Emne: Autisme og Aspergers

Hvad er autisme?

Fælles for mennesker med autisme, er at de har svært ved at afkode deres omverden. De opfører sig ikke altid, som man forventer, stiller måske mange spørgsmål, ytrer upassende holdninger eller gentager sig selv, fordi de er bange for at blive misforstået. Forståelse og indsigt er den vigtigste nøgle til et godt liv med autisme

Autisme (Autisme spektrum forstyrrelse) er en medfødt forstyrrelse af udviklingen og kan forekomme hos både børn og voksne. Autisme kan optræde både hos normalt begavede og hos mennesker, som har en forsinket udvikling. Hos børn og unge med autisme er udviklingen af sprog, sociale og kognitive færdigheder anderledes og ofte forsinket.

Mennesker med autisme kan trives mere eller mindre godt afhængig af personlighed, opvækst, relationer og omgivelser og har forskellige behov for støtte i dagligdagen.

Den amerikanske forsker og autisme-ekspert Barry M. Prizant betragter autisme som en anderledes måde at være menneske på, snarere end som et udtryk for en tilfældig, afvigende eller bizar adfærd. Han lægger vægt på de uforudsigelige elementer i omverdenen som det vanskeligste – og det er ofte sociale sammenhænge. Det betyder, at mennesker med autisme oplever mange situationer som utrygge og ofte har svært ved at skabe tillid til sig selv og andre.

Den adfærd man ser hos mennesker med autisme, er ikke tilfældig, afvigende eller bizar. Autisme er en anderledes måde at være menneske på.

Barry M. Prizant, forsker og forfatter til flere bøger om autisme

Autisme som diagnose

I Danmark opdeles autisme i en række forskellige diagnoser. Opdelingen fortæller noget om graden af fx sproglige vanskeligheder og om, hvor tidligt i livet autisme er tydeligt. Man kan også forstå autisme som et spektrum af nogle fællestræk – og rigtig mange individuelle udtryk.

  • Infantil autisme gives til børn, der har tydelige autistiske træk før 3-års alderen. Der vil ofte være betydelige forstyrrelser i sprog, leg og udviklingen generelt vil være tydeligt afvigende.
  • Atypisk autisme gives i tilfælde, hvor der er autistiske træk og forstyrrelser i udviklingen – men hvor kriterierne for infantil autisme ikke er 100 % opfyldte, måske ses forstyrrelsen senere end 3-års alderen, eller måske er der normal sproglig udvikling, men omfattende forstyrrelser kognitivt og socialt.
  • Aspergers syndrom ses hos børn og unge (oftest først i skolealderen eller senere). Sproget udvikler sig normalt, men der er afvigelser eller forstyrrelser i forhold til socialt samspil og ofte særinteresser eller ensporede handle- og tænkemåder.

Forskellige udtryk for autisme

Autisme forekommer i forskellige grader og former. Udfordringerne varierer fra person til person, afhængig af livsfaser og omgivelser. Nedenfor er eksempler på, hvordan autisme kan komme til udtryk:


Autisme i svær grad

Simon 12 år, Infantil autisme

  • Intet verbalt sprog
  • Mange ensartede og gentagende bevægelser
  • Reagerer voldsomt ved små ændringer eller på høje lyde og lys
  • Simon holder af sine nære relationer, de faste pædagoger, mor og far og lillesøster. Simon har det bedst med at gentage de samme aktiviteter – eksempelvis elsker han at gynge

Autisme i let grad

Anders 17 år, Aspergers syndrom

  • Går i gymnasiet i autismeklasse
  • Har svært ved at holde store forsamlinger ud i lang tid
  • Kan godt deltage i fester, men vil helst være sammen med de venner, han kender godt
  • Er meget interesseret i musik, og ved næsten alt om britisk rockmusik
  • Det værste for Anders er at føle sig anderledes og udenfor

Hvordan opleves det?

Alle former for autisme har nogle fælles adfærdstræk. Mennesker med autisme har det som regel bedst i en rutinepræget hverdag med mange gentagelser og forudsigelighed.

Børn med autisme danner typisk mentale billeder af lege og aktiviteter, som helst skal foregå på en bestemt måde og følge en bestemt opskrift. Fx en opskrift på gemmeleg: nu tæller jeg, og så leder jeg efter August, og når jeg finder ham, så siger vi Bøh! og griner.

