Emne: Bipolar lidelse

Hvad er bipolar lidelse?

Når man har bipolar lidelse, svinger man typisk mellem maniske og depressive episoder, hvor man i nogle perioder er overdrevent energisk, opstemt og udfarende – og i andre nedtrykt og fuld af urimelige selvbebrejdelser. Episoderne er en stor belastning, også for de nærmeste, og det kan være svært for mennesker med bipolar lidelse at opretholde et socialt liv, tage en uddannelse eller gå på arbejde.

Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har episoder med alvorlige svingninger i stemningsleje (grundstemning) og energiniveau. Mennesker med bipolar lidelse svinger periodevist mellem depressive og maniske stemninger, deraf navnet bipolar – stemningsudsving mellem to poler, den maniske og den depressive pol. Lidelsen medfører ændringer i den måde, man tænker, føler og opfører sig på, fx kan man føle sig uovervindelig og ovenpå i en manisk periode, hvor man i en depressiv periode føler sig trist, modløs og bebrejder sig selv urimeligt.

Bipolar lidelse er en sygdom, der optræder i faser. Ofte ses en livslang sårbarhed over for nye sygdomsepisoder. Medicinsk behandling spiller en central rolle i behandlingen, ligesom forskellige former for psykologisk og psykosocial behandling tilpasset de enkelte faser er af væsentlig betydning. Det er afgørende, at man får hjælp og kommer i behandling så hurtigt som muligt. En tidlig og relevant behandlingsindsats kan mildne symptomerne og mindske de psykologiske og sociale omkostninger, der ofte følger med lidelsen.

Hvordan kommer bipolar lidelse til udtryk?

Det er individuelt, hvordan bipolar lidelse kommer til udtryk, ligesom der hos den samme person kan være stor variation fra episode til episode. Lidelsen viser sig for de fleste første gang i ungdommen eller tidlig voksenalder. Typisk går der 8-10 år, fra de første symptomer eller episoder viser sig, til lidelsen erkendes og diagnosticeres.

Mange med en bipolar lidelse har også andre psykiske lidelser, især misbrug og forskellige former for angst. Symptomerne ved bipolar lidelse varierer fra menneske til menneske, men for de fleste er lidelsen forbundet med forbigående eller længerevarende alvorlige sociale, personlige og psykologiske konsekvenser – herunder en risiko for selvmord på 10-15 %.

Når jeg bliver hypoman, ændres alting. Jeg føler mig ikke længere almindelig og halvkedelig. Jeg bliver nærmest lykkelig, får masser af energi og føler mig virkelig ovenpå. Jeg tænker: “hallo verden, her kommer jeg!” Jeg føler mig mere attraktiv end normalt. Jeg bruger mange flere penge, end jeg plejer og tager kvik-lån, hvilket jeg ikke gør normalt. Jeg sover kun 5-6 timer mod normalt 9 timer.

Anonym

Forskellige faser af lidelsen:

  • Mani

Når man er i en manisk episode, er man unaturligt opstemt og/eller voldsomt vred og irritabel. Man er meget aktiv og energisk og sover typisk få timer eller slet ikke. Man har typisk mange planer og ideer – og tænker og taler hurtig om alle mulige emner, som man springer rundt i. Tilstanden er karakteriseret ved, at man overvurderer sig selv, har ringe dømmekraft og let mister selvkontrollen. Det kan give sig udslag i hasarderet og hæmningsløs adfærd, fx et urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel aktivitet. I de svære tilfælde af mani optræder af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger, som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanseoplevelse uden ydre stimulus).

  • Hypomani

Hypomani er en let form for mani, hvor man er let opstemt og/eller irritabel. Man har mere energi, end man plejer og oplever at være opstemt, nogle oplever også at have mere selvtillid og være mere engagerede og udadvendte end normalt. Mange er også meget produktive og sover fx 2-3 timer mindre end sædvanligt. Man kan opleve hypomani som en positiv variant af sin normale tilstand, men omgivelserne vil som regel lægge mærke til en forandring. For nogle opleves hypomanien som en positiv variant af normaltilstanden. Indimellem kan et menneske med hypomani være irritabel eller selvhævdende, men er for det meste i stand til at kontrollere sin adfærd på en social acceptabel måde. En hypomani kan hos nogle være forstadie til en mani, mens den hos andre pludselig kan slå over i en depressiv tilstand.

