Emne: Sorg og traumer

Traume: Vi kan lære at leve med lidelse

Efter en traumatisk hændelse som fx krig, vold eller voldtægt, vil de fleste opleve at få traumereaktioner, fordi kroppen og sindet har været udsat for noget unormalt voldsomt. Mange oplever, at de forandrer sig, og at følelserne tager styringen. Derfor er det vigtigt at øve sig i og få hjælp til at genoprette en hverdag, som giver mening.

Mennesker, der har været udsat for vold, voldtægt, ulykker, overfald og andre traumatiske oplevelser, oplever ofte, at oplevelsen hænger ved, og selvom faren er drevet over, så er deres hverdag stadig fyldt med angst, flashbacks og indre uro.

Men selv om det kan virke håbløst, og skam og undgåelse af alt, hvad der minder om traumet, er kommet til at fylde for meget i livet, så er der en vej at gå for at genfinde en hverdag med ting, der er vigtige for dig og som ikke er styret af angst. Det kræver, at du er klar til at møde dig selv og dine symptomer på en ny måde – og det kræver øvelse. Til gengæld er det aldrig for sent.

Der er selvfølgelig ikke én let, quickfix-løsning, så havde du nok allerede fundet den. Men der er en måde at forstå og møde dig selv på, som støtter dig i at genoptage et vitalt liv, selv med svære traumesymptomer.

Der er selvfølgelig ikke én let, quickfix-løsning, så havde du nok allerede fundet den.

At kende sine symptomer og efterreaktioner

På tværs af forskellige traumehændelser, voldsomme oplevelser og krænkelser reagerer mennesker nogenlunde ensartet. Uanset om du har været udsat for vold eller hævnporno, har været i krig, er blevet overfaldet på jobbet, oplevet stalking eller været i en voldsom ulykke, kommer hændelsen efterfølgende til udtryk i både din krop, dine tanker, følelser og handlinger.

Når man taler om traumatiske hændelser, så taler man om situationer – måske over tid og gentagne gange – hvor du blev truet, eller følte dig truet på livet eller din sikkerhed. Måske er du blevet behandlet som et objekt, uden hensyn til dine behov og grænser. Det kan også være, at du har været vidne til overgreb, død eller trusler om død.

De reaktioner, som følger i kølvandet på sådanne oplevelser, skal først og fremmest forstås som normale reaktioner på overvældende, unormale hændelser. Det er altså ikke dig, den er gal med. Det er det, som du har været udsat for, der er årsag til dine efterreaktioner.

Når traumehændelsen er ovre, når krænkelserne er ophørt, når du er kommet hjem fra krigen, eller når du er i sikkerhed igen, så kommer symptomerne. De kommer i mange former som fx højt alarmberedskab, angst, besvær med tillid, skyld og skam, magtesløshed, håbløshed, mareridt og undgåelse af alt, hvad der minder om traumehændelsen. For nogle bliver efterreaktionerne så massive, forstyrrende og langvarige, at de udvikler sig til PTSD – Post Traumatisk Stress Disorder.

Mange føler sig forandret, som om personligheden er ændret efter den traumatiske hændelse. Det kan være svært at genkende sig selv, når man reagerer voldsomt, pludselig overvældes af angst eller ikke længere tør færdes på gaden. Det kan opleves, som om man bliver forfulgt af traumet og fortiden. Mange mister lysten til de aktiviteter, ting og oplevelser, som tidligere gav stor glæde. Livet kommer derfor til at føles gråt og ligegyldigt.

Det er vigtigt at arbejde med, øve sig i og få hjælp til at genoprette en hverdag, som giver mening. For at kunne det, skal den magt, som traumesymptomerne har fået, udfordres. Første skridt i den retning er at behandle sig selv, som du ville behandle en rigtig god ven.

Forstå, hvordan du hjælper dig selv

Vi skal først og fremmest møde os selv med venlighed, tålmodighed og opmuntring. Det kan være svært – især hvis man er blevet krænket af et andet menneske. Det er derfor vigtigt at huske på, at skyld, skam og selvkritik er en direkte følge af traumehændelsen. Det er ikke sandheder om os eller vores værdi som menneske.

Det er derfor vigtigt, at du forsøger, om du kan give dig selv den samme forståelse, medfølelse og omsorg, som du ville møde en god ven eller veninde med. Og undersøg og tænk efter, hvem der kan støtte dig. Som mennesker udvikles vi igennem gode samspil. Vær ikke bange for at bede om hjælp.

Husk, at målet ikke er at lave dig om. Målet er at få mere af det, du længes efter i hverdagen og i livet. Målet er at genoptage eller skabe et liv, baseret på dine værdier, det som er vigtigst for dig inderst i dit hjerte, frem for at leve et liv, hvor angst, uro og mistillid dominerer.

Traumer kan styre dit liv

For at nedsætte traumesymptomernes magt i hverdagen, må vi forstå, hvorfor de egentlig kommer til at styre vores måde at leve livet på.

Når man går i gang med at arbejde med sine traumer, er det derfor vigtigt at undersøge:

  • Hvad gør jeg i forsøget på at mindske ubehaget fra mine symptomer?
  • Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med disse strategier?
  • Hvilke konsekvenser har min måde at håndtere mine symptomer på – både på kort og lang sigt?

