Emne: Stress

Friluftsterapi: Naturen som kur mod stress og angst

Naturen kan bruges som en del af behandlingen, når et menneske lider af stress, angst, depression og traumer. Forskning viser nemlig, at lige så snart vi træder ud i det grønne, så gavner det både vores fysiske og psykiske helbred. I dag bruges natur-terapi bl.a. til at behandle mennesker, der lider af stress

Alt om psykologi

Lidelser som stress, angst og depression kan lindres af ophold i naturen.

Du har sikkert hørt det før – naturen og den friske luft gør dig godt. Du har muligvis også erfaringer med, hvordan en lang gåtur i skoven kan efterlade dig med en følelse af større mental klarhed og friske øjne på udfordringer og bekymringer. En kop varm kaffe kan også smage endnu bedre efter en cykeltur i regn og slud. Og vi kan opleve en naturlig træthed efter en dag med frisk luft og vind i ansigtet. 

Med det i baghovedet virker det måske ikke så mærkværdigt, at naturen også bruges som ramme for terapi og behandling af stress, angst, depression og traumer. Det kaldes ‘friluftterapi’ eller ‘naturterapi’.

Men hvorfor giver det overhovedet mening at bruge naturen som ramme for en terapeutisk proces, når vi har det psykisk svært? Og hvordan påvirker naturen egentlig den menneskelige psyke og krop? Og hvorfor får vi det i det hele taget bedre af at opholde os i naturen?

Naturen har længe været benyttet i terapeutisk og pædagogisk arbejde med forskellige betegnelser som wilderness therapy, adventure therapy, outdoor education og i norden friluftsterapi.

I Danmark bruger man også friluftsliv og udendørsaktiviteter som pædagogisk redskab, når man arbejder med børn og unge på døgninstitutioner, på opholdssteder og i skoler. Også et stigende antal psykologer inddrager natur-terapi i deres arbejde.

I naturens rammer

Naturen tilbyder os en rå udlægning af vores handlingers konsekvenser på en måde, som er lige til og gennemskuelig. Hvis du ikke tager din regnjakke på i regnvejr, bliver du våd. Naturen følger sit eget tempo. Selv hvis vi prøver med al vores magt, kan vi ikke forhindre solen i at gå ned, bladene i at falde af træerne eller regnen i at falde.

I en verden med højt tempo og fokus på udvikling og omstillingsparathed er naturen nærmest en ‘Rasmus Modsat’.  Vi har en dagligdag, hvor mange af vores valg er til diskussion og overvejelse. Valgmulighederne er mange og nogle gange uigennemskuelige. Midt i alt det kan vi nemt føle os overvældede, stressede og utilstrækkelige på grund af de mange valg og skift. Det er også derfor, at man taler om, at vores mentale funktioner kan blive udfordrede. Ja, ligefrem udmattede.

Dagligdagens bombardement af indtryk, muligheder og valg kan nemt føre til forvirring, manglende orientering og stress. Det kan naturen give os en pause fra. Netop dét er en af hjørnestenene bag brugen af naturen som ramme for udvikling, terapi og velvære. 

Naturen giver os mulighed for at lægge afstand til de situationer, hvor vores problemer og bekymringer opstår. Den giver plads og rum til at se på os selv og hverdagen med klarhed og nye øjne.

Hvordan virker naturen på stress?

Forskningen er begyndt at beskrive naturens effekt på os som mennesker og på vores psyke. Man er altså begyndt at stille skarpt på spørgsmålet om, hvordan natur kan have en positiv indvirkning på vores velbefindende. Både det psykiske og det fysiske.

Man har blandt andet undersøgt, hvordan ophold i naturen kan have positiv indvirkning på os. Man har også kigget på, hvad det betyder for vores velbefindende, at man placerer planter i kontorområder. At man har udsigt til natur fra et vindue på hospitalet. Eller at man blot bliver vist billeder af natur.

Undersøgelser viser, at ophold i naturen, eller bare det, at vi kan se natur, betyder, at der sker noget med os både fysisk og psykisk. Vi kan opleve:

  • Mindre af stress-hormonet kortisol i blodet
  • Ændret hjerterytme
  • Lavere blodtryk
  • Stærkere immunsystem
  • Højere aktivitet af de såkaldte alfa-hjernebølger, som associeres med øget serotonin.

Serontin er det stof i hjernen, der blandt andet forbedrer kommunikation mellem hjerneceller. Det spiller blandt andet en rolle, når det handler om at stabilisere vores humør.

Så der sker noget med os, når vi befinder os i naturen. Og når vi betragter den. Vi føler os beroligede, vores tankemønstre påvirkes og vores evne til at præstere forbedres.

Hvorfor er det sådan?

Nogle forskere peger på, at kroppen og psyken i højere grad slapper af i naturlige omgivelser, da det er et sådant miljø, vi oprindeligt har udviklet os i.

Hjernen er et produkt af evolutionen. Når vi undersøger mentalt helbred og mentale tilstande, er det vigtigt at have menneskets oprindelse for øje.

Vi har lettere ved at tolke informationer fra naturlige omgivelser end informationer fra beton og større forsamlinger af mennesker. Også her har forskningen gjort interessante fund.

Undersøgelsen af aktiviteten i forskellige hjerneområder tyder på, at ophold i byområder aktiverer dele af hjernen, som er involveret i bearbejdning af truende og negative informationer. Omvendt aktiverer ophold i naturen ikke i samme grad disse områder i hjernen.