  • Bipolar depression 

Ved depression i forbindelse med bipolar lidelse er de typiske symptomer nedtrykthed, nedsat energi og lyst. Man har svært ved at glæde sig over det, man normalt glæder sig over. Man tænker ofte negative og angstprægede tanker, ligesom mange oplever at tænke langsomt og “sløvt”og have problemer med at huske og koncentrere sig. Mange oplever også, at der sker ændringer i deres søvnmønster og appetit. Det er almindeligt, at tilstanden ledsages af nedsat selvtillid, urimelige selvbebrejdelser og social isolation, og ved de moderate og svære depressioner har flere også selvmordstanker, eller i værste fald egentlige planer om selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer.

  • Blandingstilstand

Når man er i en blandingstilstand, har man både maniske/hypomane og depressive symptomer samtidigt, eller man oplever hurtige daglige skift mellem symptomer. Man kan inden for en time svinge mellem at være meget trist og meget opstemt, eller mellem opgivelse og selvovervurdering – eller mellem at være sløv og passiv og meget energisk og aktiv. Ofte har man svære forstyrrelser i sin evne til at styre sit opmærksomhedsfokus og er meget forpint og angst. Kombinationen af depressive symptomer og øget energi og handlekraft betyder, at tilstanden i nogle tilfælde er forbundet med en særlig høj selvmordsrisiko. Blandingstilstande kan optræde som selvstændige episoder eller i forbindelse med overgang fra mani til depression, eller omvendt.

Når jeg er i en blandingstilstand, er jeg virkelig forvirret og frustreret. Jeg kan vågne om morgenen, være urolig og rastløs og have masser af energi, går i gang med at lave alt muligt praktisk og kan lave en masse aftaler. Lidt senere på dagen går gassen af ballonen, og jeg bliver trist, udmattet og helt opgivende. Tankerne kører stadig på højtryk, men nu med negativt indhold. Pludselig kan jeg tænke, at det hele er håbløst, og jeg kan slet ikke overskue alt det, jeg har sat i gang.

Anonym

Hvordan stilles diagnosen?

For at få stillet diagnosen bipolar lidelse skal man have haft mindst to sygdomsepisoder – hvoraf den ene skal være en mani, en hypomani eller en blandingstilstand.

Diagnosen stilles på baggrund af et grundigt interview, hvor der undersøges for forskellige symptomer på psykisk lidelse med vægt på aktuelle og eventuelle tidligere episoder med markante ændringer i stemningsleje, aktivitets- og energiniveau, tænkning, søvnmønster, selvfølelse og appetit. Der tages højde for, hvor længe man har haft symptomerne, og hvor svære de er i forhold til, hvordan man normalt fungerer. Man kigger også på, om man har en fysisk sygdom, der kan forklare symptomerne. Oplysninger fra pårørende udgør ofte et vigtigt bidrag til vurdering af tilstanden.

Hvordan er forløbet?

Det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvordan en bipolar lidelse forløber, både i forhold til, hvor mange episoder man har, hvor svære de, og hvor længe de varer. Mens nogle har forløb præget af manier og depressioner, har andre udelukkende hypomanier og depressioner, og andre igen kan have forløb karakteriseret af blandingstilstande.

Efter en mani eller depression, er man typisk mere sårbar, træt og mangler energi. Selv om man oplever, at humøret bliver normalt igen, kan man fortsat have kognitive vanskeligheder, fx problemer med opmærksomhed, hukommelse, overblik og planlægning. Mange oplever også lettere depressive eller maniske symptomer uden for de alvorlige episoder. Disse “rest-symptomer” betyder for mange, at de fungerer dårligere i kortere eller længere tid efter en episode.

Det er svært at forudsige forløbet af bipolar lidelse. Vi ved, at gode personlige ressourcer, en stabil livsførelse og social støtte har positiv indflydelse på forløbet, mens tilstedeværelsen af misbrug, angstlidelser eller somatisk sygdom har tendens til at forværre mulighederne for at blive fri af sine symptomer.

Årsager: Hvorfor udvikler man bipolar lidelse?

Vi kan ikke sige præcist, hvorfor man udvikler en bipolar lidelse, men vi ved fra fx tvillingestudier, at genetiske forhold spiller en afgørende rolle. Hvis der er bipolar lidelse i den nære familie, øges risikoen for at udvikle lidelsen.