Det kan være utroligt udfordrende at kaste et kritisk blik på vores egne strategier. Det er svært at acceptere, at det vi gør, med ønsket om at nedsætte vores ubehag, kan have den modsatte effekt. At vores strategier nogle gange skaber mere ubehag, mere lidelse og flere problemer for os. Det drejer sig især om to former for strategier: Oplevelsesmæssig undgåelse og kontrolstrategier, hvor vi forsøger at kontrollere noget, som reelt set ikke kan kontrolleres.

Når vi forsøger at undgå – forstærker vi symptomerne

Når vi forsøger at undgå indre eller ydre forhold, er der tale om det, man kalder oplevelsesmæssige undgåelsesstrategier. Det er naturlige reaktioner på ubehag, som samtidig kan få store omkostninger.

Forsøger vi at undgå følelser, tanker eller erindringer – altså fænomener inden i os – så har vi et umuligt projekt. Det paradoksale er: Jo mere vi undgår tanker, følelser, erindringer og kropslige fornemmelser, som vi allerede har, jo mere anmassende bliver de. Tør vi derimod give dem lidt plads, får de forunderligt nok mindre fylde.

I forsøget på ikke at mærke ubehag, begynder du måske at bruge alkohol, stoffer eller at isolere dig inden for hjemmets fire vægge. Konsekvensen er, at du med tiden, måske, slet ikke kan føle noget som helst, helt fravælger socialt samvær, opgiver drømmen om en uddannelse eller må trække dig fra jobbet. Lidt efter lidt kommer livet til at føles tomt. For at genvinde livskraften og mening i livet, skal vi ophæve den oplevelsesmæssige undgåelse. Målet er ikke at lade dig overvælde af ubehag. Målet er at bytte undgåelse ud med handlinger, som øger din oplevelse af livskvalitet.

Vi kan ikke kontrollere vores tanker og følelser

Under en traumehændelse er kontroltabet massivt. Ønsket om, efterfølgende, at få kontrol over alt, hvad der minder en om traumehændelsen, er derfor meget forståelig. Det er samtidig en umulighed. Forsøger vi at kontrollere vores egne tanker, erindringer, følelser eller fornemmelser, så får vi et problem. Mentale fænomener lader sig, ganske enkelt, ikke kontrollere. Vi kan derimod lære at være med dem på en måde, så de ikke opsluger os eller trækker os rundt i manegen.

Hvis vi øver os på at lade tanker og følelser komme og gå, som det nu engang er deres natur, frigøres der energi. En energi, vi kan bruge på at engagere os i aktiviteter, samspil og relationer. Udbyttet, vi får ud af det, er mere mening, sammenhæng og oplevelsen af vitalitet i livet.

Lykke og lidelse er en del af livet

Vi ønsker alle at være lykkelige, at have det godt og trives i livet. En af grundene til, at vi fastlåses i vores undgåelse og kontrolstrategier, er vores fælles menneskelige illusion, om at lykke betinges af fravær af lidelse. De fleste af os har derfor svært ved at rumme, at lidelsen er en del af livet.

Men virkeligheden er, at ingen går igennem livet uden at møde smerte, sorg, savn eller andre former for lidelse. For dig, som lever med PTSD eller traumeefterreaktioner, er dette i høj grad en sandhed. Det er en stor udfordring at forsone sig med, at lykke og lidelse kan gå hånd i hånd. Det betyder ikke, at traumehændelser er retfærdige. Det er de ikke. Målet er at turde leve med lidelsen på en måde, så lykken får gode vækstvilkår.

De seks veje – hjælp til at genfinde livskraften

For at genvinde livskraften og hjælpe os til at leve et liv, der er baseret på vores værdier, skal vi give slip på uhensigtsmæssige undgåelses- og kontrolstrategier. Vi kan samtidig med fordel øve os på metoden “De 6 veje”, som er seks måder at forstå og møde sig selv, sine symptomer og livet på.

Metoden er ikke udtryk for endegyldige mål, men derimod processer. Alle seks veje understøtter, forstærker og vedligeholder hinanden:

  1. Vær i nuet fremfor i spekulationer om fortiden eller bekymringer om fremtiden.
  2. Forsøg at åbne op og turde være nysgerrig igen: undersøg, udforsk og udfold indre og ydre fænomener.
  3. Tro ikke på alt, hvad du tænker. Forsøg at holde dine negative tanker ud i strakt arm, bemærk dem komme og gå. Øv dig i ikke altid at handle på dem.
  4. Husk på, at du aldrig er dine symptomer/diagnoser/dit traume. De er en del af dit liv, men du er uendeligt meget mere.
  5. Find ud af, hvad dine vigtigste værdier i livet er – hvad er inderst i dit hjerte?
  6. Tag bittesmå og lidt større skridt i retning af dine værdier. Allerede fra i dag og gentag dem igen og igen.

Undervejs vil det blive svært, føles umuligt, og du vil vende tilbage til gamle strategier. Sådan er det, når vi øver os på nye ting. Det er ok. Husk at være venlig, tålmodig og din egen bedste ven undervejs.

Vi har brug for hjælp og støtte, både umiddelbart efter en traumatisk hændelse og i tiden efter, hvor vi skal finde ud af at leve med det, der er sket. Den bedste hjælp kommer som regel fra venner og familie, men det kan være nødvendigt at opsøge professionel hjælp og behandling.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Sorg og traumer