Hvis August så ikke agerer som forventet i forhold til opskriften på gemmeleg, skaber det uro og utryghed hos et barn med autisme. Han eller hun bliver måske voldsom og råber og skriger – eller fægter med arme og ben. Andre opfører sig “underligt”, gentager små sætninger, har tics eller har brug for at røre ved en væg eller en dør. Små, næsten usynlige ritualer, som hjælper til at genskabe indre balance.

Tryghed og balance

Mennesker med autisme udvikler måder at berolige sig selv på. Nogle spiller den samme sang på anlægget, laver rokkende bevægelser eller gentager bestemte sætninger for sig selv. Børn kan finde på at vifte med legetøj eller andre genstande foran øjnene for at skabe balance og tryghed.

Man kan nemt komme til at opfatte mennesker med autisme som om, de helst vil være alene. De fleste vil gerne være sociale og have kontakt til andre, men de kan ikke altid finde ud af det. Både børn og voksne med autisme er optaget er nuet og har svært ved at forestille sig noget ukonkret og tilpasse sig nye forhold. De bruger meget energi på at gennemskue andres intentioner, motivationer og kommunikation og bliver hurtigt trætte.

Børn og unge med autisme trækker sig ofte fra socialt samvær, fordi det er for uoverskueligt, og de let bliver forstyrrede, når der er larm, lys eller andre sanseindtryk.

Årsager

Der findes ikke én enkelt årsag til autisme. Forskning viser dog, at autismes primære årsagsfaktor sandsynligvis er genetisk, det vil sige at personer med autisme er født med gener, som giver anledning til en anderledes udvikling af hjernen. Der forskes stadig i Autismes forskellige udtryk, og det er endnu ikke muligt, at forklare hvorfor nogle mennesker med autisme udvikler én type adfærd og problematikker og andre udvikler sig på en helt anden måde.

Det ser ud til at ca. 3 % af befolkningen vil udvikle autisme i en eller anden grad, der findes autisme i alle kulturer, og derfor mener man at autisme er i hvert tilfælde delvist medfødt. Der er dog også en række betingelser i opvækst og miljø, som har stor betydning for udviklingen af autisme. En stor belastning kan udløse en adfærd som giver mistanke om autisme, selvom der ikke tidligere har været problemer. Det kan også ske at et barn/ung er vokset op i så tilpassede omgivelser, at autismen ikke udgør et problem og dermed ikke udløser en diagnose.

Mange familier kan genkende autismen hos ældre familiemedlemmer, måske en forælder, en onkel eller bedsteforældre. Og her skal man huske at autisme er et spektrum, hvor der kan være forskellige grader – dette afhænger både af den enkelte men også af de krav han/hun stilles overfor i livet.

Forstå autisme

Autisme betyder for mange børn og unge, at de har svært ved at tilpasse sig i nye sociale sammenhænge. De opfører sig ikke, som man forventer, stiller måske mange spørgsmål, ytrer upassende holdninger eller gentager sig selv, fordi de er bange for at blive misforstået.

Det kan betyde, at de bliver opfattet som provokerende, stædige eller uopdragne og måske endda afvist. Eller de får meget skæld-ud og mange irettesættelser. Det kan være en stor hjælp for forældre, venner og familie at vide og forstå, at deres adfærd er et udtryk for usikkerhed – og måske indre uro og kaos.

Tilsyneladende uskyldige sætninger som, at: “nu skal du holde op” eller: “hvor er du altså irriterende”, kan skabe mere kaos og indre uro – med tiden blive til erfaringer, som giver lavt selvværd og dårlig selvtillid. Forståelse og indsigt fra omgivelserne er den vigtigste nøgle til et godt liv med autisme.

Behandling

Autisme er ikke en sygdom, der kan helbredes. I mange tilfælde er det vigtigt at acceptere, at mennesker med autisme igennem hele livet vil opleve vanskeligheder. Der skal iværksættes mange former for pædagogiske støtteforanstaltninger, som gør det muligt at skabe et godt liv med autisme.

Den bedste hjælp til mennesker med autisme er at blive støttet i at skabe en forudsigelig og tryg hverdag. Det er vigtigt for børn og unge at have mulighed for at trække sig væk fra voldsomme stimuli – eller at de får tilbudt ro og afslapning, når der har været mange indtryk.

Samtidig er det også vigtig, at pårørende og andre tæt på lytter til, hvilket liv, der giver mening for den enkelte og hjælper med til at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv.

Lær mere om autisme og søg støtte

  • Var artiklen nyttig for dig?
  • Ja   Nej
Autisme og Aspergers