– Sårbarhed og stress

En episode kan opstå uden ydre anledning, eller blive udløst af en række psykologiske, sociale eller biologiske forhold. Man taler om, at særlige biologiske forhold, som til en vis grad er genetisk bestemte, kan betyde, at man er mere sårbar over for at udvikle bipolar lidelse, hvis man udsættes for forskellige former belastninger, fx stress. Jo mere biologisk sårbar man er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en episode. Det vil altså sige, at det er sårbarhed og ikke lidelsen som sådan, der nedarves.

– Lyspåvirkning

Lyspåvirkning kan i nogle tilfælde have indflydelse på lidelsens forløb. Forekomsten af maniske episoder er højest om foråret og sommeren, ligesom nogle former for depression især optræder om efteråret og vinteren.

– Hormoner og døgnrytme

Hos kvinder kan hormonelle forandringer være med til at fremprovokere en mani, depression eller blandingstilstand, fx i forbindelse med graviditet og fødsel. Også forstyrrelser i døgnrytmen kan udløse en sygdomsepisode, fx kan en mani opstå i forbindelse med søvnmangel.

– Misbrug og medicin

Hash, alkohol og centralstimulerende stoffer kan være med til at fremkalde mani, blandingsstand eller depression. Forskellige typer af medicin, herunder antidepressiv medicin, kan af og til fremprovokere maniske symptomer hos personer med bipolar lidelse.

– Psykisk stress

Både negative og positive begivenheder, eller store livsudfordringer, kan i nogle tilfælde medføre psykisk stress og bidrage til udviklingen af maniske og/eller depressive symptomer. Tab, krænkelser, mangel på social støtte og konflikter i familien kan være med til at udløse depressive symptomer. Hvorvidt en specifik begivenhed eller særlige forhold giver anledning til stress, afhænger bl.a. af den personlige oplevelse og håndtering af situationen

Konsekvenser af lidelsen

For langt de fleste mennesker med bipolar lidelse – og for deres nærmeste – er episoderne med lidelsen en voldsom belastning. Det er svært at opretholde et socialt liv og passe uddannelse eller arbejde, og mange oplever også, at deres identitet og selvoplevelse forandrer sig, ligesom forholdet til andre mennesker kan blive meget påvirket af lidelsen.

Inden for de senere år er man blevet opmærksom på, at mange med bipolar lidelse har kognitive vanskeligheder, det vil sige problemer med den måde, tænkningen fungerer på. Det viser sig ved, at man har svært ved at målrette og fastholde sin opmærksomhed, huske og bevare overblikket. Man kan også have store problemer med at igangsætte, planlægge og gennemføre aktiviteter.

Undersøgelser tyder på, at halvdelen af dem, der har en bipolar lidelse oplever vedvarende kognitive vanskeligheder mellem sygdomsepisoderne. I nogle tilfælde forværres problemerne med antallet af episoder, i alle tilfælde er man mere følsom over for stress og belastning, hvis man har kognitive vanskeligheder – og dermed øges risikoen for nye episoder. Det kan betyde, at man har svært ved at fungere socialt og bevare sin tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet.

Behandling

Behandlingen af bipolar lidelse fokuserer både på den enkelte sygdomsepisode og på forebyggelse af nye episoder. Det kan være nødvendigt at være indlagt i forbindelse med manier, svære depressive tilstande og blandingstilstande, mens lettere episoder kan behandles ambulant hos en praktiserende psykiater, i ambulante psykiatriske enheder eller hos praktiserende læge.

Der findes effektive metoder til behandling og forebyggelse af bipolar lidelse, som de fleste kunne have gavn af, men det kan være svært at få tilstrækkelig behandling på grund af begrænsninger i kapaciteten i sundhedsvæsenet.

Både i en akut fase og som led i forebyggende behandling gives forskellige former for medicin mod lidelsen. I en nogenlunde stabil fase, er det nyttigt at kombinere den medicinske behandling med psykoedukation og forskellige former for samtaler, herunder også målrettet psykoterapi. I samtaler vil der typisk være fokus på at acceptere lidelsen, stabilisere døgnrytme og etablere daglige rutiner og socialt aktiviteter – og også på selvværd, identitet og relationelle udfordringer.

Generelt er det vigtigt, at behandlingen tilpasses den enkelte person, herunder de forskellige faser i lidelsesforløbet. Også inddragelse af pårørende er et væsentligt led i behandlingen.

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Bipolar lidelse