Emne: Demens

Hvad er demens?

Det er en myte, at demens er en naturlig følge af at blive ældre. Alle mennesker ændrer sig i takt med, at de bliver ældre, og selv om man oplever, at hukommelsen svigter, behøver man ikke at lide af demens.

Modelfoto. Foto: Anders Wikstrøm

Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom, der medfører forandringer i hjernen. Sygdommen viser sig typisk hos ældre over 65 år, men man kan også få en demenssygdom som 40 eller 50-årig.

Risikoen for demens stiger med alderen, og demens skyldes altid sygdom. Man får måske lidt sværere ved at lære helt nye ting, eller man bliver knap så hurtig til at udføre forskellige opgaver. Det er vigtigt at skelne mellem normal aldring og sygdom. Hvis man oplever væsentlige ændringer i fx hukommelse eller adfærd, skal man kontakte sin læge for at blive undersøgt og få afklaret, hvad årsagen er. Man kan ikke helbrede demens, men i nogle tilfælde kan medicin dæmpe symptomerne.

Forskellige former for demens

Alzheimers sygdom og Vaskulær demens er de mest udbredte former for demens. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens.

Alzheimers sygdom er en såkaldt neuro-degenerativ sygdom. Det betyder, at hjernecellerne nedbrydes, uden at man kan genskabe dem. Sygdommen er indtil videre uhelbredelig. Alzheimer er den hyppigste årsag til demens og årsag til knap to ud af tre tilfælde af demens hos ældre. Hos patienter under 65 år er Alzheimers sygdom kun årsag til cirka 35-40 % af alle demenstilfælde.

Der findes også blandingsformer mellem Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, især vaskulær demens. Ved vaskulær demens svigter forsyningen af blod til blodkarrene og hjernevævet ødelægges i større eller mindre grad. Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger og småkarssygdom. Det kan også komme af svigtende tilførsel af ilt til hjernen. I nogle tilfælde er resultatet periodiske lammelser og/eller talebesvær.

Hvordan opleves demens?

Demens opleves forskelligt fra menneske til menneske. I begyndelse af sygdommen oplever de fleste, at tingene ikke er, som de plejer at være. Det kan opleves, som om verden har forandret sig, og som om folk opfører sig mærkeligt eller anderledes. Nogle oplever, at de ikke selv har styr på dag og dato længere, mens andre er mere bevidste om, at de glemmer.

Mange mennesker med demenssygdom kan blive utrygge, fordi de ikke længere oplever, at de kan stole på sig selv eller andre. De kan blive væk i omgivelserne, men også i deres egne tanker.

Det kan være meget ensomt at have en demenssygdom. Man kan føle sig misforstået, og det kan være svært at give udtryk for, hvad man har behov for. Mange mennesker med demens er glade for den hjælp, de får, men kan også have det svært med, at andre “bestemmer” over dem. Når man har en demenssygdom, vil man stadigvæk gerne være nyttig og kunne bidrage med noget. Man har et stort behov for at opleve, at man er en del af noget og hører til.

Tegn på demens

Alle mennesker oplever fra tid til anden, at hukommelsen svigter, eller at de ikke kan overskue en situation. Men hvis problemerne er tiltagende og påvirker evnerne til at klare sig i hverdagen, er der grund til at overveje, om man lider af demens.

De fleste personer med demens får sværere og sværere ved at huske eller at koncentrere sig. Men også andre mentale færdigheder rammes. Det kan være:

  • overblik og problemløsning
  • initiativ og handlekraft
  • evnen til at finde ord og benævne ting og forstå sprog
  • evnen til at finde vej (stedsans)
  • evnen til at huske navne

Nogle mennesker med demens er selv klar over, at de glemmer, hvor de er og farer vild eller glemmer, hvad deres børnebørn hedder. Mange mennesker med demens ved ikke, hvordan deres problemer påvirker dem i dagligdagen. Det kan give ekstra udfordringer, når mennesker med demens ikke vil erkende, at de er ramt af sygdom.


Hvordan stilles diagnosen?

Alzheimers sygdom er en klinisk diagnose. Det betyder, at den stilles ved at anvende internationale kriterier og foretage en samlet vurdering af symptomer og undersøgelsesresultater.

En demensdiagnose bliver givet, når andre mulige årsager til det kognitive forfald er udelukket.

Få overblik over kriterierne for demenssygdomme her.


Demens påvirker følelser og adfærd

Det sociale samvær kan forandre sig, når man har en demenssygdom. Personer med demens kan få sværere ved at overskue at være sammen med andre, og de kan miste evnen til at leve sig ind i andres tanker. Ofte forringes situationsfornemmelsen også. De sociale kompetencer og følelseslivet kan ændre sig.

Mennesker med demens kan blive utrygge og afmægtige, fordi de ikke forstår verden omkring sig længere. De kan derfor reagere med vrede, blive urolige og have svært ved at kontrollere deres adfærd og opføre sig uhæmmet. Ændringen i adfærden kan også skyldes svigtende evne til at styre impulser. Nogle oplever vrangforestillinger og hallucinationer.

Årsager

Høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens. Men der er overbevisende videnskabelig evidens for, at risikoen for demens kan nedsættes ved at sørge for rettidig forebyggelse, opsporing og behandling af fx en risikofaktor som hjertekarsygdom. Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen.

Man kender endnu ikke årsagerne til Alzheimers sygdom. Kun 5 % af alle tilfælde af Alzheimer menes at være arvelig og skyldes en genmutation.

Undersøgelser viser, at hjertekarsygdomme og type 2 diabetes kan øge risikoen for Alzheimers sygdom. Også livsstilsfaktorer som rygning og manglende fysisk aktivitet ser ud til at øge risikoen. Andre mulige risikofaktorer er traumatisk hjerneskade og  gentagne depressioner.

Behandling

Demens kan ikke helbredes. Omsorg og forståelse er det vigtigste i behandlingen af mennesker med demens, ligesom det er vigtigt med støtte til de pårørende. Behandling med medicin bruges kun som supplement. Mennesker med demens kan ikke tåle beroligende medicin eller anti-psykotisk medicin, da brug af den type medicin øger dødeligheden hos mennesker med demens.

Ægtefæller, børn og venner står for det meste af omsorgen for mennesker med demens. Det er psykisk belastende, og mange pårørende oplever symptomer på stress eller depression. Egentlig depression forekommer 2-3 gange hyppigere end normalt hos pårørende til mennesker med kronisk sygdom.

Få hjælp

Mange kommuner har en række tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Tilbuddene varierer fra kommune til kommune. Det kan være aktivitetstilbud, udflugter, træningstilbud. For de pårørende kan det fx være undervisning, pårørendegrupper, aflastning eller samtaler med en psykolog.

Man kan altid henvende sig til kommunens demenskoordinator og få oplyst, hvilke tilbud der er adgang til.

Der er også hjælp at hente hos:

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Demens Når vi bliver ældre Pårørende