Emne: Autisme og Aspergers 6 myter om autisme FacebookTwitterPrintDet er en myte, at mennesker med autisme helst vil være alene og ikke har brug for selskab. Men de kan have svært ved at gennemskue sociale samspil og have brug for hjælp til at sætte ord på, hvad der forventes i samværet med andre. Modelfoto Anne Sandberg ChristensenAutoriseret psykologSigne Hagelskjær LundAutoriseret psykolog FacebookTwitterPrintMyte 1: Autisme opstår på grund af manglende kontakt mellem barn og forælder Fakta Nej. Det udløses i et komplekst samspil mellem genetiske, biologiske og sociale faktorer. Det er dog sandt, at en nærværende og følelsesmæssigt afstemt kontakt til et barn med autisme er væsentlig for en god udvikling. Ligesom alle andre børn, har børn med autisme brug for omsorgsfulde forældre. Mangel på dette kan udløse autismelignede adfærd, men aldrig autisme. Myte 2: Når man har autisme, har man ikke brug for andre Fakta Nej. Mennesker med autisme har som alle andre brug for relationer, venskaber og støtte fra andre. De har også ofte lyst til at være hjælpsomme, omsorgsfulde og er interesserede i andre. Men det kan være svært at gennemskue komplekse sociale samspil. Derfor fravælger de ofte relationer, der er uforudsigelige og utrygge. Ligesom for alle andre, er det forskelligt for mennesker med autisme, hvor sociale de har brug for at være. Myte 3: Alle mennesker med autisme har særlige evner Fakta Nej. Der er stor individuel forskel på, hvordan autisme kommer til udtryk. Det gælder også i forhold til intelligens og færdigheder. Op imod 15 procent har det, man kalder savant-færdigheder. Det vil sige særlige evner som for eksempel ekstraordinær god hukommelse eller usædvanlige evner inden for matematik, musik og kunst. Det vil dog altid være sådan, at børn og unge med autisme skal træne og arbejde hårdt for at omsætte talent til brugbare færdigheder. Læs også Hvad er autisme? Myte 4: Man kan helbrede autisme Fakta Nej. Det kan man ikke. Det er en medfødt forstyrrelse af udviklingen, som spiller sammen med personlighed, opvækst, relationer og omgivelser. Det er en del af livet på godt og ondt. Nogle vil kunne fungere godt og stort set normalt, fordi de har lært at kompensere for deres vanskeligheder. De har måske udviklet gode strategier til at mestre deres situation – eller har indrettet sig i tilværelsen på en måde, hvor de trives. Andre vil have meget synlige og svære vanskeligheder livet igennem. Myte 5: Mennesker med autisme vil helst være alene Fakta Nej. Rigtig mange vil tværtimod gerne være sociale og have kontakt til andre, men de kan have andre behov i samværet med andre. Det kan være svært at gennemskue andres intentioner, motivationer og kommunikation, og det bruger de typisk meget energi på i sociale sammenhænge. Det er en stor hjælp, hvis der er tydelige spilleregler for den måde, man er sammen på. For eksempel at der bliver sat ord på, hvad der forventes i relationen. Myte 6: Mennesker med autisme mangler empati Fakta Nej. Men de kan have svært ved at afkode andre mennesker og oplever ofte vanskeligheder med at fornemme, hvad andre tænker og føler – og dermed umiddelbart at afkode og forstå den andens perspektiv. Det hænger også sammen med, at de har svært ved at tolke ikke-sproglig kommunikation, for eksempel mimik, toneleje og kropsholdning. Der er altså ikke tale om, at man ikke kan være indfølende. Men man kan have brug for hjælp til at oversætte og sætte ord på fornemmelser og følelser. Var artiklen nyttig for dig? Ja Nej Autisme og Aspergers Læs også Emne: Autisme og Aspergers Hvad er autisme? Fælles for mennesker med autisme, er at de har svært ved at afkode deres omverden. De opfører sig ikke altid, som man forventer, stiller måske mange spørgsmål, ytrer upassende holdninger eller gentager sig selv, fordi de er bange for at blive misforstået. Forståelse og indsigt er den vigtigste nøgle til et godt liv med autisme Emne: Stress Hvordan kan du hjælpe, når en person tæt på dig bliver ramt af stress? Er du tæt på en person, der er ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv. Emne: Angst Hvad er klimaangst? Når nye fænomener opstår, kan nye angstformer også opstå. Det har vi set med coronakrisen og klimaangst. Men kan man passe godt på klimaet og samtidig forhindre klimaangst? Få psykologens fem gode råd. Emne: Pårørende Sådan sikrer du et godt samarbejde med plejehjemmet Pårørende kan igen besøge landets plejehjem og være en del af et vigtigt samarbejde med beboer og personale. Et godt samarbejde med personalet er ikke en selvfølge, men afgørende for, at både pårørende og beboer føler sig trygge. Som pårørende kan man bidrage til en god dialog.
Emne: Autisme og Aspergers Hvad er autisme? Fælles for mennesker med autisme, er at de har svært ved at afkode deres omverden. De opfører sig ikke altid, som man forventer, stiller måske mange spørgsmål, ytrer upassende holdninger eller gentager sig selv, fordi de er bange for at blive misforstået. Forståelse og indsigt er den vigtigste nøgle til et godt liv med autisme
Emne: Stress Hvordan kan du hjælpe, når en person tæt på dig bliver ramt af stress? Er du tæt på en person, der er ramt af stress? Så kan du måske nikke genkendende til, at det ikke bare er den stressramte, der går igennem en svær periode – det gør du også. Når man står på sidelinjen, er det nemt at blive frustreret eller usikker på, hvordan man bedst hjælper og samtidig passer på sig selv.
Emne: Angst Hvad er klimaangst? Når nye fænomener opstår, kan nye angstformer også opstå. Det har vi set med coronakrisen og klimaangst. Men kan man passe godt på klimaet og samtidig forhindre klimaangst? Få psykologens fem gode råd.
Emne: Pårørende Sådan sikrer du et godt samarbejde med plejehjemmet Pårørende kan igen besøge landets plejehjem og være en del af et vigtigt samarbejde med beboer og personale. Et godt samarbejde med personalet er ikke en selvfølge, men afgørende for, at både pårørende og beboer føler sig trygge. Som pårørende kan man bidrage til en god dialog.