Hvad så nu?

Vi behøver ikke ty til vildmarken for at opnå en effekt fra naturen. Vi behøver heller ikke glemme alt om det moderne liv, smide mobiltelefonen og computeren væk og flytte langt ud i skoven og bo i en jordhule.

Forskningen peger i retning af, at selv en lille dosis natur kan have en positiv effekt på vores velbefindende.

Det er ikke en mirakelkur at gå ud i naturen. Det er heller ikke en ‘one size fits all’-løsning. Men med viden om, hvordan naturen påvirker vores hjerne og velbefindende, er det centralt at se på naturen som en del af behandlingen af eksempelvis stress, angst, depression og traumer. Og i nogle tilfælde se den som katalysator for den helende proces.

Vores batterier lader op i naturen

Naturen som en måde at få genopladet vores kognitive batterier – for eksempel koncentration, hukommelse og fokus – er også et emne, der hyppigt undersøges. Et studie fra 2008 undersøger, hvordan forsøgsdeltagere klarer sig i opgaver, der kræver stor koncentration. Nogle skulle løse opgaverne efter en gåtur i naturen, og andre efter en gåtur på en travl gade.

Forsøget viste, at deltagerne, der havde været i naturen, klarede sig langt bedre end de, der havde været på gåtur i byen.

Forskerne bag denne undersøgelse peger på, at hvor bylivet er krævende for vores opmærksomhedsressourcer og vores evne til at holde forstyrrende og distraherende informationer ude – for eksempel at holde øje med trafikken, blive fanget af reklameskilte, forholde sig til andre mennesker – så har naturen en restituerende effekt på disse ressourcer.

Naturen påvirker grublerier

Et amerikansk studie fra 2015 har på baggrund af tidligere studier, der viser, at naturen har en positiv effekt på hukommelse, opmærksomhed og humør, undersøgt, gennem hvilke mekanismer naturen udgør en buffer for udvikling af mentale lidelser.

Studiet er særligt interesseret i spørgsmålet om, hvordan naturen påvirker rumination eller ‘grublerier’, som kan defineres som en form for negativ selvrefleksion. Det ses ofte i forbindelse med depression og stress.

I forsøget bliver deltagere tilfældigt sat til at gå en tur gennem et grønt parkområde, mens andre går en tilsvarende tur nær en trafikeret vej. Derudover skal deltagerne udfylde et spørgeskema, der undersøger karakteren af deres måde at tænke om sig selv. Deres hjerner skal også scannes. De, der havde gået i naturen, udviste en mindre tendens til disse grublerier. Det blev ligeledes belyst gennem hjernescanning, der udviste en mindre aktivitet i det område af hjernen, der forbindes med disse grublerier.

 

Litteratur

  • Aspinall, P., Mavros, P., Coyne, R., Roe, J. (2013): The urban brain: analysing outdoor physical activity with mobile EEG. J., Sports Med. 2013
  • Berman, M.G., Jonides, J., Kapla, S (2008): The Cognitive Benefits of Interacting With Nature. Association for Psychological Science, 2008, Vol. 19, no. 12, SAGE publications
  • Bratan, G.N., Hamilton, J. P., Hahn, K.S., Daily, G.C., Gross, J.J. (2015): Nature experience reduces rumination and subgenual prefrontal cortex activation. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America Academy, PNAS, July 14, 2015, vol. 112, no. 28, pp. 867-8572
  • Corazon, S.S., Stigsdotter, U.K., Jensen, A.G., & Nilsson, K.(2010): Development of the Nature-based therapy Concept for Patients with Stress-Related Illness at the Danish Healing Forest Garden Nacadia. Journal of Therapeutic Horticulture, 2010: XX
  • http://ign.ku.dk/terapihaven-nacadia/bokse/videnblad/nacadia-videnblad.pdf
  • http://www.friluftsraadet.dk/media/1486782/friluftsliv_som_paedagogisk_metode_2015.pdf
  • Jordan, Martin (2015): Nature and Therapy. Understanding counselling and psychotherapy in outdoor spaces. Routledge, Taylor & Francis Group, London and New York
  • Kim, G-W, Jeong, G-W., Kim, T-H., Baek, H-S., Oh., S-K., Kang, H.K., Lee, S-G, K, Y. S., Song, J-K. (2010): Functional Neuroanatomy Associated with Natural and Urban Scenic Views in Human Brain. 0T Functional MR Imaging. Korean Journal of Radiology, Sep-Oct; 11 (5)
  • Lederbogen, F., Kirsch, P., et.al. City living and urban upbringing affect neural social stress processing in humans. Nature, Vol. 474, 23. Juni 2011
  • Maller, C et.al. Healthy nature healthy people: ”contact with nature” as an upstream, health promotion intervention for populations. Health Promotion International, Vol.21, No.1, 2005
  • Richardson, M., Mcewan, K., Maratos, F., Sheffield, D. (2016) Joy and Calm: How an evolutionary functional model of affect regulation informs positive emotions in nature Research Gate, August 2016, Evolutionay Psychological Science, Springer International Publishing 2016
  • Selhub, E.M.& Logan, A.C:(2012): Your Brain on Nature. The Science of Nature’s Influence on Your Health, Happiness, and Vitality. John Wiley & Sons Canada, Ltd.
  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Angst Depression Forskning Stress