem hvilke mekanismer naturen udgør en buffer for udvikling af mentale lidelser. Studiet er særligt interesseret i spørgsmålet om, hvordan naturen påvirker rumination eller ”grublerier”, som kan defineres som en form for negativ selv-refleksion, som ofte ses i forbindelse med depressivitet og stress.

I forsøget bliver deltagere tilfældigt sat til at gå en tur gennem et grønt parkområde, mens andre går en tilsvarende tur nær en trafikeret vej. Derudover skal deltagerne udfylde et spørgeskema, der undersøger karakteren af deres måde at tænke om sig selv, samt udsættes for en scanning af hjernen. De, der havde gået i naturen, udviste en mindre tendens til disse grublerier, hvilket ligeledes blev belyst gennem hjernescanning, der udviste en mindre aktivitet i det område af hjernen, der forbindes med disse grublerier.

 

Litteratur

  • Aspinall, P., Mavros, P., Coyne, R., Roe, J. (2013): The urban brain: analysing outdoor physical activity with mobile EEG. J., Sports Med. 2013
  • Berman, M.G., Jonides, J., Kapla, S (2008): The Cognitive Benefits of Interacting With Nature. Association for Psychological Science, 2008, Vol. 19, no. 12, SAGE publications
  • Bratan, G.N., Hamilton, J. P., Hahn, K.S., Daily, G.C., Gross, J.J. (2015): Nature experience reduces rumination and subgenual prefrontal cortex activation. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America Academy, PNAS, July 14, 2015, vol. 112, no. 28, pp. 867-8572
  • Corazon, S.S., Stigsdotter, U.K., Jensen, A.G., & Nilsson, K.(2010): Development of the Nature-based therapy Concept for Patients with Stress-Related Illness at the Danish Healing Forest Garden Nacadia. Journal of Therapeutic Horticulture, 2010: XX
  • http://ign.ku.dk/terapihaven-nacadia/bokse/videnblad/nacadia-videnblad.pdf
  • http://www.friluftsraadet.dk/media/1486782/friluftsliv_som_paedagogisk_metode_2015.pdf
  • Jordan, Martin (2015): Nature and Therapy. Understanding counselling and psychotherapy in outdoor spaces. Routledge, Taylor & Francis Group, London and New York
  • Kim, G-W, Jeong, G-W., Kim, T-H., Baek, H-S., Oh., S-K., Kang, H.K., Lee, S-G, K, Y. S., Song, J-K. (2010): Functional Neuroanatomy Associated with Natural and Urban Scenic Views in Human Brain. 0T Functional MR Imaging. Korean Journal of Radiology, Sep-Oct; 11 (5)
  • Lederbogen, F., Kirsch, P., et.al. City living and urban upbringing affect neural social stress processing in humans. Nature, Vol. 474, 23. Juni 2011
  • Maller, C et.al. Healthy nature healthy people: ”contact with nature” as an upstream, health promotion intervention for populations. Health Promotion International, Vol.21, No.1, 2005
  • Richardson, M., Mcewan, K., Maratos, F., Sheffield, D. (2016) Joy and Calm: How an evolutionary functional model of affect regulation informs positive emotions in nature Research Gate, August 2016, Evolutionay Psychological Science, Springer International Publishing 2016
  • Selhub, E.M.& Logan, A.C:(2012): Your Brain on Nature. The Science of Nature’s Influence on Your Health, Happiness, and Vitality. John Wiley & Sons Canada, Ltd.
  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Depression Forskning Stress